Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Dild-dellen

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Planteslagterne

Dild-dellen

Fokuspunkter

  • 100 % plantebaseret 
  • Er lavet af hele råvarer såsom hele grøntsager og bælgfrugter
  • Er uden tilsætningsstoffer
  • Produktet er økologisk
  • Ifølge producenten kan produktet bruges som alternativ til fiskedellen
  • Købes frossen 
  • Kan spises både kold og varm
  • Er klar til brug efter 2-4 min. på panden, hvis det er optøet, ellers lidt længere tid, hvis det er frossent
  • Produktets emballager er genanvendelige
  • Produktet har et højere indhold af salt, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, men stadig mindre salt end en fiskefrikadelle eller almindelig frikadelle
  • Har et lavt indhold af fedt, også af det dårlige mættede fedt.
  • Indeholder den halve mængde protein end fx fiskedeller og almindelige frikadeller
  • Har et højt indhold af fibre
  • Køderstatninger som dild-dellen har har generelt et lavere klimaaftryk end kød 

 

Produktets særlige egenskab og anvendelse

Det særlige ved projektet er, at det er 100 % plantebaseret, og de råvarer, som er brugt, er hele råvarer fx hele tørrede bønner i stedet for blot dele af dem som fx sojaprotein. 

Produktet kan spises både koldt og varmt. Er produktet optøet skal det blot varmes 2-4 min. på panden. Er det frossent er tilberedningstiden lidt længere.

 

Hvad består produktet egentlig af?

Løg, hvide bønner (16 %), blomkål (14 %), gule flækærter (9 %), rød peberfrugt, vand, havregryn, rapsolie, dild, kartofler, citronsaft, loppefrøskaller, salt, kartoffelmel, brun farin, sort peber

 

Næringsstofindholdet

Producenten “Planteslagterne” foreslår at dild-dellen kan være et plantebaseret alternativ til fiskefrikadeller. Derfor har jeg valgt at sammenligne med en pakke fiskefrikadeller. Jeg har valgt en pakke fiskedeller med et højt indhold af fisk, hvor næringsstofindholdet er som gennemsnittet af de pakker fiskedeller, jeg har set på. Jeg har også valgt at sammenligne med en pakke økologiske frikadeller med højt indhold af kød. 

NæringsstofferNæringsstoffer pr. 100 gNæringsstoffer pr. 100 gNæringsstoffer pr. 100 g
Energi750 kJ/179 kcal659 kJ/158 kcal880 kJ/210 kcal
Fedt8,1 g8,6 g14 g
-Heraf mættede fedtsyrer0,5 g0,9 g5,0 g
Kulhydrater20,3 g6,3 g6,0 g
-Heraf sukkerarter3,4 g1,4 g5,0 g
kostfibre7,0 g0,0 g0,0 g
Protein7,2 g14,3 g15 g
Salt1,4 g1,5 g1,4 g

Foto: Planteslagterne og coop.dk

 

Hvad betyder næringsstofindholdet for dig?

Du øger indtaget af kostfibre

En af forskellene på animalske og plantebaserede fødevarer er indholdet af kostfibre. Kød, fjerkræ og fisk indeholder ikke kostfibre. For dig betyder det, at du generelt set får flere fibre, hvis du bytter noget af dit kød, fisk, fjerkræ ud med plantebaserede fødevarer. Og kostfibre er vigtige, da de får maden til at fylde mere, så du føler dig mæt i længere tid. På den måde hjælper de med til at holde vægten, fordi der er mindre risiko for, at du spiser for meget. 

