Holdbarhedsmærkning

Færdigpakket mad skal markeres med en holdbarhedsdato, der angiver hvor længe produktet kan holde sig ved korrekt opbevaring.

Der findes 2 former for holdbarhedsmærkning:

 

Mindst holdbar til/bedst før:

Mærkningen fortæller, at op til minimum denne dato bevarer din mad sin kvalitet. Herefter kan du stadig spise maden, hvis den dufter og smager fint. Bedst før datoen er i uåbnet tilstand. Først når maden begynder at lugte, smage eller se gammel ud, skal du smide den ud.

Eksempler på fødevarer hvor mærket mindst holdbar til/bedst før anvendes:

  • Mælkeprodukter – mælk, yoghurt, creme fraiche, fløde osv.
  • Marmelade og syltetøj
  • Drikkevarer – saft, juice, sodavand osv.
  • Konserves og fødevarer på glas – rødbeder, drueagurker, makrel i tomat,  tomatpasta, hakkede tomater, majs osv.
  • Kornprodukter – mel, havregryn, ris, diverse kerner osv.
  • Melprodukter – hvedemel, rugmel, durummel osv.

(Kilde:Fødevarestyrelsen)

Så går du op i at begrænse madspild så vær opmærksom på, at ovenstående madvarer ofte kan holde sig flere dage efter “bedst før” datoen.

 

Sidste anvendelsesdato:

Du finder denne mærkning på mad, som kan blive dårlig, og som du kan blive syg af at spise efter udløbsdatoen.

Mad, der er mærket med “sidste anvendelsesdato”, er for eksempel:

  • Kød – både fersk kød og kødpålæg
  • Fisk – både frisk og røget fx røget laks

Får du ikke spist disse produkter inden sidste anvendelsesdato, skal det i skraldespanden – også selvom det ser fint ud. Visse bakterier kan man nemlig ikke altid se eller lugte.

(Kilder: Fødevarestyrelsen.dk og Forbrugerrådet Tænk)

 

Fødevarer uden datomærkning

Nogle fødevarer er ikke datomærkede, da det vurderes, at disse fødevarer ikke kan blive for gamle. Disse fødevarer er:

  • Tyggegummi
  • Eddike
  • Salt
  • Sukker
  • Drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10.
  • Vin

Fødevarer som frugt og grønt er heller ikke datomærkede, men dette skyldes, at det er næsten umuligt at vurdere, hvor længe f.eks. en fersken kan holde sig. Det afhænger i alt for høj grad af opbevaring. Mærker man disse varer, risikerer man, at spiselige fødevarer bliver smidt ud, selvom de ikke fejler noget.

Online kursus om mad til børn

Har du et barn på mellem seks måneder og tre år, og kender du til en eller flere af disse bekymringer?

• Får mit barn mad nok?
• Hvad må børn egentlig spise og ikke spise?
• Får mit barn grøntsager nok?Så er dette online kursus måske lige noget for dig! 

Og lige nu sparer du 60 %!