Disko Bay Kutterrejer fra Royal Greenland L

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Royalgreenland.dk

Disko Bay Kutterrejer fra Royal Greenland L

Fokuspunkter

  • Rejerne er ekstra store
  • Rejer tæller med i Sundhedsstyrelsen anbefaling om 350 g fisk og skaldyr om ugen
  • Har NøglehulsmærketDanmarks officielle ernæringsmærke primært grundet et lavt fedt- og saltindhold
  • Produktet har MSC-mærketMSC-mærket, bæredygtigt fiskeri, som er din garanti for et miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri
  • Rejer er både fedtfattige og proteinrige
  • Saltindholdet er betydelig lavere end rejer i lage generelt
  • Rejer er meget næringsrige
  • Produktet indeholder fire forskellige tilsætningsstoffer
  • Rejer er et sundhedsmæssigt godt alternativ til forarbejdet pålæg og rødt kød
  • Rejer i lage er et mere klimavenligt valg end rejer på frost
  • Rejer i lage er et langt mere klimavenligt valg end oksekød
  • Rejer i lage et et dyrere valg end rejer på frost
  • Findes i de fleste supermarkeder

 

Produktets særlige egenskab og anvendelse

Rejerne er her er ekstra store, de kræver ingen tilberedning, kan spises, som de er, og kan holde sig i lagen i 4-5 dage efter åbning. Og så har rejerne MSC-mærket, som betyder, at produktet adskiller sig fra andre rejer ved at komme fra et miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri

 

Fødevaremærker

Nøglehulsmærket Danmarks officielle ernæringsmærke Det er Miljø-og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Har en vare dette mærke, betyder det, at varen har et optimalt indhold af fedt, sukker, salt og kostfibre.

MSC-mærket MSC-mærket, bæredygtigt fiskeriMærket kan sidde på vildtfanget fisk og skaldyr. Det er din garanti for, at rejerne stammer fra et bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri. Læs om mere om MSC-mærket.

 

Hvad består produktet egentlig af?

Rejer (krebsdyr) (Pandalus borealis) fanget i det nordvestlige Atlanterhav, vand, havsalt, surhedsregulerende midler (E330, E262). konserveringsmidler (E211, E202).

 

Hvad betyder ingredienserne for dig?

E330: Citronsyre, som anvendes som surhedsregulerende middel

E262: Eddikesyre, som her anvendes som surhedsregulerende middel. Eddikesyre kan fremstilles syntetisk eller naturligt ved gæring af alkohol.(kilde: Fødevarestyrelsen )

E202: Kaliumsorbat. Hæmmer væksten af især gær- og skimmelsvampe (mug) samt visse bakterier.

E211: Natriumbenzoat. Anvendes som konserveringsmiddel til beskyttelse mod gærsvampe, svampe og bakterier. Tilsætningsstoffet er meget omdiskuteret, fordi det ser ud til i kombination med visse farvestoffer at skulle kunne forårsage hyperaktivitet hos børn. Og Ifølge den britiske professor Peter Piper kan det også skade DNA og bl.a. medføre Parkinsons sygdom og levercirrose. Peter Piper mener ikke, at sikkerheden ved E211 er blevet tilstrækkeligt dokumenteret. Derfor har spørgsmål omkring brugen af stoffet været stillet mange gange i Europaparlamentet .

Fødevarestyrelsen har lavet begrænsninger for mængden af Natriumbenzonat , som må anvendes i vores fødevarer. (kilde:Fødevarestyrelsen )

 

Næringsstofindholdet

NæringsstofferNæringsstofindhold pr. 100 g
Energi302 kJ/71 kcal
Fedt 0,9 g
-Heraf mættet fedt0,2 g
Kulhydrat0,8 g
-Heraf sukkerarter0,0 g
Protein15 g
Salt1,4 g

kilde: Næringsdeklarationen på produktet

 

Hvad betyder næringsstofindholdet for dig?

