Svaret er x 

Rent faktisk belaster danskernes madforbrug i gennemsnit klimaet mere end den samlede belastning fra vores forbrug af el, varme og benzin! 

Læs mere i ”Guide: Sådan spiser du mere klimavenligt”

Svaret er 1 

De tre vigtigste råd, hvis du vil have mere klimavenlige madvaner, er nemlig at spise mere grønt og følge sæsonerne, spise mindre kød og undgå madspild. Følger du de tre grundregler, er du nået langt.

Svaret er 2

Hvis vi i Europa spiste halvt så meget kød og halvt så mange mælkeprodukter, kunne vi skære 25-40 % af udledningerne af drivhusgasser fra Landbruget. Det skyldes, at vi i Europa spiser i gennemsnit 70 % mere protein end anbefalet og godt 40 % mere mættet fedt, end godt er, og det meste mættede fedt kommer fra animalske produkter. En ændring af vores kost med mindre kød og mere grønt vil derfor kunne give en væsentlig reduktion i udledningerne. Teknologiske løsninger i produktionen af fødevarer til at reducere udledningen af drivhusgasser er gode, men de er ikke tilstrækkelige. (kilde: Concito)

Svaret er x

Der er klimamæssige fordele og ulemper ved begge typer af fødevareproduktioner. Begge fødevareproduktioner belaster klimaet, blot på forskellig vis. (kilde: Concitos rapport “klimavenlige madvaner” ) Derfor betyder det ifølge Danmarks grønne tænketank Concito mere for klimaet, hvilken slags fødevarer vi spiser, end om de er økologisk eller konventionelt produceret, hvilket er illustreret i nedenstående figur om proportionerne i de faktorer, som påvirker fødevarernes klimaaftryk. 

kilde: Concito

Men er det også vigtigt for dig at vælge fødevarer, som tager mest hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd, så vælg de økologiske fødevarer.

Svaret er 2

Metan fra fødevareproduktionen kommer primært fra drøvtyggere, dvs. køer og lam. Når de tygger drøv og bøvser udskilles metan, men metan stammer også fra oversvømmede rismarker og fra gyllebeholdere.

Svaret er 2

Oksekød belaster klimaet 25-50 gange så meget som kartofler, gulerødder, majs og havregryn.

Svaret er 2

Bælgfrugter som bønner, linser og kikærter belaster klimaet næsten 50 gange mindre end oksekød.

Derfor er det et godt klimavalg at erstatte kødet helt eller delvist med bønner, linser, kikærter eller andre bælgfrugter.

Bælgfrugter indeholder også en masse gode næringsstoffer, som din krop har brug for fx proteiner og vitaminer og mineraler. Læs mere om bælgfruter.

Svaret er 2

Danske muslinger såsom blåmuslinger har et klimaaftryk, der ligger under de fleste grøntsager. Deres klimaaftryk ligger nemlig på 0,1 kg CO2e pr. kg fødevare, hvorimod oksekød har et klimaaftryk på 13,9 kg CO2e pr. kg fødevare altså et aftryk, som er 139 gange større end blåsmuslingers (kilde: Tabel over fødevarenes klimaaftryk)

Læs også fokusvaren blåmuslinger 

Svaret er 1

Generelt er de mejeriprodukter, hvor der er brugt store mængder mælk, de mest klimabelastende, hvilket betyder, at fed cremefraiche 38 % og fløde belaster klimaet mere end mælk, yoghurt og mindre fed cremefraiche som fx 18 og 9 % (kilde: Liste over fødevarernes klimaaftryk )

Svaret er x

Komælk er et bedre klimavalg end mandeldrik.

Ifølge Danmarks grønne tænketank Concito kan man rangordne mælk og plantedrikke således i forhold til deres klimabelastning. De mindst klimabelastende står øverst:

• Havredrik
• Risdrik
• Sojadrik
• Mælk 
• Mandeldrik

Mandeldrik er nederst på listen, fordi det er meget få steder i verden, mandlerne dyrkes, og de kræver meget vand. Så hvis efterspørgslen på mandelmælk stiger, vil det kræve enorme mængder vand, som så vil blive taget fra andre produktioner, der måske er mere klimavenlige. (kilde: grønforskel.dk )

Og husk at denne rangliste kun er i forhold til klimaet og ikke din sundhed. Med mindre plantedrikkene er tilsat vitaminer og minerealer, så indeholder de ikke mange næringsstoffer, hvilket mælk derimod gør. Disse næringsstoffer kan dog sagtens fås andre steder fra såsom grøntsager og korn.

Svaret er 1

Det er rigtigt, at du skal vælge gris, kylling og fisk frem for oksekød og lammekød, hvis du vil spise mere klimabevidst. Det skyldes, at dyr med kun én mave som fjerkræ og svin ikke udleder nær så meget metan, og de er bedre til at omsætte deres foder end køer. 

Svaret er 2

Danske grøntsager er som udgangspunkt altid det mest klimavenlige valg, hvis man vel og mærke køber dem i sæson. Fx så er tomater en ganske klimavenlig spise, hvis man køber de danske tomater, når de er i sæson i juli-oktober måned. Vil du have tomater uden for sæson og samtidig være klimabevidst, så køb tomater fra et varmere land som f.eks. Spanien, fremfor at købe lokale tomater dyrket i et opvarmet drivhus.

På samme måde med nye, ægyptiske kartofler, der er fragtet hertil i skib. Klimabelastningen fra transporten er mindre belastende end den, der kommer fra at have danske kartofler liggende på køl i et halvt år, hvorefter nogle tilmed kasseres. (kilde økololativet)

Svaret er 1

At en fødevare eller fødevareproduktion er CO2-neutral eller klimaneutral, betyder kort fortalt, at man ikke udleder flere drivhusgasser, end man optager. 

Der er flere måder, man kan blive CO2–neutral på. I stedet for at afbrænde fossile brændstoffer som kul og olie, som danner kuldioxid (CO2) kan man eksempelvis bruge grøn energi som solenergi og vindenergi. Mange landmænd bruger det, der hedder biogas. Det er en slags gas, der bl.a. kommer fra den gylle, som nogle landmænd bruger til at gøde deres marker. Ved at brænde denne gas af i stedet for at bruge fossilt brændstof mindsker landmændene deres udledning af drivhusgasser. Man kan også binde den CO2, der allerede findes i atmosfæren. Det gør nogle landmænd eksempelvis ved at så græs. Græs er nemlig i stand til at tage den CO2, der findes i atmosfæren, og binde den i jorden, hvor den ikke længere medvirker til global opvarmning. (kilde: Landbrug og Fødevarer )