Frossen Oscar frilandsand
Fokuspunkter
- Frossen Oscar frilandsand af racen pekingand, som har tykkere fedtlag end berberianden
- Er produceret i England
- Har mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, hvilket betyder, at ænderne lever i små flokke med masser af plads og fri adgang til vand, foder og halm
- Andekød (uden skind) har en god fedtsyresammensætning og et fedtindhold, som er lavere end kyllings (uden skind)
- And (uden skind) har et proteinindhold på 18,5 g pr. 100 g svarende til proteinindholdet i fx kød og kylling
- Ands klimabelastning er 15 gange lavere end hakket oksekøds og ligger også under kylling og svinekøds
- And kan være et godt alternativ til det “røde kød”, som øger risikoen for kræft
- Den koster p.t. (23/12 2021) 199 kr. for 3,4 kg i Føtex og Bilka
- Den frosne and skal optøs to-tre dage i køleskabet
Produktets særlige egenskab og anvendelse
Oscar frilandsænder af racen pekingand er ifølge producenten kendetegnet ved at have et tykkere fedtlag end berberianden. Anden er luftkølet efter slagtning, således at den ikke optager vand under nedkølingen, hvilket ifølge producenten mindsker svind under tilberedning.
Har mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, hvilket betyder, at anden er vokset op med særlig fokus på høj dyrevelfærd. Se længere nede.
Læs mere om Oscar frilandsand på producentens hjemmeside .
Hvad består produktet egentlig af?
And med indmad (hjerte, kråse, lever, hals)
Oprindelse
England
Næringsstofindhold
For at gøre det tydeligt for dig, hvori nogle af de næringsmæssige forskelle ligger på and og andre typer kød og fjerkræ, vælger vi at sammenligne anden med en pakke hakket oksekød (10-15 %) og en hel kylling.
Du skal være opmærksom på, at opgørelserne nedenfor er and og kylling med skind, hvilket har stor indvirkning på kalorie- og fedtindholdet. Fedtindholdet i selve kødet kan du se længere nede.
Næringsstoffer | Næringsværdi pr. 100 g | Næringsværdi pr. 100 g | Næringsværdi pr. 100 g |
---|---|---|---|
Energi | 1650 kJ/400 kcal | 687 kJ/164 kcal | 635 kJ/152 kcal |
Fedt | 39,9 g | 9,7 g | 8,7 g |
– heraf mættede fedtsyrer | 13 g | 2,8 g | 2,4 g |
Kulhydrater | 0 g | 0 g | 0 g |
– heraf sukkerarter | 0 g | 0 g | 0 g |
Kostfibre | 0 g | 0 g | 0 g |
Protein | 11,5 g | 19,4 g | 18,4 g |
Salt | 0 g | 0 g | 0 g |
Kilde: Informationerne er fra DTU Fødevareinstituttet og er derfor ikke specifikt på denne frilandsand, men på ænder generelt.
Ernæringsmæssig værdi af produktet
Lavt fedtindhold, hvis skindet fjernes
Som du kan se i skemaet, så har and et højere fedtindhold end oksekød, hvilket skyldes skindet. Fjerner du skindet, så har and et fedtindhold på 5,1 g fedt pr. 100 g. Til sammenligning har kylling uden skind et fedtindhold på 5,6 g fedt pr. 100 g. (DTU´s fødevaredatabase Frida), og fjerner du skindet fra anden, så fjerner du også det “dårlige mættede fedt”, der primært sidder i skindet.
Mængden af mættet fedt i råt andekød er nemlig 1 g mættet fedt pr. 100 g, hvorimod det er 13 g fedt pr. 100 g, hvis du spiser anden med skindet på.
And uden skind har samme høje proteinindhold som oksekød og kylling
Som du kan se i skemaet, indeholder and med skind 11,5 g protein pr. 100 g. Fjerner du skindet og spiser det reelle kød, så er proteinindholdet her 18,3 g protein pr. 100 g svarende til den mængde, du ellers ville få i oksekød eller kylling.
Sundhedsmæssig værdi af produktet
And hører ikke til kategorien “rødt kød”, som øger risikoen for kræft
Man har set en sammenhæng mellem udviklingen af visse kræftformer og indtaget af rødt kød. Rødt kød dækker over kød fra firbenede dyr for eksempel okse-, kalve-, svine- eller lammekød. And hører dermed ikke med under det røde kød og kan derfor være et sundhedsmæssigt godt alternativ til det røde kød.
