Kyllingebryst, hvilket skal jeg vælge?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Kyllingebryst, hvilket skal jeg vælge?

Ærlig kylling, herregårdskylling, frilandskylling og økologisk kylling, ja kylling er ikke bare kylling. Men hvad er det bedste valg? Ja, det kommer faktisk langt hen af vejen af på dine værdier, tilgængeligheden, din pengepung og ikke mindst dine smagsløg. 

For at gøre dit valg nemmere, så har Fødevareguiden været en tur i fire supermarkeder, fundet syv pakker kyllingebryst og set på pris, produktionsform, dyrevelfærd, smag og konsistens, og hvem som kunne have mest glæde af produktet, så valget for dig bliver mere gennemsigtigt. 

 

Hvad er det bedste valg af kylling?

Det er der som sagt ikke et entydigt svar til, hverken når det kommer til kylling eller til fødevarer generelt. Vores valg af fødevarer er nemlig ret individuelt, fordi det blandt andet afspejler vores personlige værdier ift. økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed og sundhed, men også de vilkår, vi har, som fx tilgængelighed og økonomi.

 

Er kyllingen øko, friland eller almindelig?

Det første overordnede valg, vi står overfor, når vi kigger ned i køledisken med kyllinger, er, om det skal være en konventionel, frilands- eller økologisk kylling. Forskellene i kyllingernes opvækst ligger primært i, at økologiske og frilandskyllinger vokser op under så naturlige forhold som muligt med masser af plads, lang og naturlig voksetid, adgang til det fri m.m. Forhold som konventionelle kyllinger ikke har. 

Læs mere detaljeret om forskellene på kyllingernes liv i  artiklen Konventionel, økologisk eller frilandskylling, hvad er forskellen?”  

Hvorvidt du skal vælge den ene frem for den anden, kommer som sagt både an på dine værdier, men bestemt også tilgængeligheden og din pengepung. Det er nemlig både langt vanskeligere og ikke mindst et dyrere valg at gå efter frilands- eller økologiske kyllinger.

 

Find den kylling, som matcher dit behov

Fødevareguiden har været en tur i Meny, Fakta, Rema 1000 og Netto og fundet syv forskellige pakker kyllingebryst. De er valgt ud fra, at de repræsenterer de tre typer af kylling, de er i fast sortiment og generelt tilgængelige i andre supermarkeder også og dermed et produkt, som du højst sandsynligt er stødt på og måske også har købt.

 

Dansk kyllinge brystfilet fra Coop Kyllingebryst filet, Coop

Pris: Ca. 25 kr. for 280 g

Produktionsform: Konventionel kylling

Dyrevelfærd: Laveste standard, hvilket betyder at produktet lever op til de fastsatte krav for dyrevelfærd. Et kritikpunkt fra Dyrenes Beskyttelse er, at man i den konventionelle slagteproduktion anvender slagtekyllingeracen Ross 308, som også kaldes turbokyllingen. Den er avlet til at vokse meget hurtigt på meget kort tid. Den ekstremt hurtige vækst gør, at kyllingens organer og ben ikke kan følge med vægten. Derfor lider rigtig mange kyllinger i den intensive produktion. (kilde: Dyrenes Beskyttelse )

Oprindelse: Danmark

Smag og konsistens: Den konventionelle kylling har sødere smagsnoter end den fritgående og økologiske kylling, og den har også noter af karamel. Strukturen i kødet er også anderledes blødt, da kyllingen ikke har bevæget sig så meget og levet betydeligt kortere tid end økologiske og frilandskyllinger (Kilde: Landbrug og fødevarer )

Hvor kan kyllingen købes: Det er Coops eget mærke, så produktet fås i Fakta, Brugsen, Kvickly og Coop.dk

Hvem kan have glæde af produktet: Kyllingen er for dig, der ønsker en kylling, som er billig, har den velkendte let sødlige kyllingesmag, og som ikke kræver lige så lang tilberedningstid, som et øko- eller frilandskyllingbryst.

