Billedet er fra Shutterstock

Konserveringsmidler E 200-299

Konserveringsmidler tilsættes vores fødevarer for at forlænge holdbarheden. De fleste madvarer som står længe på butikshylderne, indeholder et konserveringsmiddel. Undtagelsen er fødevarer, som er frosne, tørrede eller på dåse (hermetisk lukket). Konserveringsmidler tilsættes maden for at forhindre mug og bakterievækst i produktet. 

 

Eksempler på fødevarer med konserveringsstoffer:

Kyllingpålæg

E 249-250 (natriumnitrit eller bare nitrit) indgår i langt de fleste forarbejdede kødprodukter som bl.a. kødpålæg så som kyllingpålæg, skinke, hamburgerryg m.m Natriumnitrit er – set med fødevareproducentens øjne – et fantastisk tilsætningsstof, som hæmmer sygdomsfremkaldende bakterier i kød, pålæg og pølser. Samtidig beholder kødet den højrøde farve, der ellers hurtigt aftager ved lagring eller opvarmning.

 

Drue agurker

E 210-E 213 (benzoesyre og benzoater) er nogle af de mest anvendte konserveringsstoffer i danske fødevarer. Stofferne er virksomme i et surt miljø, og de anvendes til at konservere marmelader, syltetøj og surt syltede produkter.

 

Er nogle konserveringsstoffer problematiske?

Ja – Det er der. Nedenfor kan du se nogle konserveringsmidler, som du skal være opmærksom på.

• Natriumnitrit (E 249-250) Nitrit er giftigt i større mængder. I de mængder som er tilladt i danske fødevarer, kan der desuden dannes kræftfremkaldende nitrosaminer.
• Svovldioxid og sulfitter (E 220 – E 228) er allergene stoffer, som skal mærkes som sådan på de fødevarer, hvori de anvendes.
• Sorbinsyre og sorbater (E 200 – E 203).  Nogle mennesker er følsomme overfor disse konserveringsstoffer.
• Benzoesyre og benzoater (E 210 – E 219). Dette er også konserveringsstoffer, som nogle er følsomme overfor.

Læs mere om problematikkerne ved ovenstående tilsætningsstoffer her