Foto: Shutterstock
Guide: Disse pulversovse er uden palmeolie
Pulversovs er en af de typer af madvarer, som ofte indeholder palmefedt. Fx så indeholder mange af sovsepulverne fra Knorr palmefedt. Dog kan Fødevareguiden se en positiv udvikling hos Knorr, idet langt flere af deres varianter var med palmefedt i 2019, da Fødevareguiden sidst havde fokus på palmeolie. Her var blandt andet Knorrs klassiske béarnaisepulver med palmefedt. Det er den ikke længere, men fx er deres hollandaise-, rødvins-, steak- og brune sovs stadig med palmeolie.
For at gøre det lettere for dig at handle pulversovs uden palmefedt, så har Fødevareguiden været på indkøb og fundet fem eksempler til dig. Der findes helt sikkert flere, men vi har blot været i de gængse supermarkeder og set på de mest tilgængelige mærker. Under skemaet får du også flere eksempler fra Knorr.
Næringsstoffer | Sauce Bearnaise | Bearnaise sauce | Persille sauce | Brun sauce | Hollandaise sauce |
---|---|---|---|---|---|
Ingredienser | Stivelse (kartoffel- og risstivelse), vegetabilske olier (solsikke- og majsolie), salt, MÆLKEPROTEIN, HVEDEMEL, løg, gærekstrakt, MÆLKESUKKER, maltodextrin, emulgator (SOJALECITHIN), citronsyre, estragon,aromaer, sukker, krydderier hvidvinsekstrakt | 28 % majsstivelse, 25 % vallepulver af mælk, 22 % hvedemel, 10 % salt, 5 % mælkesukker, 5 % tørret gærekstrakt, løgpulver, tørret estragon, fortykningsmiddel (E 412), emulgator (E 471 vegetabilsk), gurkemeje, tørret persille, vineddike, citronaroma, surhedsregulerende middel (E 330), tørret porre, karry, antiklumpningsmiddel (E 551), farvestof (E 150d), hvid peber | HVEDEMEL, salt, persille 4,9 %, aroma (indeholder SELLERI), sukker, krydderier (bl.a. løg), gærekstrakt | hvedemel, majsstivelse, gærekstrakt, vallepulver (mælk), salt, mælkesukker, sojasaucepulver (sojasauce, maltodekstrin), tomatpulver, farvestof (E150d), sukker, aroma, fortykningsmiddel (E412), løgpulver, maltodekstrin, gurkemeje, karry, muskatnød, hvid peber, rødbedepulver, surhedsregulerende middel (E330), emulgator (E471), antiklumpingsmiddel (E551) | Majsstivelse, modificeret kartoffelstivelse, vallepulver (mælk), salt, mælkesukker, gærekstrakt, sukker, aroma, surhedsregulerende middel (E330), emulgator(E471), krydderier(gurkemeje, muskatnød, hvid peber), fortykningsmiddel (E412), farvestof (E150d), tørret løg, tørret selleri, antiklumpningsmiddel (E551) |
Fedstoffer | Solsikke- og majsolie | indeholder ingen former for olie | indeholder ingen former for olie | indeholder ingen former for olie | indeholder ingen former for olie |
Saltindhold | 0,69 g | 11,5 g | 0,75 g | 13,5 g | 13,9 g |
Økologisk | Nej | Nej | Nej | Nej | Nej |
Producent | Knorr | Rema 1000 | Knorr | Coop | Coop |
Pris | ca. 30 kr. | 3,9 g | 2,5 g | 4,8 g | 5,0 g |
Hvor kan det købes | Kan købes i de fleste supermarkeder både fysisk og online | Kan kun købes i Rema 1000 fysisk eller online | Kan købes i de fleste supermarkeder både fysisk og online | Kan kun købes i coop butikker | Kan kun købes i coop butikker |
Kilde: Coop.dk, Knorr.dk, Rema1000.dk
Knorr har flere varianter af pulversovs uden palmeolie
Vi har her kun valgt at vise dig de klassiske varianter af pulversovs nemlig béarnaise og persillesovs, men Knorr har også følgende andre varianter uden palmeolie:
- Sauce Bretagne
- Grøn peber sauce
- Curry sauce
- Cabaret sauce
Disse sovse kan købes i større supermarkeder.
Færdiglavede sovse er ofte uden palmeolie
Alternativt kan du også gå efter de færdiglavede sovse, da de som oftest ikke indeholder palmeolie, men gerne rapsolie. Dog skal du være opmærksom på, at mange af Knorrs varianter af færdig sovs er med palmeolie fx deres béarnaise og hollandaise.
Pulversovs/færdiglavet sovs indeholder ofte for meget salt
Uanset om du vælger en pulversovs eller færdiglavet sovs med eller uden palmeolie, så er en af udfordringerne rent sundhedsmæssigt, at de har et højt indhold af salt, især hvis sovsen også skal spises af børn.
Det er derfor, vi har valgt sætte saltindholdet ind i ovenstående skema, hvor du kan se, at saltindholdet ligger mellem 0,69 og 13,9 g.
Generelt har de fleste pulversovse og færdiglavede sovser et saltindhold mellem 0,8 og 2,3 g salt pr. 100 g, hvilket ca. svarer til den mængde salt, du får pr. 1 dl sovs. Det er vel at mærke uden den salt, du yderligere får, hvis du også kommer smør i sovsen.
Det betyder fx, at 1 dl sovs let kan indeholde 1-2 g salt pr. dl, men også at den kan indeholde helt op til 13,9 g, hvis du fx spiser 1 dl hollandaisesovs fra Coop. Sammenholder man det med de anbefalede mængder, så er det pludselig meget.
De ser sådan her ud:
- Børn op til 3 år max 2,1 g salt pr. dag
- 3-10 år max 3-4 g salt pr. dag
- Voksne max 5 gram salt pr. dag
Så alt andet lige vil det være et sundere valg for både børn og voksne at lave sovsen selv, hvis det er muligt. På denne måde kommer du også uden om brug af palmeolie.