Produktets værdier
- Klima. And er en klimavenlig spise sammenlignet med de typer af kød og fjerkræ, vi danskere ellers spiser. And har en klimabelastning på 2,27 CO2e pr. kg fødevare, hvorimod hakket oksekød (5-10 % fedt) har en klimabelastning på 34,19 CO2e pr. kg fødevare, kyllingebryst har en klimabelastning på 3,44 CO2e pr. kg fødevare, og svinekoteletter har en klimabelastning på 3,57 CO2e pr. kg fødevare (kilde: Den store klimadatabase ). At anden er fra England og ikke Danmark, betyder, at den er transporteret hertil. Læs mere Og netop transporten og emballagen, viser tal fra Coop Analyse, at mange danskere mener, er noget af det, der fylder allermest i fødevarernes samlede udledning. Men ifølge Danmarks grønne tænketank Concito så er det selve produktionen samt det landbrugsareal, den optager, der fylder mest i klimaregnskabet for langt de fleste varer, mens transport og emballage ofte udgør en ganske lille del (kilde: Concito )..
- Tilsætningsstoffer. Ingen
- Økonomi. Du får and og meget dyrevelfærd for pengene. Med en vægt på 3,4 kg så er det en fortrinsvis stor and, da pekingænder generelt er mellem 2,5-4 kg. Ved stegning og evt. optøning svinder anden 35-50 %, hvilket betyder, at du stadig står tilbage med meget and for pengene, når den er færdigtilberedt. At anden er frossen, betyder også, at den er billigere end en fersk. Læs mere En fersk frilandsand uden Dyrenes Beskyttelses mærke (har nemlig ikke set nogen med) koster ca. 100 kr. mere for 400 g mindre, hvilket er en kilopris på 116 kr., hvorimod denne Oscar frilandsand med Dyrenes Beskyttelses mærke lige nu har en kilopris på 58 kr. Anden her er også billigere end en økologisk and, som har tilsvarende levevilkår. En økologisk frossen dansk landand fra Føtex koster ca. 229 kr., dvs. næsten det samme som denne, men vejer så også kun 2,8 kg, dvs. en kilopris på 81,79 kr..
Markedsføring af produktet
Fødevaremærker
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse: Mærket betyder, at anden er vokset op med særlig fokus på dyrevelfærd. Det betyder blandt andet, at anden er opdrættet udendørs, hvor ænderne lever i små flokke med masser af plads og fri adgang til vand, foder og halm. Ifølge Dyrenes Beskyttelse holdes mange ænder generelt på begrænset plads i store flokke og kommer aldrig udenfor (kilde: Anbefalet af Dyrenes beskyttelse ).
Varen er for dig, som ønsker…
- En and, der er vokset op med fokus på høj dyrevelfærd
- Meget dyrevelfærd for pengene
- En and, der i vægt svarer til mad til 2-3 personer. Ifølge Landbrug & Fødevarer skal du beregne mindst 3,4 kg (som denne and vejer) til 4 personer (kilde: Landbrug & Fødevarer )
- Et klimavenligt alternativ til fx hakket oksekød, svinekød og kylling
- En fedtfattig (hvis skindet ikke spises) og proteinrig fødevare
- Et alternativ til det røde kød
Varen er ikke for dig, som ønsker…
- En and, der har fået økologisk foder. Ønsker du det, så skal du vælge en økologisk and
- En and, der er klar til brug
- En and, der ikke er importeret
Pris
Koster i skrivende stund (23/12 2021) 199 kr. for 3,4 kg i Føtex og hos Føtex online: www.hjem.foetex.dk
Hvor kan varen købes
I Bilka og Føtex, også online
Tips og inspiration til madlavning
Det anbefales ikke, at du optør din and på køkkenbordet. Den skal optøs i køleskabet, både fordi det minimerer risikoen for, at bakterier i kødet holder fest på dit køkkenbord, og fordi safttabet ellers bliver for stort, og anden bliver tør. Optøningen af anden tager to-tre dage i køleskabet. Kødsaften fra den rå and må ikke dryppe på andre madvarer. Smid emballagen væk, når anden er taget ud af køleskabet.
Andekød skal altid være gennemstegt. Læs mere Jo mere nænsomt, du kan tilberede din and, des bedre. Stegning ved lav temperatur i lang tid giver altid mere saftigt kød. Når du langtidssteger, får du en saftigere and (kilde: Landbrug & Fødevarer ). Du kan her se eksempel på opskriften på en traditionel juleand .
Rigtig glædelig jul!