Foto: Shutterstock
Fedt er vigtigt for vores krop
Fedt er et næringsstof, som bruges til mange forskellige ting. Det giver os energi, bidrager til optagelse af vitaminer i kroppen og indgår i opbygningen af vores celler. Men kan vi få for meget fedt?
Ja, det er der delte meninger om. Vi bliver fortalt både, at det er nødvendigt og sundt samtidig med, at vi skal spare på det. Nogle mener, at vi bør spise mere fedt, mens andre mener, at vi spiser for meget.
Men er fedt sundt eller usundt? Ingen fødevarer er usunde i sig selv – det er din samlede mad som man kan sige er sund eller mindre sund. Men der er forskel på typen af fedt. Nogle typer af fedt betegnes som dårligere for vores krop end andre typer af fedt.
Fedt er opbygget af forskellige fedtsyrer. Nogle af fedtsyrerne i fedt er livsnødvendige og kan ikke erstattes af andre. Det er derfor vigtigt, at man både er opmærksom på, hvor mængden af fedt man spiser, og hvilken slags fedt, der er i maden.
Udover at fedt er vigtigt for vores krop, så er fedt også en vigtig ingrediens i vores fødevarer, fordi det fx både afrunder smagen, maskerer uønskede smage (fx bitterhed) samt giver vores fødevarer konsistens.
Er du blevet nysgerrig på at vide mere om fedt, så læs med her.