Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Spiser dit barn også for meget salt?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Spiser dit barn også for meget salt?

Nu tænker du måske: “Nej, for vi bruger meget lidt salt derhjemme”, men så må jeg desværre fortælle dig, at hvis dit barn spiser helt almindelig mad som brød, pålæg og ost hver dag, så får det for meget salt.

Danske børn, store som små, spiser dobbelt så meget salt som anbefalet. Konsekvensen af det høje saltindtag er et forhøjet blodtryk og risiko for hjerte-kar-sygdomme som voksen.

Læs med her og bliv klogere på, hvilken mad der har et højt saltindhold, og find samtidig ud af, hvad du kan give dit barn i stedet, uden det kræver, at du laver al mad fra bunden.

 

Danske børn får dobbelt så meget salt som anbefalet

Fra ca. 9-månedersalderen begynder børn at spise det samme mad som resten af familien. Overgangen til familiens mad betyder, at deres saltindtag stiger betragteligt. Allerede i 4-årsalderen får børn dobbelt så meget salt som anbefalet.

Også de større børn får alt for meget salt. En kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danske børn i alderen 4-9 år indtager dobbelt så meget salt som den maksimalt anbefalede mængde: 7,8 g. Anbefalingen lyder på 3-4 g pr. dag  (DTU Fødevareinstituts rapport “Danskernes kostvaner 2011-203”).

 

Småbørnsfamilier kigger ikke efter salt, når de handler

Danske børns store indtag af salt giver god mening i lyset af konklusionerne af en FDB-analyse fra 2012, som viste, at børnefamilierne ikke skruer ned for saltet i maden, når der kommer børn til bords. Det viste sig også, at småbørnsfamilier heller ikke kigger efter saltindholdet på varerne, når de handler. Vores bevidsthed om salt er tilsyneladende ikke så stor. Men for vores egen og vores børns sundheds skyld giver det rigtig god mening at tænke lidt mere over det (Kilde:FDB analyse )

 

Konsekvenserne af for meget salt til børn

Ligesom voksne får børn også forhøjet blodtryk af for meget salt. På længere sigt slider det på hjerte, nyrer og blodkar. Et højt blodtryk tidligt i livet betyder, at kroppen er i mindre god stand, når man bliver voksen, og det kan have alvorlige konsekvenser som fx hjerte-kar-sygdomme og for tidlig død

(Kilde: Ulla Toft,  Sektionschef, Lektor, Ph.D, MSc Human Ernæring, Sektionen for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed)

Vænner man børn til den salte smag, er der en risiko for, at de også foretrækker den som voksne. Derfor er det en rigtig god idé allerede at have fokus på salt, når børnene er små.

Hvis man ser på fx salt og spædbørn, så hænger rådet om begrænset salt i mad sammen med, at deres nyrer ikke er færdigudviklede. De udskiller derfor ikke lige så meget salt som et par voksne nyrer (Kilde: Altomkost.dk)

 

Hvor meget salt må børn få om dagen?

Nedenfor kan du se den højest anbefalede saltmængde om dagen for børn. For at få en fornemmelse af, hvor hurtigt dit barn kommer op på den anbefalede mængde, får du længere nede et eksempel på et barns daglige madindtag, hvor mængden af salt er fremhævet.

  • Børn mellem 6-12 måneder bør maksimalt spise 1,6 gram pr. dag.
  • Børn mellem 12-23 måneder bør maksimalt spise 2,1 gram pr. dag.
  • Børn mellem 2-10 år bør maksimalt spise 3-4 gram pr. dag.

2,1 gram salt svarer til ca. ½ teskefuld groft salt, hvilket svarer til 1/3 fint salt.

(Kilde: Fødevarestyrelsen )

 

Størstedelen af saltet skjuler sig i de varer, vi køber

Foto: Fødevareguiden

Som forælder er det oplagt at tænke, at størstedelen af børnenes saltindtag stammer fra aftensmaden eller chips i weekenden.Men faktisk kommer hovedparten af børns saltindtag ikke fra den mad, du laver derhjemme, men derimod fra færdigproducerede madvarer. Det er fx brød, pålæg, ost, færdigretter, morgenmadsprodukter og børnesnacks som ostehapsere og kiks.