Og så er kostfibre og fiberrige fødevarer med til at forebygge en række livsstilssygdomme, som fx hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes og kræft i tyktarmen (kilde: Altomkost.dk )

 

Du får meget salt, uanset hvilket produkt du vælger

Dild-dellen har et saltindhold på 1,4 g pr. 100 g. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mængden af salt i vegetabilske produkter ligger maxgrænsen på 1,0 g salt pr. 100 g (kilde: “Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer”)

Som du måske har lagt mærke til, så indeholder fiskedellerne og de almindelige frikadeller mere salt end dild-dellen. Men på trods af det, har de begge Nøglehulsmærket. Hvordan søren kan det lade sig gøre? Læs mere

Det kan det, fordi der er forskellige kriterier alt afhængig af, hvilken fødevaregruppe det er. Det betyder faktisk, at en fiskedelle og en almindelig frikadelle gerne må indeholde 1,5 g salt, som dem i ovenstående eksempel gør. 

Men ser man bort fra Nøglehulsmærket, så er det stadig sundhedsmæssigt et bedre valg for dig, at vælge det produkt med mindst salt i, Nøglehulsmærke eller ej.

 

Du får ikke mere fedt end anbefalet

Fedtindholdet i dild-dellen er på 8,1 g fedt pr. 100 g og lever derfor op til Sundhedsstyrelsens krav om max 10 g fedt pr. 100 g

 

Du får primært de gode fedtstoffer

Som du kan se, så er indholdet af mættet fedt, det såkaldte dårlige fedt lavt i begge produkter. Det skyldes, at grøntsager og bælgfrugter indeholder lidt mættet fedt og den mængde tilsat fedt, der er i produktet er rapsolie, som primært indeholder det gode umættede fedt. Læs mere

Sammenligner man mættet fedt i begge tre produkter, så ser man straks, at mængden af mættet fedt er over fem gange så højt i de almindelige frikadeller, som i de to andre produkter. 

Generelt er det sundhedsmæssigt bedst at gå efter produkter med et lavt indhold af mættet fedt, da det øger kolesteroltallet og dermed øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i kostrådet “Spis mindre mættet fedt”

 

Produktet indeholder mere sukker end anbefalet

Når der i en næringsdeklaration står ’sukkerarter’, så tæller både det tilsatte sukker og det naturlige indhold af sukker med. (kilde: Fødevarestyrlsen.dk ). 

Ud fra ingredienslisten af dild-dellen så er min antagelse, at størsteparten af “sukkerarterne” stammer fra både bælgfrugterne og grøntsagerne, da de alle indeholder sukkerarter (Kilde: DTUs fødevaredatabase, Fridafood). Læs mere

Dog er dild-dellen også tilsat brun farin, som også kan være medvirkende til at sukkerindholdet er lidt højere end Sundhedsstyrelsens maxanbefaling 3,0 g sukker pr. 100 g.

Dild-dellen indeholder 3,4 g sukker pr. 100 g. Mængden af brun farin er ikke oplyst, men i og med at ingrediensen står som nummer 15 på listen, så vil jeg vurdere, at andelen er meget lille, og sukkerindholdet primært skyldes naturligt sukker.

Sukker- og saltindholdet er årsagen til, at produktet ikke kan få Nøglehulsmærket

 

Du får den halve mængde protein

Som du kan se, indeholder produktet her den halve mængde protein sammenlignet med de to andre produkter. Ernæringsmæssigt er det ikke nogen ulempe for dig, fordi dild-dellen stadig indeholder proteiner. Spiser du helt eller delvist vegetarisk eller vegansk, så er det stadig muligt at få proteiner nok. Vi danskere får generelt mere protein, end vi har brug for (kilde:Altomkost.dk.)

 

Du vil nok opnå den samme mæthed

Det er en gængs opfattelse af, at man især skal spise mange proteiner for at blive ordentlig mæt, dvs. kød, fisk eller fjerkræ. Men resultater fra et studie lavet i 2016 af København Universitet tyder på, at man kan spise et måltid, der er fiberrigt, men uden også at være helt så proteinrigt, og samtidigt få samme mæthedseffekt.

Derfor vil du højst sandsynligt opleve lige meget mæthed ved begge produkter, da dild-dellen har et højt indhold af fibre og proteiner.

