Brug oplysningerne som er angivet pr. 100 g.
Energi- og næringsindholdet i en vare er altid angivet for 100 g produkt. Af og til opgives energi- og næringsindholdet også pr. enhed, fx. pr. portion eller pr bolle. Det er en god fidus for producenten, da produktet ofte fremstår bedre, når fx. fedt eller sukkerindholdet ”spredes ud” på flere portioner eller flere boller.
Som fx her på denne næringsdeklaration med morgenmadsproduktet “Cheerios”
Som du kan se så bliver tallene straks mindre når man kigger på kolonnen “Pr 30 g Multigrain Cheerios”. Fx så går sukkerindholdet fra 20,9 g sukker til 6,3g sukker, hvilket hurtigt kan få en til at tænke, at det er da ikke så meget. Anbefalingen for sukker i morgenmadsprodukter 13 g sukker pr 100 g.
De har yderligere valgt at have en tredje kolonne med “indholdet i en portion 30 g Multigrain Cheerios med 125 ml letmælk”. Også denne kolonne forvirre mere end den gavner.
Hold derfor hovedet koldt og forhold dig kun til oplysningerne pr. 100 g. fordi:
- det giver dig, en reel mulighed for at sammenligne produkterne uafhængigt af vægt.
- det er nemmere at vurdere dine varer ud fra anbefalingerne, da anbefalingerne altid er oplyst pr 100g
Husk, at forskellige produkter ofte vejer mere eller mindre end 100 g. For eksempel indeholder en pose chips på 175 g næsten dobbelt så mange kalorier, som der står på posen, da kalorieindholdet kun er oplyst pr. 100 g. Så spiser du hele posen, skal du gange posens kalorieindhold med ca. to, hvis du gerne vil vide, hvor mange kalorier du reelt har fået.