Anbefalinger for sukker til børn mellem 3-6 år
Hvor meget sukker bør dit barn maks. spise om dagen?
Er dit barn mellem 3-6 år, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at dit barn maksimalt bør spise og drikke, hvad der svarer til svarer til 30 g sukker om dagen.
Sammenholder man de 30 g sukker med sukkerindholdet i slik, kage og sukkersøde drikke, så opdager man, at børn i teorien kan indtage relativt store mængder (fx et stykke kage om dagen) og stadig holde sig inden for Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Hvordan søren hænger det sammen?
Det er fordi at det skjulte sukker også tæller!
Sådanne produkter bør derfor mere regnes som en slags dessert, der kun spises/drikkes en gang imellem og ikke til hverdag.
Husk også, at den sukker børnene eksempelvis får på deres havregryn om morgenen (der er ca. 15 g i en spiseskefuld) også tæller med.
Omkring halvdelen af børns sukkerindtag kommer fra slik, chokolade og kage, mens omkring en tredjedel kommer fra sodavand og saftevand. (altomkost.dk)
Så meget sukker er der i slik, kage og sukkersøde drikke
75 g vingummi og lakrids = 30 g sukker
38 g bolcher = 30 g sukker
50 g chokolade = 30 g sukker
Eksempler på 30 g sukker i almindelig mad
Mange forældre er nok allerede opmærksomme på, at deres børn ikke får slik, kage og søde drikke i hverdagen, så her kan du se tre eksempler på, hvad 30 g sukker svarer til i almindelig mad. Vær også obs på, at sukkerindholdet er lige så højt i økologiske produkter som i konventionelle produkter. Dermed sagt så er økologi ikke et bedre valg, når det kommer til at begrænse dit barns sukkerindtag.
30 g sukker svarer til 15 sukkerknalder om dagen
Jacob de tre nedenstående eksempler bliver vist på tre billeder som jeg lige skal ha fikset:-)
2 gifler 10 g
2 dl saftevand 20 g
2 dl økologisk hyldeblomstdrik fra Svane 22 g
Speltminikiks
1 spsk. rørsukker 15 g
2,5 økohavrekiks 5 g
Ingen søde drikke til børn under tre år
Som sagt, så stammer omkring en tredjedel af børns sukkerindtag fra sodavand og saftevand.
Fødevarestyrelsen anbefaler følgende:
- Under 3 år: ingen søde drikke
- 3-6 år: maks. 1/4 l sodavand eller saft om ugen.
Søde drikke øger også risikoen for syreskader. Det er syren i søde drikke, der giver syreskader på tænderne og ikke sukkeret. Det gælder alle læskedrikke, som har et lavt pH, fx sodavand og frugtsaft, og indeholder syre. Derfor kan både almindelig og lightsodavand samt saft give syreskader på tænderne (kilde:altomkost.dk)
Børns ugentlige råderum for tomme kalorier
Fødevarestyrelsen lavede for mange år siden nedenstående illustration over børns ugentlige råderum til tomme kalorier afhængig af alder. Råderummet er forudsat at barnets øvrige mad ellers følger kostrådene og herunder anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen.
Selvom illustrationen har nogle år på bagen, så synes jeg, den stadig er aktuel, og derfor giver det rigtig god mening at have den i baghovedet.
Du skal være opmærksom på, at råderummet kun omfatter nydelsesmidler, som hovedsageligt indeholder tomme kalorier i form af fedt og sukker og stort set ingen vitaminer og mineraler. Basisfødevarer som fx yoghurt med frugt, brød, morgenmadsprodukter, ketchup mv., der indeholder tilsat sukker, er ikke medtaget i råderummet, fordi de også bidrager med næringsstoffer.