5 ting, du måske ikke vidste om skyr 

Skyr har længe været ganske populært i mange danske hjem, primært på grund af det høje proteinindhold og lave fedtindhold.

Men selvom skyr har fået en særstatus som “sund”, så er der nogle ting omkring skyr, som kan være relevante for dig at forholde dig til, inden du kommer den populære spise i kurven.

 

1.Skyr indeholder flere kalorier end skummetmælksyoghurt

Skyr vælges nok af mange, fordi fedtindholdet er lavt. Men har du nogensinde tænkt over, at kalorieindholdet i skyr faktisk er højere end i skummetmælksyoghurt? Så ser her.

Skyr 0,2%, har et fedtindhold på 0,2 g pr. 100 g og et proteinindhold på 10.8 g protein pr. 100 g, hvilket betyder at skyr indeholder ca. 70 kcal/297 kJ pr. 100. 

Til sammenligning, indeholder skummetmælksyoghurt (0,1%)  0,1 g fedt pr. 100 g samt 4,2 g protein pr. 100 g, hvilket betyder at skummetmælksyoghurt har et kalorieindhold på ca. 38 kcal pr. 100 g, altså knap den halve mængde kalorie end skyr.

Rent kaloriemæssigt, betyder det at du kan spise dobbelt så meget naturel skummetmælksyoghurt som skyr, hvis det handler om kalorieindtag.

Forskellen på kalorieindholdet i skyr og  skummetmælksyoghurt, skyldes at skyr indeholder over dobbelt så meget protein som skummetmælksyoghurt, og protein bidrager også med kalorier.

Kilde: DTU fødevareinstitus database, Fridafood.dk.

 

Læs også artiklen “Guide: Hvilket syrnet mælkeprodukt skal jeg vælge?” 

 

 

2. Frugtskyr har et højt sukkerindhold

Hvis du forsøger at holde vægten eller at tabe dig, så kan det være en fordel at stille skarpt på sukkerindholdet, hvis du er glad for frugtskyr.

Ligesom de fleste yoghurter med frugt, indeholder skyrprodukter med frugt nemlig omkring 9 g sukker pr. 100 g. 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi vælger skyr og andre surmælksprodukter med max 4 g tilsat sukker pr. 100 g. 

Du kan dog godt finde skyr produkter på markedet med max 4 g sukker pr. 100 g, og det er produkter, som er sødet med kunstige sødemidler.

I tabellen nedenfor, kan du se næringsstofindholdet i nogle af de populære skyr produkter med frugt, både med sukker og med kunstige sødestoffer.

Næringsstofindholdet er pr. 100 g Læs mere

 

Skyr naturel er derfor sundhedsmæssigt det bedste valg. Og husk at skyr med vanilje er ikke naturel.

Skyr med vanilje indeholder ofte nemlig lige så meget sukker, som et surmælksprodukt med frugt, omkring 9 g sukker pr. 100 g. 

Derfor er skyr med vanilje et oplagt sundt sødt mellemmåltid eller dessert.

(kilde: Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. )

 

3. Skyr belaster klimaet dobbelt så meget som yoghurt, ymer og tykmælk

Mange danskere tænker mere og mere over, hvordan deres mad påvirker klimaet, og er du en af dem, så giver det faktisk rigtig god mening at tænke over, hvor ofte du kommer netop skyr i din indkøbskurv.

Det er nemlig sådan, at skyr belaster klimaet dobbelt så meget som yoghurt, ymer og tykmælk. Her ligger klimaaftrykket på omkring 2 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare, hvorimod klimaaftrykket fra skyr ligger på omkring 4 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare. 

Grunden til at skyr har en høj klimabelastning skyldes det høje proteinindhold, hvilket kræver en større mængde mælk i fremstillingsprocessen. 

(Kilder: Concito, Madpyramiden.dk)

 

4. Skyr anbefales ikke til børn under 2 år

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke giver dit barn surmælksprodukter med et højt indhold af protein såsom skyr og hytteost, fordi ny forskning har vist, at for meget protein i barnets første leveår øger risikoen for overvægt senere i livet. 

Højt proteinindhold svarer til mere end 3,5 g protein pr. 100 g.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at du vælger sødmælksprodukter med lavt indhold af protein.

 

Læs også “Guide: Disse surmælksprodukter er optimale for dit børn under to år” 

 

5. Ikke alle har glæde af det høje proteinindhold 

Men er det bedre at vælge netop skyr med et proteinindhold på 11 g protein frem for en yoghurt med den halve mængde protein?

Proteiner hjælper blandt andet med at opbygge og reparere dine celler, væv, hormoner, knogler og immunsystemet i kroppen. Proteiner er derfor vigtige. 

Men få mennesker har brug for ekstra protein. I gennemsnit spiser vi danskere, hvad der svarer til 1,1 g protein x vores vægt, hvorimod vores behov er 0,8 g protein x vores vægt. (Kilde:Danskernes kostvaner 2011-2013)

Der er dog få grupper af mennesker, som skal være særlig opmærksomme på at få proteiner nok, og det er:

• Vegetarer, veganere og andre personer, der spiser lidt eller intet kød
• Sportsfolk, der for eksempel dyrker meget styrketræning, har i nogle få tilfælde behov for ekstra protein
• Personer over 65 år. Her anbefaler Fødevarestyrelsen, 1,1-1,3 g protein/kg/dag.

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

Så tilhører du en af ovenstående grupper, kan det godt give mening for dig at vælge et syrnet mælkeprodukt med et højt proteinindhold som fx skyr.

Men tilhører man ikke den gruppe, så skal man som sagt være opmærksom på, at skyr indeholder ca. 70 kcal pr. 100 g sammenlignet med fx skummetmælksyoghurt, som indeholder ca. 38 kcal pr. 100 g, altså knap det halve.

Det betyder rent kaloriemæssigt, at man kan spise dobbelt så meget naturel skummetmælksyoghurt som skyr, hvis det handler om kalorieindtag.

Og så skal du også tænke på, at hvis din krop ikke bruger de ekstra proteiner, som skyren giver dig, ja så vil det overskud af protein give unødige kalorier, som sætter sig på sidebenene.

 

Læs også “Ti spørgsmål til professoren om syrnede mælkeprodukter”