Lavt indhold af fedt

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi går efter fisk som max indeholder 10 g fedt pr. 100 g. Produktet her indeholder blot en tiendedel nemlig 0,9 g fedt pr. 100 g. Rejer er dermed en af de mest fedtfattige fødevarer, du kan spise. Se her, hvad kød og fisk generelt indeholder af fedt:

Laks (opdræt): 18,3 g fedt pr. 100 g

Laks (vild): 7,5 g fedt pr. 100 g

Torsk: 0,6 g fedt pr. 100 g

Rødspætte: 1,9 g fedt pr. 100 g

Kylling med skind: 11,3 g fedt pr. 100 g

Kylling uden skind: 6 g fedt pr. 100 g

Svinekød, skinkeinderlår: 2 g fedt pr. 100 g

Hakket svinekød, 5-10 %: 11 g fedt pr. 100 g

Oksekød, culotte, rå: 14,9 g fedt pr. 100 g

Hakket oksekød, 8-10 %: 10 g fedt pr. 100 g

Kilde: DTU frida Food

 

Højt indhold af protein

Proteinindholdet er, som du kan se, 15 g pr. 100 g, hvilket er lidt mindre end den mængde protein, som der er i kød, da det generelt indeholder 20 g protein pr. 100 g. Den store mængde protein i rejerne vil give dig lang mæthedsfølelse. 

 

Højt indhold af salt

Selvom produktet her har Nøglehulsmærket og derfor ikke indeholder mere salt, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, så er saltindholdet stadig højt set ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Det anbefales at voksne spiser max 5-6 g dagligt. Det betyder, at spiser du 100 g rejer (1,4 g) og to skiver rugbrød (1,2 g) så får du i alt 2,6 g og har derfor opbrugt halvdelen af dit daglige maxindtag for salt, måske i et enkelt måltid.

Og er rejerne til børn, så skal du være særlig opmærksom på mængden, da de i gennemsnit tåler den halve mængde salt end voksne. Læs mere om anbefalingerne for salt til børn 

 

Varen er for dig som ønsker…..

  • Rejer, som ikke kræver tilberedning, men kan spises, som de er
  • Et fedtfattigt og proteinrigt produkt
  • Rejer med en syrlig, salt og kraftig smag og en fastere konsistens. Ifølge Forbrugerrådet Tænk, så er erfaringen fra deres smagstest, at det er kendetegnet ved rejer i lage.
  • At øge indtaget af fisk og skaldyr. Rejer hører nemlig ind under kostrådet om at spise 350 g fisk om ugen. Læs mere om kostrådet “Spis mere fisk”.
  • Et proteinrigt produkt, som ikke øger risikoen for kræft. Proteinrige fødevarer som okse, svin og lam øger risikoen for kræft. Denne sammenhæng er ikke set ved fisk og skaldyr (Kilde:cancer.dk), og derfor kan de være ernæringsmæssigt gode alternativer
  • Et sundhedsmæssigt bedre alternativ til forarbejdet kød såsom pålæg, bacon og pølser. Både Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler nemlig, at vi begrænser dette dagligt til ca 1-2 stykker pålæg pga. kræftrisiko. Læs mere om anbefalingen for forarbejdet kød 

 

Varen er ikke for dig som ønsker…

  • At begrænse indtaget af tilsætningsstoffer
  • Et billigt produkt. Gør du det, så gå efter supermarkedskædernes eget mærke på frost. Det kunne være mærket “Bugdet” fra Føtex og Bilka eller mærket “Extra” fra Coops butikker. Her vil du kunne få en pose frostrejer med 200 g til ca. 30 kr.
  • En reje med en neutral smag. Gør du det , så gå efter rejer på frost. Ifølge Forbrugerrådet Tænk, så er erfaringen fra deres smagstest, at kendetegnet ved rejer på frost er, at de generelt har en sød, neutral smag og en blød konsistens.  

