Foto: Shutterstock

Farvestoffer E100-199

Kunstige farvestoffer er ”madsminke”. Naturlige farvestoffer har det med at aftage over tid, og de kan variere i nuance. Derfor foretrækker mange producenter at tilsætte syntetisk fremstillede farvestoffer til deres produkter, så de lever op til det udseende, producenter eller forbrugere ønsker.  

Naturlige farvestoffer, som eksempelvis rød farve fra rødbeder, bliver i Danmark ikke betragtet som tilsætningsstoffer. Kravet er blot at der i en “rød vare” faktisk er tilsat rødbede. Er farvestoffet isoleret fra sin råvare og tilsat et produkt som et kemikalie, er der derimod tale om et tilsætningsstof, som skal deklareres med et E-nummer.

 

Eksempel på fødevarer tilsat farvestoffer:

Pølse

E 120 (carminer) er et rødt farvestof, som udvindes af rygskjoldet fra skjoldlusen dactylopius coccus fra Mellem- og Sydamerika. Dette stof tilsættes pølse for at give den velkendte røde farve

Vaniljeis

E 160a (beta-caroten) er et gult farvestof, som findes naturligt i fødevarer som for eksempel gulerødder. Beta-caroten fremstilles ofte syntetisk, da det giver et billigere farvestof. I vaniljeis giver farvestoffet en cremegul farve, som er med til at forstærke indtrykket af et højt flødeindhold. (kilde: Forbrugerrådet Tænk)

 

Er nogle af farvestofferne problematiske?

Ja – Azofarvestoffer (E 102, E 104, E 110, E 122, E 124 og E129) er en gruppe af syntetiske farvestoffer, der alle er mistænkt for at være årsag til allergilignende symptomer som høfeber, nældefeber, diarre og astma.

Azofarvestofferne er også mistænkt for at gøre børn hyperaktive, og derfor skal fødevarer med disse stoffer mærkes med teksten: ”Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne” (Kilde: Fødevarestyrelsen.dk)