 

Du får mest sundhedsmæssig gevinst, hvis produktet erstatter kød

Rigtig mange vælger at spise mere plantebaseret, fordi de ønsker at spise sundere. Er det også din grund, så vil du egentlig få mest sundhed for pengene, hvis dild-dellen erstatter kødpålæg og/eller rødt kød, dvs. kød fra firbenede dyr såsom kalvekød, oksekød, lammekød eller svinekød frem for fisk og fiskepålæg. Læs mere

Sundhedsmæssigt er der en sammenhæng mellem forarbejdet kød såsom kødpålæg, bacon og pølser samt rødt kød og forskellige former for kræft, hvilket er årsagen til, at Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at vi begrænser det. . Ifølge World Cancer Research Fund så er fjerkræskød neutralt i relation til kræft, ligesom æg og fisk er det.

 

Du belaster klimaet mindre, hvis produktet erstatter kød

Klimapårvirkningen er også for mange en af årsagerne til, at mange spiser mere plantebaseret. Og her batter det også mest, hvis du spiser mere plantebaseret i stedet for kød og kødprodukter. Det er nemlig de fødevarer, som giver det største klimaftryk pr. kg. fødevare. Oksekød og lammekød har den største påvirkning.  Generelt set har fisk en lavere klimabelastning end oksekød og lammekød, men der er stor forskel på klimabelastningen alt afhængig af, hvilken fisk det er. (Kilde: Tabel over fødevarers klimaaftryk ). 

 

Varen er for dig, som ønsker….

  • Et 100 % plantebaseret alternativ til kød og fisk
  • Et plantebaseret alternativ, som er lavet af rene råvarer uden tilsætningsstoffer
  • Et økologisk produkt
  • Et produkt, hvor producenten anvender genkendeligt materiale
  • At øge indtaget af grøntsager og bælgfrugter
  • Et produkt, som er hurtigt klar til brug. 
  • Et produkt uden soja. Ingen af deres produkter er fremstillet med soja
  • Et produkt, der har et klimaftryk, som er lavere end køds
  • Et produkt, som er kilde til jern. Det er især teenagere og gravide, der skal være opmærksomme på at få jern nok Jern fås primært fra kød. Bælgfrugter er gode jernholdige alternativer. Produktet her indeholder 16 % hvide bønner og 9 % jern. Begge fødevarer indeholder 5,5 g jern pr. 100 g. Til sammenligning er der 2,3 g jern pr. 100 g i hakket oksekød (kilde: DTU fødevareinstitut, Fridafood)
  • Et produkt, som er kilde til kalk, fordi du spiser ingen eller få mælkeprodukter. De hvide bønner i dild-dellen har nemlig et kalkindhold på 126 mg pr. 100 g. Til sammenligning har et glas mælk 119 mg kalk pr 100 g. Også de øvrige ingredienser som flækærterne og grøntsagerne indeholder alle mellem 6-32 mg kalk pr. 100 g. (kilde: DTU fødevareinstitut, Fridafood)

 

Varen er ikke for dig, som ønsker….

  • Et produkt, som er tilgængeligt i mange butikker
  • At indtage mindre salt. Gør du det, så gå efter vegetabilske produkter med max 1 g salt pr. 100 g
  • Et produkt, som smager af dild

 

