Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Et bæredygtigt fødevarevalg, hvad er det?

Af Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist.

Foto: Shutterstock.dk

Et bæredygtigt fødevarevalg, hvad er det?

Alt, vi foretager os, påvirker miljøet. Derfor kan vi som forbrugere også bidrage til, at vores mad bliver mere bæredygtig. Men hvordan?

DTU Fødevareinstituttet peger på, at der er tre spor inden for valg af fødevarer, som kan få os hen imod at spise mere bæredygtigt. De tre spor kommer til at danne grundlaget for de nye sunde og bæredygtige kostråd, som vi får i 2021.
Tyvstart din vej mod mere bæredygtige madvaner ved at læse med her.

 

Hvad er definitionen på bæredygtig mad?

Det er nok de fleste, som vil sige ja til, at vi bør spise mere bæredygtig mad. Men hvad der egentlig ligger i begrebet bæredygtig mad, tror jeg, der er mange meninger om, så lad os lige få begreberne på plads først.

Bæredygtig mad handler kort sagt om, at vi skal bruge af naturens ressourcer, uden at vi ødelægger fremtidige leveforhold for mennesker, dyr og planter.

Men bæredygtig mad handler også om vores sundhed. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, definerer en bæredygtig sund kost som en kost med en lav grad af miljøpåvirkning, der bidrager til en sikker forsyning af fødevarer, næringsstoffer og til sunde liv for såvel nuværende som fremtidige generationer.

Videre omtaler FAO, at en bæredygtig sund kost beskytter og respekterer biodiversitet og økosystemer, er kulturelt acceptabel, tilgængelig, til at betale, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, sikker og sund.
(Kilde: DTU Fødevareinstitut)

 

Bæredygtigt fødevareforbrug er mere end klima

Mange af os vil nok sætte lighedstegn ved bæredygtige fødevarer og klimavenlige fødevarer, men så enkelt er det ikke. Der er nemlig mange typer af miljøaspekter, som har betydning for at fremme et bæredygtigt fødevareforbrug. Det er ikke kun klimabelastningen, som er vigtig, men også fx udnyttelse af arealer, forbrug af vandressourcer og næringsstofberigelse (især relateret til kvælstof- og fosforudledning) ved fødevareproduktion.

Den data, som vi skal bruge for at kunne vurdere bæredygtighed i relation til fødevarer, er ifølge DTU fødevareinstituttet ofte kompleks og foreløbig meget mangelfuld på mange af disse områder. Bedst undersøgt er klimabelastningen, men litteraturen angiver også her mange forskellige tal for de enkelte fødevarers klimaaftryk. (Kilde: DTU Fødevareinstitut )

 

Der kommer nye officielle kostråd

Som du måske har fornummet, så er det ganske kompliceret at skulle handle bæredygtigt, fordi det kræver et godt kendskab til fødevarerne. Som forbruger skal man nemlig både tage stilling til, hvordan fødevaren er dyrket, hvor den er dyrket, og hvordan den er transporteret hertil. Og det er informationer, som vi forbrugere ikke kan læse os frem til på en fødevare.
Det kræver derfor indsatser alle steder fra; både politisk, fra fødevareproducenterne og fra os forbrugere, hvis vi gerne vil hen imod at producere og spise mere bæredygtigt.
Som en hjælp til os forbrugere får vi i start 2021 nye sunde og bæredygtige kostråd, som skal hjælpe os med at guide os frem til mere et bæredygtigt fødevarevalg.

De nye kostråd tager afsæt i rapporten: “Råd om bæredygtig sund kost – fagligt grundlag for et supplement til De officielle Kostråd”, som udkom i februar 2020. Rapporten er DTU Fødevareinstituttets råd og vejledning, til hvordan en sund og bæredygtigt kost kan se ud, og hvordan vi kommer derhen.

 

En sund og bæredygtig kost er mere plantebaseret

Bælgfrugter, mørkegrønne grøntsager, nødder og frø skal fylde mere, og kød og mælkeprodukter skal fylde mindre i de officielle kostråd, hvis rådene skal sikre, at kosten både er sund og bæredygtig. Det er en af konklusionerne i DTU´s rapport.

At spise mere plantebaseret er blevet kædet sammen med mindre klimabelastning, fordi animalske produkter generelt har et større klimaaftryk end plantebaserede produkter. Men den sundhedsmæssige effekt af en plantebaseret kost afhænger dog af, hvordan kosten sammensættes, understreger en af forfatterne bag rapporten, seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet.
.
”Man får ikke nødvendigvis en sundere kost forærende ved at skære ned på kødet, hvis ikke kosten indeholder de rette fødevarer og næringsstoffer”, forklarer seniorforsker Ellen Trolle (Kilde: DTU Fødevareinstitut )

 

Tre spor mod et mere bæredygtigt fødevarevalg

Rapportens forfattere peger derfor på, at der er tre spor, som vi forbrugere kan følge, der leder os mod et mere bæredygtigt fødevarevalg. De tre spor, som fremhæves er at:

  1. Spise mere plantebaseret og mindre kød
  2. Vælge de mest bæredygtige fødevarer inden for hver fødevaregruppe
  3. Reducere madspild og overspisning

Punkterne er ikke rangeret efter vigtighed – de er lige vigtige!

 

1. Flere planter og mindre kød på tallerkenen

Ifølge rapporten kan du ved at spise mindre kød og mejeriprodukter opnå en besparelse på klimaaftrykket på helt op til 35 %. Især retter med okse- eller lammekød kan med fordel udskiftes med plantebaserede måltider 2-3 gange om ugen, lyder det i rapporten.
For at opnå en sundheds- og klimamæssig effekt peger rapporten på, at man skal vælge flere bælgfrugter, grove grønsager, nødder og frø i stedet for kød. Bælgfrugter kan langt hen ad vejen erstatte det protein, vi ellers får fra kød.

Udover en sundhedsmæssigt gevinst så er fordelen ved frugt og grønt, at de samlet set generelt ligger lavt i både klimabelastning og i arealanvendelse i forhold til animalske produkter.
Men skal indkøbene fra grøntafdelingen også være mere bæredygtige, skal man alligevel tænke over, hvilke frugter og grøntsager man får med hjem. Her vil det bedste valg være at købe årstidens frugter og grøntsager i stedet for frugt og grønt, som er blevet fløjet til Danmark, når de ikke er i sæson.

 

2. Vælg de mest bæredygtige fødevarer inden for hver fødevaregruppe

Undersøgelser viser, at det er muligt at mindske klimaaftrykket med 20-25 % alene ved at træffe bæredygtige fødevarevalg inden for hver fødevaregruppe.
Med det menes, at man fx køber og spiser mindre oksekød og i stedet for vælger kylling eller æg, som har et betydeligt lavere klimaaftryk end kød, altså inden for fødevaregruppen “kød/protein” vælger det mest klimavenlige. Eller man vælger sild og makrel frem for rejer og pangasius som har et højt klimaaftryk. (Kilde: DTU Fødevareinstitut )

 

3. Reducering af madspild og overspisning

Madspild udgør en væsentlig klimabelastning. En bæredygtig, sund kost indebærer derfor også, at vi som forbrugere kun køber så meget mad, som vi kan spise, inden maden bliver kedelig eller dårlig og ender i skraldespanden.
Det har også betydning for både klimaet og vores sundhed, når vi spiser mere mad, end vi har brug for.(Kilde: DTU Fødevareinstitut )

 

I resten af maj måned dykker vi her på Fødevareguiden mere ned i “de tre spor”, hvor du vil få flere konkrete råd og vejledning til, hvordan du kommer igang med at spise mere bæredygtigt.