Smoothie med quinoa, æble og sød kartoffel

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: LoveMade.dk

Smoothie med quinoa, æble og sød kartoffel

Fokuspunkter

  • Babysmoothie fra danske LoveMade
  • Produktet består primært af vand, kogt quinoa, æble, sød kartoffel og røde linser
  • Indeholder 2,8 g sukker pr. 100 g, hvor lignende smoothies med frugt generelt indeholder mellem 8-14 g sukker pr 100 g
  • LoveMades serie af børnesmoothies er de eneste i verden, som har fået EU´s ernæringsanprisning “Lavt sukkerindhold”
  • Produktet indeholder rapsolie, som sikrer et energiindhold i den høje ende sammenlignet med andre babysmoothies
  • Produktet er økologisk og har EU’s økologimærke
  • Produktet er produceret, pakket og kontrolleret i Frankrig
  •  Produktet er udviklet i samarbejde med den danske michelinkok Mikkel Maarbjerg.
  • Forhandles kun hos Rema 1000

 

Produktets særlige egenskab og anvendelse 

Det særlige ved produktet og de øvrige babysmoothies i LoveMades sortiment er, at de som de eneste i verden har fået EU´s ernæringsanprisning “Lavt sukkerindhold”. Heruodver indeholder produktet sund umættet rapsolie, hvilket de færreste babysmoothies gør.

Læs mere om LoveMade og deres produkter på deres hjemmeside .

 

Hvad består produktet egentlig af?

Vand, kogt quinoa* 19% (vand, quinoa*), æble* 15%, sød kartoffel* 14%, kogte røde linser* 6% (vand, røde linser*), majs*, rapsolie* 2%, kokos*. *=Økologisk

 

Oprindelse 

Frankrig

 

Næringsstofindhold 

For at gøre det tydeligt for dig, hvori nogle af de ernæringsmæssige forskelle ligger på LoveMades smoothie og andre lignende babysmoothies på markedet, så har vi her valgt at sammenligne produktet med fire smoothies, som i smagssammensætning minder meget om produktet fra LoveMade. Alle produkter er økologiske.

ProduktLoveMade
Smoothie med quinoa, æble og sød kartoffel
Organix
Smoothie med æble, sød kartoffel og ananas
365 Økologi
Smoothie med æble, sød kartoffel og mango
Ella´s kitchen
Smoothie med sød kartoffel, græskar, æble og blåbær
Rema100
Smoothie med banan, hindbær, æble og havre
IngredienserVand, kogt quinoa* 19%
(vand, quinoa*), æble* 15%, sød* kartoffel
14%, kogte røde linser* 6% (vand, røde linser*),
majs*, rapsolie* 2%, kokos*. *=Økologisk

Æble 60%, sød kartoffel 20%, ananas 20%.Æble* 74% (eu), sød kartoffel* 17% (Spanien), mango* 9% (Indien), citronjuice * = ØkologiskØkologisk: æble 52 %, blåbær 5 %, 23 %, søde kartofler 23 %, græskar 20 %, citronsaft. Koncentrat.80 % økologisk æblepuré, 13 % økologisk bananpuré, 5 % økologisk hindbærpuré, 2 % økologisk glutenfri havremel.
Næringsstofindhold pr. 100 g
Energi304 kJ/73 kcal227 kJ/54 kcal
253 kJ/60 kcal220 kJ/52 kcal 283 kJ/67 kcal
Fedt 2,8 g0,2 g0,1 g0,5 g0,5 g
-Heraf mættet fedt0,6 g0,1 g0,1 g0,1 g0,1 g
Kulhydrat9,2 g12 g14 g10,6 g14 g
-Heraf sukkerarter2,8 g9,0 g10 g9,2 g13 g
Kostfibre
0,5 g0,0 g0,4 g1,9 g1,8 g
Protein1,9 g0,6 g0,5 g0,8 g0,9 g
Salt0,03 g0,04 g0,02 g0,04 g0,01 g

Kilde: Informationerne er fra bilkatogo.dk, coop.dk, rema1000.dk og helsam.dk.

 

Ernæringsmæssig værdi af produktet 

Højt vandindhold

Produktet her er det eneste ud af de ovenstående fem smoothies, som indeholder vand. Ser man generelt på babysmoothies, så tilsættes vand ofte for at sikre den flydende konsistens, som er nødvendig for at sikre, at produktet kan komme gennem tuden. Læs mere

En anden metode, som også ofte bruges, og som også ses i ovenstående smoothie fra Rema 1000, er tilsætning af frugtpuré og/eller frugtjuice. Anvendes frugtpuré og/eller frugtjuice vil det ofte resultere i produkter med et meget højt sukkerindhold samt meget sød smag. 