 

Fordelen ved produktet 

  • Næringsrigt. Rejer er rige på blandt andet mineralerne selen og zink, som er vigtige for immunforsvar og det antioxidative forsvar, dvs. at de forhindrer inflammation i kroppen (kilde: DTU Fødevareinstituts fødevaredatabase, Fridafood og sundhed.dk). Læs mere
    Rejer indeholder også omega-3-fedtsyrer, som har en særlig gavnlig effekt på vores helbred. Disse fedtsyrer er kendt for at have en hjertevenlig effekt ved at forebygge hjerte-kar-sygdomme (Kilde: Sundhed.dk). Mængden er dog langt mindre end, hvad du vil få, hvis du spiser fede fisk som fx sild, makrel og laks. se mere om indholdet af omega-3-fedtsyrer i de forskellige fisk og skaldyr
  • Holdbarhed. Produktet kan holde sig 4-5 dage i køleskab pga. tilsætningsstoffer i lagen. 
  • Saltindholdet. Generelt set så indeholder rejer i lage meget salt, fordi saltet bruges som konserveringsmiddel. Men produktet her har et saltindhold på 1,4 g salt pr. 100 g, hvilket overordnet set er godt 25 % mindre end mange andre rejer i lage, som ofte har et saltindhold på 2 g salt pr. 100 g 
  • Klimavenlig spise. Generelt set så er fisk og skaldyr en klimaansvarlig spise, især hvis man sammenligner det med danskernes favoritkød, oksekød. De ferske rejer her har et klimaaftryk på 3,0 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, hvorimod oksekød har et klimaaftryk på 13,9, dvs. over 4 gange så meget. Vil du gerne se mere om, hvor meget de forskellige fødevarer belaster klimaet, så klik på linket.
  • Mere klimavenligt end frostrejer. De ferske rejer her har som sagt et klimaaftryk på 3,0 kg CO2-ækv. pr. kg fødevare, hvorimod frostrejer har et klimaaftryk på 10,5, dvs. et klimaaftryk som er over 3 gange så meget
  • Sæson. Rejer er i sæson hele året (kilde:2gangeomugen.dk)
  • Tilgængelighed. Den er stor. Produktet fås i mange supermarkeder både fysisk men også online

 

Ulemper ved produktet 

  • Rejeindhold ikke oplyst. Når denne oplysning mangler, så gør det det vanskeligt for os forbrugere at gennemskue, hvor meget reje vi får for pengene, og dermed hvor meget vi betaler for vand. Samtidig så mister vi også muligheden for at sammenligne indholdet af rejer i produktet med andre lignende produkter 
  • Emballagen i plast. Emballagen sørger selvfølgelig for en lang holdbarhed af rejerne og mindsker derfor madspild. Men plastik belaster både klimaet og miljøet og bliver sjældent genanvendt (kilde:Samvirke)

 

Pris

60 kr. for 230 g

 

Hvor kan varen købes

I de fleste supermarkeder såsom Brugsen, Føtex, Netto, nemlig.com, Bilka mfl.

 

Alternativer

Rejer uden tilsætningsstoffer

Ønsker du rejer som ikke er tilsat nogle former for tilsætningsstoffer, så gå efter rejer på frost med eller uden skal. De er dog tilsat salt og indeholder derfor generelt den samme mængde salt som disse i lage nemlig 1,4-1,5 g salt pr. 100 g.

Rejer på frost kræver dog optøning før de er klar, og så er de, som sagt, langt mere klimabelastende end rejer i lage. Så variation vil være en fordel.

 

Rejer med mindre salt

Som sagt, så tilsættes rejer en del salt som en del af konserveringen og for smagen, uanset om de er i lage, på frost uden skal eller MAP-pakkede, dvs. rejer i små plastikpakninger, som hverken er tilsat lage eller har været frosset ned, men altså også er tilsat salt. 

Så ønsker du den type rejer, som har det laveste indhold af salt, så gå efter rejer med skal. De indeholder i gennemsnit 1 g salt pr. 100 g, dvs. halvdelen af, hvad mange rejer i lage indeholder. Skalrejer er ikke tilsat nogle former for tilsætningsstoffer. De har også ofte både Nøglehulsmærket og MSC-mærket. Ifølge Forbrugerrådet Tænk så er frosne pil selv-rejer vægtmæssigt ikke nødvendigvis dyrere end andre rejer. 

Men igen er ulempen en stor klimabelastning grundet nedfrysning.