Anprisninger

En anprisning er en slags reklame, der bliver brugt som markedsføring på selve vareemballagen, for at få os til at købe. Anprisningerne kan være af forskellige karakter, og fremhæver forskellige kvaliteter af en fødevare.

Man skelner mellem tre forskellige former for fødevareanprisninger:

• Kvalitetsanprisning.
• Ernæringsanprisning.
• Sundhedsanprisninger.

 

Kvalitetsanprisning

Kvalitetsanprisninger er oftest ord på varen, som skal give forbrugeren en opfattelse af, at et produkt er af bedre kvalitet end andre. Det kunne være ord som “luksus”, “hjemmelavet”, “frisk”, “ny”, “gammeldags”, “ægte”, “klassisk” el. lign. Anprisningerne skal stemme overens med varens egentlige indhold. Det betyder, at hvis en vare påstår at være “hjemmelavet”, skal det bagpå indikeres, at den efter produktionsmetoden rent faktisk er hjemmelavet.

 

Ernæringsanprisning

Ernæringsanprisninger indikerer, at en fødevare har særligt gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af et konkret indhold/fravær af energi, næringsstoffer eller andre stoffer. Det ernæringsmæssige budskab kan være i form af angivelser, logoer, billeder, symboler og varemærker, som indikerer en ernæringsmæssig egenskab ved et produkt, eller produktets effekt på sundheden.

Eksempler på ernæringsanprisninger er f.eks. ”Glutenfri” og ”Højt fiberindhold”.

 

Sundhedsanprisning

Sundhedsanprisninger er budskaber, der fortæller noget om sammenhængen mellem et indtag af fødevaren, eller en bestanddel af fødevaren, og en effekt på sundheden.

Eksempler på sundhedsanprisninger er: “Calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne” eller “Plantesteroler har vist sig at sænke kolesterolindholdet i blodet”.

 

Lovgivningen af anprisninger

Fælles for alle typer af anprisninger er, at der er fastsat regler for, hvornår man må anprise en vare, og hvornår man ikke må. Varen må aldrig antyde eller love mere, end den kan holde, og billeder og tekst på emballagen skal stemme overens med varens indhold. Hvis ikke, så er der tale om ulovlig vildledning.

Det er virksomhedens ansvar, at reglerne overholdes, og virksomheden skal dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte.

 

Vær kritisk!

Lovgivningen som skal beskytte os forbrugere mod vildledning, er desværre mangelfuld og fyldt med ”huller”. Det gør det ofte vanskeligt at bevise, hvorvidt der er tale om vildledning.

Konkurrencen om hvilke fødevarer vi vælger, er i dag stor, og producenterne går ofte lige til grænsen for at få os til at vælge deres varer frem for andre.

Vær derfor kritisk når du støder på en anprisning på dine fødevarer. Mange gange dækker en anprisning over dårlige egenskaber ved varen.

Et eksempel er denne pakke mysli, hvor der står højt fiberindhold på forsiden (det runde mærke med korn).

Foto: Fødevareguiden

Vender man varen om så ser man, at fiberindholdet rigtig nok er højt men det er sukkerindholdet også!

Den anbefalede mængde sukker i mysli er 13 g sukker pr 100g.

Om fiberindholdet ligefrem kan betegnes som højt, kan man måske også godt diskuterer for fiberindholdet er som anbefalet. Anbefalingen lyder på 8 g kostfibre pr 100g for mysli og her er den 8,2 g fiber pr 100 g.

Så lad dig ikke forblænde af anprisninger – kig altid på varedeklarationen for at få den reelle information om en varens indhold.