Foto: Planteslagterne

Dild-dellen

Fokuspunkter

• 100 % plantebaseret 
• Glutenfri
• Findes på køl og klar til brug med det samme
• Er lavet af hele råvarer såsom hele hvide bønner, flækærter og blomkål
• Produktet er økologisk og uden tilsætningsstoffer
• Ifølge producenten kan produktet bruges som alternativ til fiskedellen
• Produktet findes på køl og kan spises direkte fra pakken kold eller lunes lidt på en pande eller i ovn
• Produktet har Nøglehulsmærket, hvilket betyder, at det indeholder den optimale mængde fedt og salt
• Indeholder den halve mængde protein end fx fiskedeller og almindelige frikadeller
• Har et højt indhold af fibre
• Køderstatninger som dild-dellen har har generelt et lavere klimaaftryk end kød 

Produktets særlige egenskab og anvendelse

Det særlige ved produktet er, at det er 100 % plantebaseret, og de råvarer, som er brugt, er hele råvarer fx hele tørrede bønner i stedet for blot dele af dem som fx sojaprotein. 

Produktet findes på køl og kan spises direkte fra pakken kold, eller lunes lidt på en pande eller i ovn. 

Fødevaremærker

Nøglehulsmærket  Det er Miljø-og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Har en vare dette mærke, betyder det, at varen har et optimalt indhold af fedt, sukker, salt og kostfibre.

Dansk Vegetarisk Forenings veganske mærke

Det er en frivillig ordning, som koster producenterne at bruge. Et af kravene til produktet er, at det ikke må indeholde nogen former for animalske produkter eller biprodukter, herunder også mælkeprodukter, æg og honning. Du kan læse mere om her om det veganske mærke

Det danske Ø-mærke

Økologisk produktion med højt fokus på dyrevelfærd, begrænsning af tilsætningsstoffer, fødevarer dyrket uden eller med meget få naturlige sprøjtemidler, ingen syntetiske sprøjtemidler er tilladt,  intet kunstigt sukker og ingen GMO (gensplejset foder)

Europæiske Ø-mærke 

Mærket indikerer, at der er fælles økologiregler i hele EU, hvilket er din garanti, hvis du køber økologisk i et andet EU-land.

Hvad består produktet egentlig af?

kogte hvide bønner (28 %), kogte gule flækærter (16 %), løg, blomkål (12 %), rød peberfrugt, rapsolie,  glutenfri havregryn, citronsaft, dild (2%), kartofler, loppefrøskaller, salt, kartoffelmel, peber

Næringsstofindholdet

Producenten “Planteslagterne” foreslår at dild-dellen kan være et plantebaseret alternativ til fiskefrikadeller. Derfor har vi valgt at sammenligne med en pakke fiskefrikadeller. Vi har valgt en pakke fiskedeller med et højt indhold af fisk, hvor næringsstofindholdet er som gennemsnittet af de pakker fiskedeller, vi har set på. Vi har også valgt at sammenligne med en pakke økologiske frikadeller med højt indhold af kød. 

Næringsstoffer	Næringsstoffer pr. 100 g	Næringsstoffer pr. 100 g	Næringsstoffer pr. 100 g
Energi	768 kJ/183 kcal	659 kJ/158 kcal	880 kJ/210 kcal
Fedt	8,9 g	8,6 g	14 g
-Heraf mættede fedtsyrer	0,7 g	0,9 g	5,0 g
Kulhydrater	16,9 g	6,3 g	6,0 g
-Heraf sukkerarter	2,3 g	1,4 g	5,0 g
kostfibre	6,0 g	0,0 g	0,0 g
Protein	6,2 g	14,3 g	15 g
Salt	1,0 g	1,5 g	1,4 g

Foto: Planteslagterne og coop.dk

Hvad betyder næringsstofindholdet for dig?

Du øger indtaget af kostfibre

En af forskellene på animalske og plantebaserede fødevarer er indholdet af kostfibre. Kød, fjerkræ og fisk indeholder ikke kostfibre. For dig betyder det, at du generelt set får flere fibre, hvis du bytter noget af dit kød, fisk, fjerkræ ud med plantebaserede fødevarer. Læs mere

Du får meget salt, uanset hvilket produkt du vælger

Dild-dellen har et saltindhold på 1 g pr. 100 g, og det er blandt andet derfor, at  produktet kan få Nøglehulsmærket, da denne mængde er maxgrænsen. (kilde: “Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer”). 