Det viser sig faktisk, at ca. 80% af alt det salt, vi får hver dag, kommer fra færdigproducerede madvarer!

En løsning kunne derfor være, at vi alle begyndte at lave vores mad fra bunden, så vi bedre kunne styre saltindtaget. En rigtig fin idé, men nok temmelig urealistisk for de fleste af os. Så denne løsning sætter vi lige til siden. Lad os i stedet se på, hvilke færdigproducerede fødevarer, du skal være særligt opmærksom på, da de indeholder meget skjult salt.

Fødevarer med meget skjult salt:

(Kilde: altomkost og DTU Fødevareinstitut)

 

Her kan du se, hvor dit barns salt stammer fra

For at gøre det tydeligt for dig hvor dit barn får alt det salt fra, så har jeg lavet et eksempel på en almindelig dagskost for et barn på 1-2 år. Sådan en helt almindelig dansk dagskost overskrider oftest det anbefalede mængde saltindtag. For at gøre det nemt for dig at lave eventuelle ændringer, så har jeg ved siden af lavet et eksempel på en dagskost med mindre salt, som lever op til anbefalinger for det maksimale saltindtag.

Selvom du har større børn, kan du sagtens bruge eksemplerne. Større børn spiser lidt mere, men har til gengæld en højere grænse for den daglige mængde af anbefalet salt. Udfaldet bliver derfor det samme.

For overskuelighedens skyld har jeg kun noteret mængden af salt og ikke mængden af fødevaren fx mængden af ost. Det betyder, at du vil støde på, at mængden af salt er forskellig, men det er blot fordi mængden af fødevaren er forskellig. Fx ved formiddag står der, at der er 0,2 g salt i ost, men under frokost står der, at der er 0,1 g i ost. Forskellen skal ses i, at mængden af ost er mindre til frokost end mængden af ost til formiddag.

Download eksemplerne på dagskost til børn med meget og lidt salt

 

Brødmåltider er en stor saltsynder!

Som du sikkert bemærkede i eksemplet, er en af de helt store poster til børns saltindtag alle brødmåltiderne. Børn spiser ofte store mængder brød hver dag, og brød indeholder meget salt – uanset om det er rugbrød, grovboller eller andre “sunde” varianter. Også brød fra bageren indeholder meget salt, ofte mere end det færdigpakkede.

Bager man selv sit brød, kan man begrænse saltindtaget fra brød betragteligt. Men for de fleste af os er dette ikke muligt, og derfor tager vi her udgangspunkt i løsningsforslag, vi kan købe os til.

Og siger man brød, siger man også pålæg, som også vægter højt i det store saltindtag.

 

Udfordr madpakken

Foto: Shutterstock

Mange af os vil nok blive presset på både tid og kreativitet, hvis vi skulle lave de fire flade med pålæg om til noget med mindre salt. Men har du mod på at prøve, får du her nogle forslag til pålæg, der indeholder mindre salt.

  • Kartoffel
  • Æg
  • Agurk og tomat
  • Avokado
  • Makrel i tomat
  • Rester fra dagen før f.eks. frikadelle, fiskedelle, kyllingebryst m.m
  • Smøreost
  • Frugtmadder f.eks. æble, pære, jordbær, banan med smør evt. usaltet el. smøreost naturel
  • Usaltet peanutbutter
  • Hjemmelavet salater såsom æggesalat, skinkesalat, hønsesalat m.m.
  • Hjemmelavet hummus, bønnemos eller ligende

 

Giv dit barn andet end brød til mellemmåltid

Mellemmåltiderne er blandt de måltider, hvor du lettest kan skifte brødet ud med noget andet.

