Foto: Shutterstock

Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer, også kendt som E-numre – nemme at finde og svære at undgå. Der findes nemlig 350 forskellige tilsætningsstoffer, som er godkendt i EU til brug i vores fødevarer. “Hvorfor søren tilsætter man så mange tilsætningsstoffer?”, sidder du måske nu og tænker. De bliver tilsat vores mad for at give smag, farve, konsistens og holdbarhed.

Men hvad står de enkelte e-numre for? Og hvordan kan du finde dem? Er der egentlig tilsætningsstoffer i økologiske varer? Det kan kan du læse meget mere om her.

Læs også artiklen “Tilsætningsstoffer: Godt eller skidt?”

 

Hvad gemmer sig bag E-numrene?

Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører.

Nedenfor i tabellen kan du se, hvad der gemmer sig bag de forskellige E-numre, og hvad de gør ved din mad:

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

Tilsætningsstoffer skal godkendes

Et tilsætningsstof skal godkendes af myndighederne, før det må bruges i vores fødevarer. Et stof accepteres kun, hvis videnskabelige undersøgelser viser, at det ikke er farligt at bruge. For hvert stof fastsætter myndighederne en grænse for, hvor meget en person må indtage af stoffet hver dag gennem hele livet.

 

Reglerne er fælles for alle EU-lande

Tilsætningsstoffer må i Danmark kun bruges i fødevarer, hvis de er godkendt og dermed befinder sig på en officielt EU godkendt liste, tidligere kendt som positivlisten. Her kan man se hvilke tilsætningsstoffer, der må bruges i forskellige fødevarer, og i hvilke mængder det enkelte stof må anvendes. Hvis et stof ikke står på positivlisten, er det forbudt at bruge som tilsætningsstof.

Der findes i dag ca. 350 forskellige tilsætningsstoffer på positivlisten, som alle er godkendt i EU til brug i vores fødevarer.

Reglerne om tilsætningsstoffer er fælles for alle EU-lande, men af hensyn til risikoen for kræft har Danmark dog valgt at have strengere regler for brugen af nitrat, nitrit og sulfit. Stofferne må dog stadig gerne anvendes.

 

Kontrol

Producenterne og importørerne af fødevarer har ansvaret for at overholde reglerne om tilsætningsstoffer. Den offentlige levnedsmiddelkontrol kontrollerer at reglerne overholdes, og skrider ind hvis det bliver nødvendigt. (Kilde:Miljø-og Fødevareministeriet)

E-numre skal stå på varedeklarationen

Foto:Fødevareguiden

Hvis en færdigpakket fødevare indeholder tilsætningsstoffer, skal det som udgangspunkt fremgå af ingredienslisten, hvilke tilsætningsstoffer der er i fødevaren. Tilsætningsstoffet skal deklareres med funktionsnavn, fx konserveringsmiddel, efterfulgt af stoffets E-nummer eller kemiske navn, fx E250 eller natriumnitrit.

Funktionsnavnet beskriver, hvad stoffets funktion er i fødevaren – er det en smagsforstærker, et konserveringsmiddel eller noget helt tredje? Et tilsætningsstof kan have flere funktioner i maden, men det bliver kun benævnt ved dets primære funktion.

En god tommelfingerregel er, at jo mere forarbejdet en fødevare er, og jo længere den kan holde sig, desto flere tilsætningsstoffer kan du gå ud fra, den indeholder.

Tilsætningsstoffer i økologiske varer

Mange tror, at økologiske fødevarer er helt uden tilsætningsstoffer. Men sådan forholder det sig ikke. Dog er mængden, antallet og typen af tilladte tilsætningsstoffer markant anderledes end i konventionelle fødevarer.

49 forskellige E-numre må bruges i økologiske fødevarer. I konventionelle fødevarer må der bruges 350 forskellige E-numre.

Økologisk fødevareproduktion tager blandt andet afsæt i sundhedsheds- og forsigtighedsprincippet, som siger at man bør forebygge skader på miljø og helbred, selv om der ikke findes afgørende videnskabelige beviser for at denne skade vil finde sted (Kilde: Økologisk Landsforening).