….Men kun maxgrænsen, fordi produktet er et planteprodukt. Hvad betyder det så lige? Jo, det betyder, at der er maxgrænser for fx salt i madvarer alt afhængig af, hvilken fødevaregruppe det er. Læs mere

Du får ikke mere fedt end anbefalet

Fedtindholdet i dild-dellen er på 8,9 g fedt pr. 100 g og lever derfor op til Sundhedsstyrelsens krav om max 10 g fedt pr. 100 g

Du får primært de gode fedtstoffer

Som du kan se, er indholdet af mættet fedt, det såkaldte dårlige fedt, lavt i både Dild- og Fiskedellen. Det skyldes, at både bælgfrugter, grøntsager og fisk indeholder lidt mættet fedt, og den mængde fedt, der er tilsat begge produkter, er rapsolie, som primært indeholder det gode umættede fedt. Sammenligner man mættet fedt i alle tre produkter, ser man straks, at mængden af mættet fedt er over fem gange så højt i de almindelige frikadeller som i de to andre produkter. Og det er en af årsagerne til, at vi anbefales at begrænse kød, høje indhold af mættet fedt kan være sundhedsskadeligt for os i for store mængder. (link til egen side)

Du får den halve mængde protein

Som du kan se, indeholder produktet her under den halve mængde protein sammenlignet med de to andre produkter. Ernæringsmæssigt er det ikke nogen ulempe for dig, fordi dild-dellen stadig indeholder proteiner. Spiser du helt eller delvist vegetarisk eller vegansk, så er det stadig muligt at få proteiner nok. Vi danskere får generelt mere protein, end vi har brug for (kilde:Altomkost.dk.)

Du vil nok opnå den samme mæthed

Det er en gængs opfattelse af, at man især skal spise mange proteiner for at blive ordentlig mæt, dvs. kød, fisk eller fjerkræ. Men resultater fra et studie lavet i 2016 af København Universitet tyder på, at man kan spise et måltid, der er fiberrigt, men uden også at være helt så proteinrigt, og samtidigt få samme mæthedseffekt.

Derfor vil du højst sandsynligt opleve lige meget mæthed ved begge produkter, da dild-dellen har et højt indhold af fibre og proteiner.

Du får mest sundhedsmæssig gevinst, hvis produktet erstatter kød

Rigtig mange vælger at spise mere plantebaseret, fordi de ønsker at spise sundere. Er det også din grund, så vil du egentlig få mest sundhed for pengene, hvis dild-dellen erstatter kødpålæg og/eller rødt kød, dvs. kød fra firbenede dyr såsom kalvekød, oksekød, lammekød eller svinekød frem for fisk og fiskepålæg. Læs mere

Du belaster klimaet mindre, hvis produktet erstatter kød

Klimapårvirkningen er også for mange en af årsagerne til, at mange spiser mere plantebaseret. Og her batter det også mest, hvis du spiser mere plantebaseret i stedet for kød og kødprodukter. Det er nemlig de fødevarer, som giver det største klimaftryk pr. kg. fødevare. Oksekød og lammekød har den største påvirkning.  Generelt set har fisk en lavere klimabelastning end oksekød og lammekød, men der er stor forskel på klimabelastningen alt afhængig af, hvilken fisk det er. (Kilde: Tabel over fødevarers klimaaftryk ). 

Varen er for dig, som ønsker….

• Et 100 % plantebaseret alternativ til kød og fisk
• Et plantebaseret alternativ, som er lavet af rene råvarer uden tilsætningsstoffer
• Et økologisk produkt
• Et nøglehulsmærket produkt
• At øge indtaget af grøntsager og bælgfrugter
• Et produkt, som er klar til brug med det samme 
• Et produkt uden soja. Ingen af deres produkter er fremstillet med soja
• Et produkt, der har et klimaftryk, som er lavere end køds
• Et produkt, som er kilde til jern. Se længere nede
• Et produkt, som er kilde til kalk, fordi du spiser ingen eller få mælkeprodukter. Se længere nede.
• Et glutenfrit produkt

Varen er ikke for dig, som ønsker….