 

Herregårds kylling brystfilet, konventionel kylling Herregaards kylling

Pris: Ca. 35 kr. for 260 g

Produktionsform: Konventionel kylling

Dyrevelfærd: Produktet har Coops DyrevelfærdshjerteCoops dyrevelfærdshjerte , som står for det “Gode staldliv”, hvilket blandt andet betyder, at kyllingerne har omkring 20 % mere plads end i et almindeligt konventionelt landbrug og går i løsdrift. Færre kyllinger i stalden giver større mulighed for at udfolde naturlig adfærd, og de får færre skader og svidninger. Kyllingerne får også grovfoder, som øger deres velbefindende. Kilde: Coop ) 

Oprindelse: Danmark

Smag og konsistens: Den konventionelle kylling har sødere smagsnoter end den fritgående og økologiske kylling, og den har faktisk også noter af karamel. Strukturen i kødet er også anderledes blødt, da kyllingen ikke har bevæget sig så meget og levet betydeligt kortere tid end økologiske og frilandskyllinger (Kilde: Landbrug og fødevarer )

Hvor kan kyllingen købes?: Produktet fås blandt andet i Fakta, Brugsen, Kvickly og Coop.dk

Hvem kan have glæde af produktet: Kyllingen er for dig, der ønsker en kylling, som har haft lidt bedre levevilkår end en traditionel konventionel kylling, er let at få fat i, er billig, har den velkendte let sødlige kyllingesmag, og som ikke kræver lang tilberedningstid som et øko- eller frilandskyllingbryst.

 

Gårdkylling, kyllingebryst Gård kylling, De danske familie gårde

Pris: Ca. 40 kr. for 280 gram

Produktionsform: Konventionel kylling

Dyrevelfærd: Kyllingen har danmarks officielle dyrevelfærdsmærkeBedre dyrevelfærd, det officielle dyrevelfærdsmærke hvilket betyder, at kyllingen har haft bedre forhold end slagtekyllinger fra traditionel produktion. Konkret betyder det, at kyllingen er en langsommere voksende race, den har lidt mere plads og kortere transporttid til slagtning.(kilde: Fødevarestyrelsen)

Smag og konsistens: Den konventionelle kylling har sødere smagsnoter end den fritgående og økologiske kylling, og den har faktisk også noter af karamel. Strukturen i kødet er også anderledes blødt, da kyllingen ikke har bevæget sig så meget og levet betydeligt kortere tid end økologiske og frilandskyllinger(Kilde: Landbrug og fødevarer )

Oprindelse: Danmark

Hvor kan kyllingen købes: Produktet kan blandt andet købes i Bilka, Føtex, Meny, nemlig.com

Hvem kan have glæde af produktet: Kyllingen er for dig, der ønsker en kylling, som har haft lidt bedre levevilkår end en traditionel konventionel kylling, er let at få fat i, som er billig, har den velkendte let sødlige kyllingesmag, og som ikke kræver lang tilberedningstid som et øko- eller frilandskyllingbryst.

 

konventionel kylling, Rose, Ærlig kylling Ærlig kylling, Rose

Pris: 38 kr. for 450 g

Produktionsform: Konventionel kylling

Dyrevelfærd: Laveste standard, hvilket betyder at produktet lever op til de fastsatte krav for dyrevelfærd. Et kritikpunkt fra Dyrenes Beskyttelse er, at man i den konventionelle slagteproduktion anvender slagtekyllingeracen Ross 308, som også kaldes turbokyllingen. Den er avlet til at vokse meget hurtigt på meget kort tid. Den ekstremt hurtige vækst gør, at kyllingens organer og ben ikke kan følge med vægten. Derfor lider rigtig mange kyllinger i den intensive produktion. (kilde: Dyrenes Beskyttelse )

Smag og konsistens: Den konventionelle kylling har sødere smagsnoter end den fritgående og økologiske kylling, og den har faktisk også noter af karamel. Strukturen i kødet er også anderledes blødt, da kyllingen ikke har bevæget sig så meget og levet betydeligt kortere tid end økologiske og frilandskyllinger(Kilde: Landbrug og fødevarer )

Oprindelse: Danmark

Hvor kan kyllingen købes: Produktet kan blandt andet købes i Irma, Superbrugsen og Kvickly 

Hvem kan have glæde af produktet: Kyllingen er for dig, der ønsker en kylling, som er billig, har den velkendte let sødlige kyllingesmag, og som ikke kræver lige så lang tilberedningstid som et øko- eller frilandskyllingbryst.

 

Kyllinge brystfilet fra fritgående kylling, Rema 1000 Fritgående kyllingebryst, fra Rokkedahl

Pris: 30 kr. for 228 g

Produktionsform: Frilandskylling i konventionel produktion

Dyrevelfærd: Produktet har både det danske officielle dyrevelfærdsmærke “Bedre dyrevelfærd” Bedre dyrevelfærd, det officielle danske dyrevelfærdsmærke og dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”Dyrevelfærdsmæret, Anbefalet af dyrenes beskyttelse. Mærkerne indikerer, at kyllingen er vokset op under bedst mulige forhold i konventionel kyllingeproduktion. Det betyder blandt andet, at kyllingen er en langsomt voksende race, den har rigtig meget plads både ude og inde, den får grovfoder og har kort transporttid til slagtning. Læs mere om forholdende på Fødevarestyrelsens hjemmeside  og Dyrenes Beskyttelses hjemmeside.