Derfor er de 49 tilladte stoffer i de økologiske varer, stoffer, som vurderes at være nødvendige for at opnå bl.a. den rette konsistens. For eksempel må guargummi (E412) bruges til at give den rette konsistens i økologisk ketchup, økologiske salatdressinger og andre økologiske varer. Guargummi udvindes af planter .

De tilladte tilsætningsstoffer til økologiske fødevarer behøver ikke at være økologisk fremstillede. Dog må maksimalt 5% af et økologisk produkt bestå af ikke-økologiske ingredienser (Kilde:Fødevarestyrelsen)

Læs her liste over tilladte tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer

Må økologiske varer indeholde problematiske tilsætningsstoffer?

For at gøre en lang historie kort: Ja og nej. Forvirret? Læs med her.

 

Kunstige sødestoffer og aromaer (nej)

Forarbejdede økologiske fødevarer (som f.eks. leverpostej, marmelade og forskellige færdigretter, slik, is m.m.) må ikke indeholde kunstige sødestoffer, såsom aspartam, eller kunstige aromaer. (Kilde:Fødevarestyrelsen).

Læs mere om kunstige sødestoffer og aromastoffer

 

Azofarvestofferne (nej)

Syntetiske farvestoffer er ikke tilladt i økologiske fødevarer. Azofarvestofferne (en gruppe syntetiske farvestoffer) er nemlig mistænkt for at have en negativ indvirkning på børns koncentrationsevne, samt give allergiske reaktioner.

De må ikke tilsættes økologiske produkter.

Farven på økologisk slik eller sodavand vil derfor ofte være mere dæmpet, end farven på tilsvarende ikke-økologiske produkter.

Læs mere om farvestoffer

 

Nitrit (ja og nej)

I udlandet er nitrit (som primært tilsættes kødprodukter) tilladt i produktionen af økologiske animalske produkter, selvom man ved, at det kan være kræftfremkaldende.

I Danmark har man besluttet, at der ikke må anvendes nitrit til produktionen af økologisk kødprodukter.

Det vil sige, at hvis dit økologiske kødprodukt er dansk, indeholder det ikke nitrit. Er det til gengæld et udenlandsk økologisk kødprodukt, kan du ikke være lige så sikker. Se på varedeklarationen hvor produktet stammer fra, og om det indeholder nitrit.

Fødevareguiden har kigget på en masse økologiske kødprodukter, og umiddelbart er størstedelen af de produkter, som ligger i de danske kølediske danske økologiske kødprodukter uden nitrit. Men jeg er stødt på nogle udenlandske økologiske produkter, hvor det står deklareret, at de indeholder nitrit. Disse produkter vil kun have det europæiske økomærke.

Er det vigtigt for dig, at dit økologiske kødprodukt ikke indeholder nitrit, så gå efter det danske økomærke eller kig i ingredienslisten.

Nitrit gemmer sig bag E 249 og E 250 eller navnet natriumnitrit.

Vær især opmærksom, hvis du er ude at rejse i et EU-land.

Læs mere om nitrit og andre konserveringsmidler

 

Sulfitter (ja)

Selvom det kan give allergiske reaktioner hos nogle mennesker, er det tilladt at tilsætte sulfitter til økologisk vin. I økologisk vin er grænseværdierne for sulfitindholdet dog lavere end for konventionel vin (Kilde: Fødevarestyrelsen)

Læs mere om sulfitter 

 

 

Online kursusforløb

Kampagnepris

Spar 500 kr t.o.m juni

Normalpris 1495,-

Nu 995,-

Har du et barn på mellem seks måneder og tre år, og kender du til en eller flere af disse bekymringer?

• Får mit barn mad nok?
• Giver jeg nu mit barn den rette mad?
• Hvorfor må børn ikke få riskiks, dåsetun og rosiner?
• Bliver mit barn kræsent?
• Får mit barn grøntsager nok?