• Et produkt, som er tilgængeligt i mange butikker
• Et produkt, som smager af dild

Fordele ved produktet

• Økologisk Ø-mærket dækker over nogle forskellige værdier. Men lige for grøntsager og bælgfruter betyder Ø-mærket primært, at der ikke er brugt sprøjtemidler, som er skadelige for både vores natur, grundvandet og os selv, primært vores børn . Læs mere
  Målinger fra DTU Fødevareinstituttet viser gang på gang, at konventionelt grønt, både dansk og udenlandsk, ofte indeholder rester af sprøjtemidler. Der er også af og til taget prøver af bælgfrugter, men ikke hvert år og ikke af dem alle. Men igen ses det, at vil man være helt sikker på at undgå sprøjtemidler, så skal man vælge økologisk (Kilde: DTU’s pesticid rapport 2018.).I forhold til klimabelastning gør det imidlertid i det store perspektiv ikke den store forskel, om maden på tallerkenen er økologisk eller konventionelt fremstillet (Kilde: DTU Fødevareinstitut, 2019, E-artiklen “På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost” )
• Ingen tilsætningsstoffer. For mig at se ser det ud til, at Planteslagterne har valgt en strategi, der hedder, at deres produkter skal smage og ligne det, de er, nemlig plantebaserede fødevarer, som smager og føles af de ingredienser, som der rent faktisk er i. Læs mere
  I det her tilfælde bælgfrugter og grøntsager med dild. Det bliver også understreget af navnene på produkterne såsom dild-dellen. Fordelen for os forbrugere er, at producenten dermed ikke behøver tilsætte en masse tilsætningsstoffer for at få produkterne til at ligne eller smage af kød
• Hele råvarer. Planteslagterne giver udtryk for på deres hjemmeside, at deres mission er at lave ærlige produkter uden nogle former for tilsætningsstoffer. Det understreges også af ingredienslisten, som indeholder hele bælgfrugter og grøntsager og dermed ikke forarbejdede ingredienser såsom sojaprotein. For dig betyder det, at du højst sandsynligt vil opnå mere sundhed og næring, end hvis produktet var bygget op omkring forarbejde ingredienser og tilsætningsstoffer.
• Kilde til jern. Det er især teenagere og gravide, der skal være opmærksomme på at få jern nok. Jern fås primært fra kød. Bælgfrugter er gode jernholdige alternativer. Produktet her indeholder 28 % hvide bønner og 16 % flækærter. Begge fødevarer indeholder 5,5 g jern pr. 100 g. (kilde: DTU Fødevareinstituttet, Fridafood)Læs mere
  Til sammenligning er der 2,3 g jern pr. 100 g i hakket oksekød. I og med at bælgfrugter suger meget væske under udblødning og kogning falder næringstætheden, hvilket betyder, at du formentlig vil opnå den samme mængde jern, hvis du spiser dette produkt frem for kød.
• Kilde til kalk. De hvide bønner i dild-dellen har nemlig et kalkindhold på 126 mg pr. 100 g. Til sammenligning har et glas mælk 119 mg kalk pr 100 g. Også de øvrige ingredienser som flækærterne og grøntsagerne indeholder alle mellem 6-32 mg kalk pr. 100 g. (kilde: DTU fødevareinstitut, Fridafood)
• Fedtindholdet. Som sagt, indeholder produktet ikke mere fedt end anbefalet, og mængden af det dårlige mættede fedt er meget lavt.
• Lavt klimaaftryk. Ifølge Danmarks grønne tænketank Concito har køderstatning, som dild-dellen er, generelt et klimaaftryk på 3,0 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, hvorimod oksekød har et klimaaftryk på 13,9, dvs. over fire gange så meget (kilde: Klimavenlige madvaner 2019, Concito )

Ulemper produktet

• Tilgængeligheden. Produktet kan kun købes meget få steder i landet. Se hvorhenne nedenfor
• Emballagen. Der står ikke nogle informationer på produktet eller producentens hjemmeside om, at emballagen stammer fra genbrugsplast. Sørger du dog for at få sorteret emballagen her, så den smides ud med blød plast, ja så udgør emballagen en mindre belastning for miljøet.

Pris

Koster 40 kr. for en pakke med 4 stk. à 220 g

Hvor kan varen købes

Ifølge producentens hjemmeside kan man købe varen i de fleste Superbrugsen og Kvickly i hele Danmark. På Sjælland findes de også i Irma. Er de ikke at finde i disse butikker, kan de bestilles hjem. Se mere på producentens hjemmeside. Se de konkrete butikker her: Planteslagternes hjemmeside.

Alternativer

Andre smagsvarianter

Som navnet antyder, smager produktet af dild. Hvis du godt kunne tænke dig en anden smagsvariant, så har producenten også lavet to andre, nemlig rødbedebøffen og dunsen. Disse produkter er dog ikke  nøglehulsmærkede, da de alle indeholder for meget salt til at kunne få mærket.  . Prisen er den samme, og de kan købes de samme steder som dild-dellen. Produkterne er lavet ud fra samme koncept ift. hele, økologiske råvarer uden tilsætningsstoffer.

Læs mere om produkterne her på Planteslagternes hjemmeside