Fordele ved produktet

  • Økologisk Ø-mærket dækker over nogle forskellige værdier. Men lige for grøntsager og bælgfruter betyder Ø-mærket primært, at der ikke er brugt sprøjtemidler, som er skadelige for både vores natur, grundvandet og os selv, primært vores børn . Læs mere
    Målinger fra DTU Fødevareinstituttet viser gang på gang, at konventionelt grønt, både dansk og udenlandsk, ofte indeholder rester af sprøjtemidler. Der er også af og til taget prøver af bælgfrugter, men ikke hvert år og ikke af dem alle. Men igen ses det, at vil man være helt sikker på at undgå sprøjtemidler, så skal man vælge økologisk (Kilde: DTU’s pesticid rapport 2018.).I forhold til klimabelastning gør det imidlertid i det store perspektiv ikke den store forskel, om maden på tallerkenen er økologisk eller konventionelt fremstillet (Kilde: DTU Fødevareinstitut, 2019, E-artiklen “På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost” )
  • Ingen tilsætningsstoffer. For mig at se ser det ud til, at Planteslagterne har valgt en strategi, der hedder, at deres produkter skal smage og ligne det, de er, nemlig plantebaserede fødevarer, som smager og føles af de ingredienser, som der rent faktistk er i. Læs mere
    I det her tilfælde grøntsager og bælgfrugter med dild. Det bliver også understreget af navnene på produkterne såsom dild-dellen. Fordelen for os forbrugere er, at producenten dermed ikke behøver tilsætte en masse tilsætningsstoffer for at få produkterne til at ligne eller smage af kød
  • Hele råvarer. Planteslagterne giver udtryk for på deres hjemmeside, at deres mission er at lave ærlige produkter uden nogle former for tilsætningsstoffer. Det understreges også af ingredienslisten, som indeholder hele grøntsager og bælgfrugter og dermed ikke forarbejdede ingredienser såsom sojaprotein. For dig betyder det, at du højst sandsynligt vil opnå mere sundhed og næring, end hvis produktet var bygget op omkring forarbejde ingredienser og tilsætningsstoffer.
  • Genanvendelig emballage. Produktet bærer flere genbrugsmærker samtidig med, at producenten skriver på pakken, hvordan man skal sortere plastbakken og yderemballagen
  • Fedtindholdet. Som sagt, indeholder produktet ikke mere fedt end anbefalet, og mængden af det dårlige mættede fedt er meget lavt.
  • Lavt klimaaftryk. Ifølge Danmarks grønne tænketank Concito har køderstatning, som dild-dellen er, generelt et klimaaftryk på 3,0 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, hvorimod oksekød har et klimaaftryk på 13,9, dvs. over fire gange så meget (kilde: Klimavenlige madvaner 2019, Concito )

 

Ulemper produktet

  • Tilgængeligheden. Produktet kan kun købes meget få steder i landet. Se hvorhenne nedenfor.
  • Fremstillet i Danmark-mærket. Det er ikke en ulempe, at produktet er lavet herhjemme. Men mærket kan let få os forbrugere til at tænke, at så er råvarerne også danske. Og det er ikke oplyst, hverken på pakken eller på deres hjemmeside, om de er det. Oplysningen kan være vigtig for dig, hvis du ønsker et produkt, som er så bæredygtigt som muligt. Som udgangspunkt ville dette opnås ved at bruge råvarer, som produceres herhjemme.
  • For højt salt- og sukkerindhold. Som sagt, så indeholder produktet et lidt højere indhold af salt og sukker end anbefalet. Du kan kompensere for dette ved at tænke i både variation og tænke over dit indtag af salt og sukker i din øvrige mad.

 

Pris

Koster 40 kr. for en pakke med 4 stk. à 220 g

 

Hvor kan varen købes

Ifølge producentens hjemmeside kan man købe varen i Irma, Coop.dk samt i tre forskellige SuperBrugsen-butikker i KBH, en i Odense samt en Kvickly i Valby og en i Odense. Se de konkrete butikker her Planteslagternes hjemmeside.

 

Alternativer

Andre smagsvarianter

Som navnet antyder, smager produktet af dild. Hvis du godt kunne tænke dig en anden smagsvariant, så har producenten lavet to andre, nemlig rødbedebøffen og belugaboller. Prisen er den samme, og de kan købes de samme steder som dild-dellen. Produkterne er lavet ud fra samme koncept ift. hele, økologiske råvarer uden tilsætningsstoffer.

Læs mere om produkterne her på Planteslagternes hjemmeside