Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Aspartam/Aminosweet (E951)

Aspartam er et kunstigt sødestof, som anvendes i mange fedtfattige mad- og drikkevarer.

Mennesker der lider af den medfødte sygdom Føllings syge (phenylketonuri (PKU)), kan ikke tåle phenylalanin – et stof der fremkommer, når aspartam nedbrydes i kroppen. Derfor skal personer med Føllings syge undgå fødevarer, som indeholder dette sødestof. Fødevarer der er tilsat aspartam, skal mærkes med teksten: ”indeholder en phenylalaninkilde” af hensyn til personer, der lider af Føllings syge (phenylketonuri (PKU)).

Nedenfor kan du se hvilke fødevarer aspartam primært tilsættes:

  • Læskedrikke
  • Slik
  • Frugtyoghurt
  • Is
  • Marmelade
  • Desserter
  • Marinader til fisk og krebsdyr
  • Saucer
  • Slankekostprodukter
  • Vitamin- og mineraltabletter
  • Øl og cider.

 

Tvivl om de sundhedsmæssige bivirkninger

De sundhedsmæssige bivirkninger ved at indtage aspartam er ofte oppe til debat i medierne. Fokus er den mulige sammenhæng mellem aspartam og kræft, hårtab, depression, demens, adfærdsforstyrrelser m.fl. Aspartam er blevet risikovurderet af den Europæiske fødevareautoritet (EFSA) for sundhedsmæssige konsekvenser flere gange, og senest i 2013. Risikovurderingen af aspartam i 2013, var den største undersøgelse af stoffet nogensinde, hvor man gennemgik over 600 studier.

Konklusionen var, at aspartam ikke medfører nogen sundhedsrisiko, såfremt indtagelsen holdes under 40 mg pr. kg kropsmasse pr. døgn. Aspartam i tilladte mængder vil ikke føre til hverken skader på arveanlæg, kræft eller forstyrrelser i forplantningsevnen.  Konklusionen ligger til grund for, at aspartam stadig er godkendt til brug i udvalgte fødevarer i bestemte mængder, så indtagelsen ikke bliver for stor. (Kilde:Sundhed.dk)

 

Myndigheder og forskere er stadig uenige

Nogle eksperter og forskere er imidlertid uenige med myndighederne. De mener nemlig, at kritiske studier på aspartam er blevet overset, da man foretog risikovurderingen i 2013 og herefter “frikendte” stoffet for sundhedsskadelige virkninger. Næsten alle eksperter og myndigheder er dog enige om, at aspartam ikke medfører nogen kortsigtet sundhedsrisiko. Uenigheden om aspartam blandt forskere og myndigheder, går på den langsigtede sundhedsrisiko for mennesker, og om følsomme grupper som børn og gravide skal være ekstra forsigtige med deres indtag af aspartam. Her mener forskerne, at følsomme grupper (såsom gravide og børn) skal være ekstra forsigtige med indtaget af aspartam. (Kilde:Forskning.no)

Man har undersøgt de langsigtede konsekvenser af et overforbrug af sukker, men ikke når overforbruget gælder sødestoffer. Derfor mener mange forskere, at man ikke kan udelukke, at der vil dukke negative konsekvenser op i fremtiden, som følge af et dagligt forbrug af Aspartam – selv når dette forbrug holder sig under den tilladte grænse på 40 mg pr. kg kropsmasse pr. døgn.

Denne usikkerhed får nogle forskere til at anbefale, at børn og gravide kvinder helt bør undgå stoffet, indtil man kommer frem til en klar konklusion om aspartams sundhedsmæssige risici. (Kilde:Forskning.no).

 

Hvor efterlader uenigheden dig?

Sådan en uenighed kan let efterlade os forbrugere utrygge, handlingslammede eller bare forvirrede. Skal man drage en konklusion ud fra ovenstående uenigheder, kan man sige flg.:

  • Langtidseffekterne af et dagligt forbrug af aspartam er ikke målt. (Dette gælder også, når forbruget er under den tilladte grænse – her kan man altså heller ikke være sikker)
  • Man har ikke set på effekten af sødestoffet ifht. sårbare grupper, såsom børn og gravide.

Vil man være på den sikre side, skal gravide og børn undgå stoffet fuldstændigt.

Konkret kan det gøres ved, at gå uden om light-produkter da det ofte er her aspartam og andre sødestoffer er tilsat. Økologiske produkter og produkter med nøglehulsmærket må ikke indeholde kunstige sødestoffer, så de kan være en sikker vej til at undgå Aspartam. 

Hvad angår os andre der ikke er i den sårbare gruppe, er det sikreste også at holde sig helt væk fra aspartam, idet de langsigtede sundhedseffekter ikke er afdækket.

Men hører du til en af dem, som godt kan lide at bruge lightprodukter (her er aspartam ofte tilsat) for f.eks. at holde vægten, er det sikreste at tænke i variation.

Med variation menes der, at man varierer sine mad og drikkevarer, så man ikke spiser eller drikker noget med tilsat aspartam hver dag. Konkret kan det betyde, at man varierer sin morgenmad, så den f.eks. ikke hver dag består af surmælksprodukter med frugt (som f.eks. skyr-yoghurt der indeholder aspartam). Nogle dage kan man i stedet vælge havregryn med mælk og evt. rosiner og frugt, og andre dage kan man vælge brød med f.eks. ost, æg, pålæg eller andet.