Har du styr på tilsætningsstofferne?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Shutterstock

Har du styr på tilsætningsstofferne?

Det kan du lynteste her i Fødevareguidens lille supernørdequiz. Game on:-)

 

1. Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Men hvad fortæller tallet dig?

  1. Tallet fortæller, hvilket nummer på positivlisten tilsætningsstoffet står
  2. Tallet har ingen betydning
  3. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører

SVAR

Det rigtige svar er C. Med kategorier menes farvestoffer, konserveringsmidler, aromastoffer, sødestoffer m.m. Du kan her se og læse mere om de forskellige kategorier.

 

2. Hvor mange tilsætningsstoffer er godkendt i EU til brug i vores fødevarer?

  1. 120
  2. 350
  3. 470

SVAR

Det rigtige svar er B, 350

 

3. Hvor mange E-numre er godkendt til økologisk brug?

  1. 0
  2. 35
  3. 49

SVAR

Det rigtige svar er C 49. Det kan du læse mere om her.

 

4. Nitrit er et meget udskældt tilsætningsstof, selvom det er blevet godkendt på EU-niveau. Hvilke to E-numre dækker over nitrit?

  1. E150 og E151
  2. E249 og E250
  3. E936 og E937

SVAR

Det rigtige svar er B, E249 og E250. Du kan læse mere om nitrit i madvarer i artiklen “Vær opmærksom på nitrit i kødprodukter”.

 

5. Vi nærmer os december og dermed tid til at bage småkager. Her bruger mange danskere natron som hævemiddel. Hvilket E-nummer har natron?

  1. E248
  2. E440
  3. E500

SVAR

Det rigtige svar er C, E500

 

6. Det er ikke kun diverse farve- og sødestoffer, der har E-numre. Ilt (oxygen) har også fået sit eget nummer. Hvilket?

  1. E943
  2. E948
  3. E949

SVAR

Det rigtige svar er B, E948

 

7. Saltlakrids tilsættes ammoniumklorid (salmiak). Hvilken negativ effekt kan for store mængder salmiak have?

  1. Det kan give forhøjet blodtryk
  2. Det kan afkalke knoglerne 
  3. Det kan give leverskader

SVAR

Det rigtige svar er B. Du kan læse mere om ammoniumklorid, og hvor meget saltlakrids man max bør spise i fokusvaren “Salte fisk” 

 

8. De syntetiske antioxidanter BHA og BHT, som oftest findes i børnetyggegummi, har i dyreforsøg vist sig at have hormonforstyrrende effekter. Stofferne har også vist sig at være kræftfremkaldende. Hvilke E-numre har stofferne?

  1. E320 og E321
  2. E310 og E311
  3. E425 og E426

SVAR

Det rigtige svar er A. Du kan læse mere om BHA og BHT her 

 

9. Sødestof bruges til at give fødevarer en sød smag og indeholder enten ingen eller færre kalorier end sukker. Det kan derfor anvendes som en kaloriefattig erstatning for sukker. Må sødestoffer gerne bruges i økologiske og nøglehulsmærkede madvarer?

  1. Ja, det må de gerne, hvis det blot er oplyst på produktet
  2. Nej, det må de ikke
  3. De må ikke bruges til økologiske produkter, men gerne til nøglehulsmærkede produkter

SVAR

Det rigtige svar er B. Du kan læse mere om sødestoffer her.

 

10 . Nogle forbrugere er overfølsomme over for sorbinsyre og sorbater. Er man overfølsom over for sorbinsyre, er man det også over for sorbater. Hvilke E-numre har sorbinsyre og sorbater?

  1. E200 og E203
  2. E210 og E213
  3. E300 og E303

SVAR

Det rigtige svar er A. Du kan læse mere om sorbinsyre og sorbater her. 

 

Læs også artiklen“Tilsætningsstoffer: Godt eller skidt?”