Se her, hvad du kan give dit barn i stedet for brød:

  • Kogt pasta (neutral eller med olie eller pesto)
  • En rest kold grød med frisk frugt eller frugtmos
  • Lille portion havregryn med mælk og frugt
  • Surmælksprodukt fx A-38 med havregryn, mysli eller frugt
  • Kogte bønner (edamame, hvide eller røde bønner), kikærter (bønner og kikærter fås kogte på dåse og edamame fås på frost)
  • Kogte grøntsager, neutrale eller med smør eller olie (f.eks. kogte kartofler, grønne bønner, blomkål, gulerødder, ærter, broccoli)
  • Rå grøntsager evt. i skiver såsom agurk, peberfrugt, squash, radiser, sukkerærter m.m.
  • Frisk frugt
  • Middagsrest, f.eks. frikadelle, kyllingbryst m.m.

 

Hvad skal jeg kigge efter på mine varer?

Alle fødevarer skal have en næringsdeklaration. Det er den, som fortæller dig, hvor meget fedt, protein, kulhydrat, sukker og salt, der er i din vare. Salt står som regel nederst i næringsdeklarationen. Se eksemplet på denne rulle kiks

Fødevarestyrelsen har ikke lavet nogle retningslinjer for, hvor meget salt der maks. må være i de forskellige madvarer til børn. Men i og med at børn tåler meget lidt salt i forhold til voksne og derfor hurtigt får for meget, så kan det være hensigtsmæssigt at gå efter så lidt salt som muligt.

Du kan bruge retningslinjerne for salt til voksne og så tænke at børn helst skal have halvt så meget salt som voksne. Voksne anbefales nemlig max at spise 5-6 g salt pr dag, hvorimod børn mellem 3-10 år anbefales at spise maksimalt 3-4 g salt pr. dag, altså halvt så meget. Se i indkøbsguiden, hvor meget salt der anbefales i de forskellige fødevarer til voksne.

 

Kan jeg ikke bare gå efter nøglehulsmærket?

Jo, nøglehulsmærket kan være et godt pejlemærke for dig. Men ønsker du at nedsætte dit barns saltindtag og måske også dit eget, så undgår du stadig ikke, at skulle ændre på mængden af fx pålæg og brød, selvom du går efter nøglehulsmærkede varianter.

Nøglehulsmærkede varer kan nemlig stadig have et højt indhold af salt på trods af Nøglehulsmærket, især i forhold til børn. Det skyldes for det første, at Nøglehulsmærket er udviklet til voksne og ikke til børn. Og så skal du huske, at Nøglehulsmærket ikke decideret viser dig vejen til fødevarer med lidt salt, men viser dig vej til varer med mindre salt end de traditionelle varer. Sagt på en anden måde, så indeholder varer som fx kødpålæg generelt meget salt. Kriteriet for at kødpålæg kan få Nøglehulsmærket er, at saltindholdet maks. er 2,5 g pr. 100 g. (Kilde: Altomkost.dk)

Se eksemplet på hamburgerryg, som er nøglehulsmærket.

 

2,5 g salt pr. 100g er ud fra et sundhedsmæssigt syn, både for børn og voksne, stadig et meget højt indhold, men det er langt mindre end i mange traditionelle kødpålæg fx spegepølse, som nemt kan have et saltindhold på over 4 g pr. 100 g.

Så husk at Nøglehullet viser dig den “sundeste” vare inden for en bestemt kategori fx kødpålæg eller morgenmad og ikke de sundeste fødevarer

Derfor finder du, de varer, som er bedst for dit barn ved at kigge på næringsdeklarationen og gå efter så lidt salt som muligt. Brug indkøbsguiden til hjælp.

 

Er -mærket en garanti for mindre salt

Nej, ø-mærket forholder sig ikke til saltindholdet i dine varer. Derfor er økologiske varianter af f.eks. brød, kiks, pålæg og ost lige så fyldt med salt som de almindelige udgaver. Her gør ø-mærket altså ingen forskel.

Læs også “Guide: 8 fødevarermærker, som er gode for dig at kende”

 

Mere inspiration til mindre salt i maden

Kunne du tænke dig mere inspiration til mindre salt i din eller dine børns mad, så se på nedenstående link fra Fødevarestyrelsen. Her får du visuelt en god forståelse af, hvor saltet stammer fra, og hvilke konkrete ændringer du kan lave.

Morgenmad

Frokost

Aftensmad