Smag og konsistens: Frilandskylling smager anderledes end de to andre typer af kylling. Den har nemlig smag af umami/korn. Frilandskyllinger har også en grovere konsistens end konventionelle kyllinger, da de har levet længere og bevæget sig mere og udenfor. Derfor skal de også tilberedes i længere tid end en konventionel kylling. (Kilde: Landbrug og Fødevarer )

Oprindelse: Danmark

Hvor kan kyllingen købes: Produktet kan kun købes i Rema 1000’s fysiske butikker og online

Hvem kan have glæde af produktet: Kyllingen er for dig, som ønsker et dansk produkt og en kylling, der er vokset op under de bedst mulige forhold inden for den konventionelle kyllingeproduktion. Og så er produktet for dig, som ønsker meget frilandskylling for pengene sammenlignet fx med produktet nedenfor fra Løgismose

 

kyllingebryst fra fritgående kylling, Løgismose Kyllingebryst af fritgående kylling, Løgismose

Pris: 59 kr. for 365 g

Produktionsform: Frilandskylling i konventionel fransk produktion

Dyrevelfærd: Produktet har både det danske officielle dyrevelfærdsmærke “Bedre dyrevelfærd” Bedre dyrevelfærd, det officielle danske dyrevelfærdsmærke og dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”Dyrevelfærdsmæret, Anbefalet af dyrenes beskyttelse. Mærkerne indikerer, at kyllingen er vokset op under bedst mulige forhold i konventionel kyllingeproduktion. Det betyder blandt andet, at kyllingen er en langsomt voksende race, den har rigtig meget plads både ude og inde, den får grovfoder og har kort transporttid til slagtning. Læs mere om forholdende på Fødevarestyrelsens hjemmeside og Dyrenes Beskyttelses hjemmeside.

Smag og konsistens: Frilandskylling smager anderledes end de to andre typer af kylling. Den har nemlig smag af umami/korn. Frilandskyllinger har også en grovere konsistens end konventionelle kyllinger, da de har levet længere og bevæget sig mere og udenfor. Derfor skal de også tilberedes i længere tid end en konventionel kylling. (Kilde: Landbrug og fødevarer )

Oprindelse: Frankrig

Hvor kan kyllingen købes: Produktet kan kun købes i Rema 1000’s fysiske butikker og online

Hvem kan have glæde af produktet: Kyllingen er for dig, som vægter dyrevelfærd højt og generelt støtter den konventionelle frilandsproduktion, i dette tilfælde i Frankrig. 

 

økologisk kyllinge brystfilet fra ØGO, Netto ØGO kyllingebryst

Pris: 45 kr. for 140 g

Produktionsform: Økologisk produktion

Dyrevelfærd: Kyllingen stammer fra en økologisk kyllingeproduktion, hvor dyrevelfærd har et helt centralt fokus. Herudover har produktet også mærket “Bedre dyrevelfærd” Bedre dyrevelfærd, det officielle danske dyrevelfærdsmærke og mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”Dyrevelfærdsmæret, Anbefalet af dyrenes beskyttelse. Det betyder, at kyllingen er vokset op under de bedst mulige forhold inden for økologisk kyllingeproduktion. 

Smag og konsistens: Økologiske kyllinger smager til forskel fra de to andre kyllingetyper af grønt/majs/citrus. De har også en grovere konsistens end konventionelle kyllinger, fordi de har levet længere og også har bevæget sig mere og udenfor. Derfor skal økologisk kyllingebryst også tilberedes i længere tid end et konventionelt kyllingebryst (Kilde: Landbrug og fødevarer )

Oprindelse: Danmark

Hvor kan kyllingen købes: Produktet kan kun købes i Netto

Hvem kan have glæde af produktet: Kyllingen er for dig, som generelt ønsker at støtte den økologiske fødevareproduktion og derfor gerne vil have en dansk økologisk kylling, som er vokset op med høj dyrevelfærd i fokus. Kyllingen er også for dig, der synes, det er vigtigt, at kyllingen har spist økologisk foder som ikke må være gensplejset.

 

Læs også artiklen “Hvorfor betale over fire gange så meget for en økologisk kylling?

Fotos: Fødevareguiden