Konventionel, økologisk eller frilandskylling, hvad er forskellen?  

Kyllingerne ser umiddelbart ens ud, når de ligger der side om side i køledisken, men det gør prisskiltene ikke!

Prisen for en økokylling er nemlig næsten fire gange så høj som en konventionel kylling. Prisforskellen afspejler det liv kyllingerne har haft, inden de landede i køledisken. 

Få her det hurtige overblik over, hvordan kyllingernes liv har været,​​ alt efter om de er vokset op som konventionelle kyllinger, økologiske kylli​​​​nger eller som frilandskyllinger. 

 

Produktionsformen afgør kyllingernes liv

I Danmark deler vi slagtekyllinger op i tre produktionsformer, nemlig:

• Konventionelle kyllinger
• Frilandskyllinger 
• Økologiske kyllinger

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

Kyllingerne, som bruges i de forskellige produktionsformer, er ikke ens, men tre forskellige kyllingeracer. Det er årsagen til, at du måske har bemærket en forskel i smag, konsistens og tilberedningstid alt afhængig af, om det fx er et kyllingebryst fra en konventionel eller økologisk kylling. (kilde: Landbrug og Fødevarer ).

For at give dig et overblik over de forskellige kyllingers liv, har vi listet de vigtigste forskelle for dyrevelfærd her.  

Klik på overskriften og få svaret på, hvordan forholdene er for kyllinger alt afhængig af, hvilken produktion de vokser op i

 

Kyllingernes opvækst

	Konventionelle kyllinger	Økologiske kyllinger	Fritgående kyllinger
Hvor mange kyllinger må der være på 1 m²?	Ca. 20 kyllinger (det svarer til 40 kg kylling pr. m²).	Højst 10 kyllinger, dog med højst 21 kg i alt pr. m² i stalde med fast bund.	Højst 12 kyllinger, dog højst 25 kg levende vægt.
Hvor mange kyllinger må der være i en flok?	Ingen krav, men typisk er der op til 40.000 kyllinger.	Højst 4.800 kyllinger.	Det samlede nytteareal i fjerkræhuse på et enkelt produktionssted må ikke være over 1.600 m². Hvert fjerkræhus må højst rumme 4.800 kyllinger.
Skal kyllingerne have adgang til det fri, og hvor meget plads skal de have?	Nej.	Ja, når vejrforholdene tillader det, dog mindst 1/3 af deres liv. Hver kylling skal altid have mindst 4 m² til rådighed, hvis den holdes i en stald med fast bund.	Ja, fjerkræhuset skal have ind- og udgangs- huller, der tilsammen er mindst 4 m lange pr. 100 m² husareal, så kyllingerne har direkte adgang til udendørs løbegård
Skal kyllingerne have dagslys?	Nej, men de skal have meget lys fra lamper med mørkeperioder på 6 eller 4+2 sammen- hængende timer i døgnet.	Ja.	Ja.

Kyllingernes foder

	Konventionelle kyllinger	Økologiske kyllinger	Fritgående kyllinger
Skal kyllingerne have adgang til grovfoder?	Nej.	Ja.	Ja. Den foderblanding, der bruges ved opfedningen, indeholder mindst 70 % korn.
Skal kyllingerne have økologisk foder?	Nej.	Ja, som udgangspunkt skal foderet være økologisk produceret. Dog må der en overgang bruges op til 5 % ikke-økologisk proteinfoder,​ hvis der ikke kan skaffes økologisk foder.	Nej.
Må foderet være gensplejset?	Ja.	Nej.	Ja.

Kyllingernes stald

	Konventionelle kyllinger	Økologiske kyllinger	Fritgående kyllinger
Skal kyllingerne have siddepinde?	Nej, det er ikke et krav.	Ja, men dette gælder kun perlehøns.	Nej, det er ikke et krav.
Skal kyllingerne have strøelse og sandbad?	De skal have adgang til strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i.	Mindst 1/3 af staldens gulv skal være dækket med strøelse, som kyllingerne kan bruge til støvbadning og til at skrabe i.	Ja, og udendørs skal der være mindst 2 m² med bevoksning pr. kylling til at hakke og skrabe i.
Hvilke krav er der til underlaget/gulvet?	Ingen krav.	Mindst 1/3 af staldens gulv skal være fast.	Ingen krav.

Hvad er tilladt?

	Konventionelle kyllinger	Økologiske kyllinger	Fritgående kyllinger
Er det tilladt at trimme kyllingernes næb?	Nej.	Nej.	Nej.
Må kyllingerne få medicin?	Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.	Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.	Ja, men kun ved sygdom og efter dyrlægens anvisning.
Hvornår må kyllingerne sendes til slagtning efter behandling med antibiotika?	Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.	dobbelt så længe som efter behandling af konventionelle kyllinger.	Afhængigt af, hvilken type antibiotika der er brugt, skal der typisk gå mellem 1 dag og 60 dage. Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter antallet af dage.

Slagtning af kyllinger

	Konventionelle kyllinger	Økologiske kyllinger	Fritgående kyllinger
Hvor gamle er kyllingerne, når de bliver slagtet?	Ca. 36-39 dage gamle.	Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle. Hvis man bruger ikke-langsomt-​ voksende kyllinger, er der krav til minimums slagtealder på 81 dage.	Mindst 81 dage gamle.
Hvor hurtigt må kyllingerne vokse?	Ingen regler.	Kyllingerne må højst vokse med 35 gram om dagen.	Der er ingen regler, men kyllingerne skal være af en race, som er langsomtvoksende
Hvilke krav er der til transporten af kyllingerne til et slagteri?	Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herud over kommer på- og aflæsningstid). I praksis bliver kyllingerne transporteret i maksimalt 12 timer.	Transporttiden skal holdes på et minimum.	Der er ingen krav til, hvor lang tid kyllingerne må være undervejs. Men kyllingerne skal fodres og vandes senest efter 12 timers transport (herudover kommer på- og aflæsningstid).

Kontrol og mærkninger af kyllinger

	Konventionelle kyllinger	Økologiske kyllinger	Fritgående kyllinger
Hvor ofte bliver der ført kontrol med kyllingerne hos landbrugene, og hvem kontrollerer?	Fødevarestyrelsen fører kontrol med fleksibel frekvens svarende til den øvrige dyrevelfærdskontrol af andre husdyrbesætninger.	Landbrugsstyrelsen kontrollerer alle økologiske fjerkræproducenter mindst én gang om året.	Fødevarestyrelsen kontrollerer hvert produktionshold mindst én gang.
Er der nogen mærker på indpakningen af kyllingerne, som gør, at jeg kan genkende dem, når de ligger i køledisken?	Nej, ikke specifikke mærker.	Kyllin​gerne er mærket med EU'​​s grønne økologilog​o.​ Kødet ​​kan også være mærket med det danske Ø-mærke, hvis det er produceret på en dansk fødevarevirksomhed	Kyllingerne er mærket "Frilandskylling".

Kilde: Kilde: Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer

 

Læs også artiklen “Hvorfor betale over fire gange så meget for en økokylling?”