Et højt vandindhold nedsætter naturligvis næringsværdien i et produkt. Det er der her kompenseret for ved at tilsætte andre næringsrige ingredienser som bl.a. rapsolie og røde linser.

.

 

Kalorieindholdet sikres af sunde fedtsyrer fra rapsolie frem for sukkerarter.

Produktet her indeholder rapsolie, hvilket er med til at sikre, at mange af kalorierne kommer fra sunde umættede fedtsyrer og ikke kun frugtsukker, som generelt er det, der giver kalorierne i disse babysmoothies. De fire produkter, vi har sammenlignet med, indeholder ikke rapsolie, hvilket også er det generelle billede. Så vælger du en smoothie med rapsolie, så er det et ernæringsmæssigt plus.

 

Indeholder næringsrige ingredienser

Som nævnt ovenfor indeholder produktet næringsrige ingredienser som fx rapsolie, røde linser, sød kartoffel og quinoa, som har en høj næringsværdi for dit barn. Fx så sikrer rapsolien, at dit barn får sunde umættede fedtsyrer, og de røde linser sikrer bl.a. dit barn proteiner, kalk og fibre Læs mere

.

At produktet indeholder mange næringsrige ingredienser må antages at kompensere en del for, at produktet indeholder så meget vand, der som sagt nedsætter næringsværdien i produktet. Vi har dog ikke målt næringsværdien af produktet, så vurderingen er kun ud fra de oplyste værdier i næringsstofdeklarationen

.

 

Kalorieindholdet ligger i den høje ende

En af grundene, til at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at smoothies til børn ikke anvendes som et mellemmåltid, er, at disse produkter generelt har et for lavt kalorieindhold. Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder på, at små børns mellemmåltider ca. indeholder mellem 400 kJ pr. 100 g (kilde: “Ernæring til spædbørn og småbørn -en håndbog for sundhedspersonale”)Læs mere

Produktet her har et kJ-indhold på 304 pr. 100 g, hvilket er forholdsvist tæt på Sundhedsstyrelsens anbefaling. Ser man på de andre fire produkter, ligger produkternes kalorieindhold væsentligt lavere. Deres energiindhold er nemlig mellem 220 – 283 kJ. Generelt er en af udfordringerne ved disse babysmoothies at de sjældent har energiindhold over 300 kJ. Vi har endnu ikke fundet en babysmoothie med et energiindhold på 400 kJ, heller ikke dem som markedsføres som måltider

.

 

Næringsindholdet er generelt lavt i disse produkter

Selvom produktet her udmærker sig ved, at det har et lavt indhold af sukker samt optimalt indhold af kalorier grundet olieindholdet, så skal du stadig betragte dette som en dessert/snack, som topping på grød eller som mad på farten af og til.

Det skyldes, at uanset hvordan man vender og drejer det, så indeholder denne type smoothies, både disse og resten af markedet vand eller frugtpuré/frugtjuice som primære ingrediens. Læs mere

Det er de nødt til for at kunne komme gennem tuden. Men en stor mængde vand betyder alt andet lige, at der er grænser for, hvor meget næring der er i sådan en smoothie, og en stor mængde frugtpuré/frugtjuice giver et for højt sukkerindhold.

Det betyder, at de mest optimale mellemmåltider for dit barn vil altid være almindelig mad, som svarer til det, du giver dit barn til hovedmåltider, blot i en mindre mængde

.

 

Lavt sukkerindhold 

Produktet fra LoveMade har et lavt sukkerindhold, både hvis man sammenligner med de fire lignende produkter i skemaet, men også hvis man ser generelt på børnesmoothies.

Den generelt største sundheds- og ernæringsmæssige udfordring ved smoothies til børn er nemlig det høje sukkerindhold, hvilket er den primære årsag til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi forældre betragter disse produkter som dessert. Produkter med højt sukkerindhold stimulerer dit barns medfødte præference for sødt, hvilket ikke er optimalt, da det kan føre til højere indtag af søde sager og dermed risiko for overvægt og huller i tænderne.

Fødevareguiden lavede i februar 2020 en guide til børnesmoothies, hvor vi så på 80 forskellige produkter. Her så vi, at sukkerindholdet typisk ligger mellem 8-14 g sukker pr. 100 g. Læs mere

De fleste af produkterne har et indhold på 120 g, hvilket betyder, at størsteparten af produkterne indeholder 9,6-16,8 g sukker pr. tube.

Ser vi på produkterne i skemaet (bortset fra produktet fra LoveMade), så er det nogenlunde det samme billede, som tegner sig. Her ligger sukkerindholdet nemlig mellem 9-13 g sukker pr. 100 g.

