Foto: Shutterstock

Hvilke fødevarer indeholder meget protein?

Protein findes i de fleste fødevarer, men proteinindholdet varierer fødevaregrupperne imellem. Man kan her skelne mellem animalske og vegetabilske proteinkilder.

Kilder til de animalske proteiner er primært:

  • Kød 
  • Indmad
  • Fisk og skaldyr
  • Fjerkræ
  • Mælk
  • Mælkeprodukter (fx ylette, A-38, skyr, fromage frais m.m.)
  • Ost
  • Æg

De bedste animalske proteinkilder er:

  • Fisk
  • Skaldyr
  • Magert kød 
  • Fjerkræ
  • Indmad

Med “De bedste” menes mængden af protein pr. 100 g. Disse fødevarer har nemlig typisk et proteinindhold pr. 100 g fødevare på 17-25 g protein.

 

Vegetabilske proteiner

Billedet er fra Shutterstock

Kilder til de vegetabilske proteiner er primært:

  • Tørrede bønner
  • Linser
  • Kornprodukter eksempelvis havre, rug og ris
  • Nødder og mandler
  • Frø

De bedste vegetabilske proteinkilder er:

  • Nødder
  • Mandler
  • Sesamfrø
  • Tørrede bønner

Med “De bedste” menes mængden af protein pr. 100 g. Disse fødevarer har nemlig typisk et proteinindhold pr. 100 g fødevare på 15-26 g protein.

(kilde: Menneskets ernæring)