Hvilken mad er sundest for mig at spise?
Mad og sundhed fylder rigtig meget i mange danskeres bevidsthed og ikke mindst i mediebilledet og der bliver givet mange råd om, hvordan vi skal spise for at leve sundt, og der opstår hele tiden nye trends for, hvordan vi skal spise. Nogle ernæringseksperter går tilbage i tiden og siger, at vi bør spise, som vi gjorde i stenalderen. Andre siger, at vi skal undgå for mange kulhydrater, og endelig er der dem, som mener, at vi skal spise alt råt! Samtidig kan religion eller andre overbevisninger være grund til, at man fx undgår at spise svinekød eller lever som vegetar.
Men hvad er sund mad egentlig? Og hvem skal man lytte til, når man gerne vil vide, hvad sund mad er?
Sundt eller usundt?
Som udgangspunkt kan man sige, at ingen fødevarer sunde eller usunde i sig selv. Det kommer an på, hvor meget man spiser af dem, og hvordan man i øvrigt lever. Så det handler ikke om, at den enkelte fødevare eller det enkelte måltid skal leve op til ernæringsanbefalingerne, men at man over tid spiser så varieret, at der er balance.
Hvem skal man lytte til?
Tidligere fik vi danskere vores primære information om sundhed og ernæring fra de danske myndigheder og sundhedsfaglige institutioner. Den tendens har ændret sig markant, hvilket betyder, at vi i dag i lige så høj grad søger information om sundhed og ernæring på nettet, på de sociale medier eller hos familie og venner.
Sammenlignet med tidligere så kan man sige, at sundhed og ernæring i dag er blevet allemandseje. Alle må udtale sig om ernæring og sundhed. Det kræver ikke nogen særlig ernæringsfaglig baggrund, og det kræves heller ikke, at ens udtalelser bunder i nogen form for videnskabeligt bevis.
De officielle kostråd og alle de andre
Helt firkantet så kan man sige, at der findes to lejre: Den offentlige lejr og den private lejr.
I den offentlige lejr har vi de overordnede officielle kostråd: De ti kostråd.
De ti kostråd er udarbejdet af Fødevarestyrelsen, og de bygger på solid forskning. Tanken med rådene er, at de skal danne rammen for, hvordan vi skal sammensætte vores mad. Kostrådene tager afsæt i dansk madkultur. Rådene henvender sig til den brede danske befolkning,
I den private lejr har vi en skov af forskellige kostråd, som både kan være kure eller alternative måder at spise på. Med “alternativ” mener jeg blot mad, som afviger fra den danske madkultur – eksempelvis i valg af fødevarer, sammensætningen af maden m.m.
Bag kostrådene står oftest helt almindelige privatpersoner. Nogle har en ernæringsfaglig baggrund, men mange har ikke, da det, som sagt, heller ikke er et krav. Det kan blot være personer, som synes, at en bestemt måde at spise på fungerer godt for dem, og derfor gerne vil dele det med andre. Det kan også være personer, som ønsker at gøre ernæring og sundhed til en levevej ved at sælge bøger, produkter eller andet, som knytter sig til et bestemt kostråd, som de står bag.
I modsætning til de officielle ti kostråd så stilles der ikke krav til de uofficielle kostråd om, at de skal bygge på et solidt videnskabeligt grundlag, som fx kostrådene gør.
Hvilke kostråd er så bedst for mig?
Ja, det svar er ikke helt entydigt, for vi mennesker er meget forskellige, og vi har forskellige overbevisninger og værdier. Men for de fleste giver det god mening at læne sig op af de ti kostråd: Her handler det om at bevare normalvægten og give kroppen de næringsstoffer, som den har brug for, uden at maden afviger for meget fra dansk madkultur eller er for dyr og besværlig med specialvarer.
Men modelér dem, så de passer til dig og din måde at leve på. Således bliver rådene en naturlig del af dine madvaner, som du synes er rare. Mad skal være en fornøjelse og ikke en sur pligt, for ellers bliver det hurtigt en sur tjans at leve sundt. Du skal jo også huske på, at selvom man er en flittig elev og lever 100 % op til de ti kostråd, er det jo ikke en garanti for, at man ikke bliver syg. Når det kommer til at forebygge sygdomme, er mad kun en lille brik i et stort puslespil. Faktorer som røg, alkohol, motion, stress, søvn, psykisk velvære og meget mere spiller også ind.
Så hellere leve 70 % op til de ti kostråd og være glad i låget over den mad, du spiser, end at leve 100 % op til kostrådene og synes, at din mad er trist.