Til sammenligning så indeholder en cola 10 g tilsat sukker pr. 100 g

.

 

Sundhedsmæssig værdi af produktet 

Den flydende konsistens er ikke optimal for dit barns udvikling af mundmotorik

Et af kritikpunkterne både fra Sundhedsstyrelsen og andre ernæringseksperter inden for børneernæring er, at konsistensen i disse babysmoothies er glat og puréagtig. Denne konsistens er kun optimal, når dit barn starter på skemaden omkring de seks mdr., men herefter er denne konsistens ikke optimal, idet den ikke stimulerer dit barns mundmotorik. Men denne konsistens er nødvendig i denne type produkter for at sikre, at produktet kan komme ud af tuden.

 

Syren kan skade dit barns tænder

Ligesom saft og sodavand indholder frugtholdige smoothies en frugtsyre, som kan give syreskader på tænderne. Produktet her indeholder som sagt ikke så meget frugt sammenlignet med andre smoothies, men det er stadig en god idé at være opmærksom på dit barns tænder. Du kan minimere risikoen for syreskader ved at give barnet vand bagefter, som det kan skylle munden i. (Kilde: Tandlægeforeningen.dk)

 

Produktets værdier 

  • Sorteres som plast. Der er ingen informationer på produktet om emballagen, udover at den skal sorteres som plast.
  • Økologisk. Økologiske fødevarer er som udgangspunkt produceret uden brug af sprøjtemidler, og kun få tilsætningsstoffer er tilladt i økologiske fødevarer. Ifølge Fødevarestyrelsen er du som forbruger med til at fremme bedre dyrevelfærd og en mere miljørigtig produktion ved at købe økologiske fødevarer, samtidig med at du reducerer dit indtag af pesticidrester gennem kosten. (Kilde: Fødevarestyrelsen)

 

Markedsføring af produktet

Fødevaremærker

Europæiske Ø-mærkeEu´s økologimærke

Mærket indikerer, at der er fælles økologiregler i hele EU, hvilket er din garanti, hvis du køber økologisk i et andet EU-land. 

Varen her har blot EU’s økologimærke og ikke det danske ø-mærke, hvilket betyder, at produktet ikke er pakket og kontrolleret i Danmark. Læs mere

Under det grønne mærke kan du se, hvilket land som har stået for at pakke og kontrollere produktet. Her står der FR, hvilket betyder, at det er Frankrig. Under FR står der “EU/Ikke-EU jordbrug”, hvilket betyder, at ingredienserne både stammer fra EU og uden for EU

.

Kokkehue med det danske flag

Mærket er LoveMades eget mærke. Som der står under mærket, så indikerer det, at produktet er udviklet i samarbejde med den danske michelinkok Mikkel Maarbjerg.

 

Ernæringsanprisning

Produktet har sammen med resten af LoveMades sortiment af smoothies som de eneste babysmoothies i verden fået EU´s ernæringsanprisning “Lavt sukkerindhold”, hvilket betyder, at poserne max indeholder 5 g sukker pr. 100 g.

Men hele sortimentet indeholder faktisk mindre end 3 g sukker pr. 100 g.

 

Varen er for dig, som ønsker…

  • En smoothie med et lavere sukkerindhold end tilsvarende produkter på markedet
  • En smoothie, der kaloriemæssigt indeholder tættere på anbefalede mængde kalorier for et mellemmåltid end mange andre smoothies.
  • En smoothie, der udfordrer dit barn smagsmæssigt. I og med at produktet kun indeholder lidt frugtsukker, så er produktet ikke lige så sødt som mange lignende produkter. Det bevirker, at dit barn også bliver fortroligt med mad som ikke er sødt.

 

Varen er ikke for dig, som ønsker…

  • Et produkt, der er tilgængeligt mange steder
  • Et ernæringsmæssigt optimalt mellemmåltid til dit barn, som du kan bruge dagligt. Ønsker du det, så giv dit barn almindelig mad, som du ellers vil give til hovedmåltiderne, blot i mindre mængde. Ingen smoothies eller børnesnacks på hylderne i supermarkedet kan slå næringsværdien af “almindelig mad”.

 

Pris 

10,95 kr.

 

Hvor kan varen købes 

Forhandles kun i Rema 1000 fysisk og online.

 

Alternativer

Andre smagsvarianter 

Produktet her er en del af en serie bestående af disse fire andre produkter

Alle produkterne har ernæringsanprisningen for lavt sukkerindhold, hvilket betyder et sukkerindhold på max 5 g sukker pr. 100 g.