Foto: Shutterstock

Natriumnitrit E 249-E250

Natriumnitrit (bedre kendt som nitrit) bruges som konserveringsmiddel primært i forarbejdede kødprodukter. Nitrit ​hæmmer udviklingen af bakterien, der kan give pølseforgiftning. Samtidig skjuler nitrit den grå tone i kød, og giver det i stedet en kunstig lyserød farve (kilde: Fødevarestyrelsen.)

 

Der kan dannes kræftfremkaldende stoffer i dit kødpålæg

Sideeffekten ved nitrit er, at det kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødet også i de mængder, som er tilladt i fødevarer (Kilde: Fødevarestyrelsen).

Indholdet af nitrit i pålæg er en af årsagerne til, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi begrænser vores indtag af pålæg til ét – to stykker om dagen.

Læs mere om anbefalingerne for forarbejdede fødevarer.

 

Hvilke kødprodukter tilsættes nitrit?

Nitrit tilsættes primært kødprodukter, såsom: 

  • Bacon
  • Spegepølse
  • Rullepølse
  • Saltkød
  • Kogt skinke
  • Hamburgerryg
  • Kyllingepålæg
  • Roastbeef
  • Pate
  • Baconleverpostej (tilsættes IKKE almindelig leverpostej)

Vil du gerne vide, om der er nitrit i dit pålæg, så skal du kigge i ingredienslisten efter E249 og E250 eller dets kemiske navn Natriumnitrit se her

Foto: Fødevareguiden

Hvad gør jeg , hvis jeg gerne vil undgå nitrit?

Vil du gerne begrænse indtaget af nitrit, så kan du købe dansk økologisk pålæg, hvor det ikke må tilsættes. Du skal dog være opmærksom på, at nitrit gerne må tilsættes udenlandsk økologisk pålæg, så tjek lige, hvor pålægget er produceret for at være sikker. Disse produkter vil kun have det europæiske ø-mærke og ikke det danske.