Foto: Shutterstock

Hvad er berigede fødevarer?

Fødevarer tilsat vitaminer og mineraler eller andre næringsstoffer kaldes også berigede fødevarer. Man vælger ofte at tilsætte vitaminer og mineraler til føde- eller drikkevarer for at opnå en bestemt ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.

Eksempler på berigede føde- og drikkevarer er:

  • Salt med tilsat jod
  • Margarine med tilsat D-vitamin
  • Soyamælk med tilsat kalcium (kalk)
  • Læskedrikke med tilsat vitaminer
  • Energidrikke med tilsat koffein

Berigede fødevarer er reguleret af både EU-regler og danske regler. Disse regler omhandler hvilke af de enkelte vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, der må tilsættes, og hvor meget der må tilsættes. Formålet med grænseværdierne er at sikre, at ingen grupper i befolkningen risikerer et for højt indtag af vitaminer og mineraler. Nogle vitaminer og mineraler kan nemlig blive giftige, hvis de fås i for store mængder.

 

Hvad er forskellen på berigede fødevarer og funktionelle fødevarer?

Funktionelle fødevarer (functional foods) er almindelige fødevarer med en særlig sundhedsfremmende effekt. Det kan være, at fødevaren naturligt indeholder særlig sundhedsfremmende stoffer. Det kan fx være stoffer, som sænker kolesterolindholdet i blodet.

Tilsætning af vitaminer eller mineraler vil kunne forvandle en almindelig fødevare til en funktionel fødevare, men det er langt fra tilfældet hver gang. Fx så vil man nok ikke betegne effekten af koffein i energidrikke, som en sundhedsfremmende effekt.

(Kilde:Fødevarestyrelsen)

8 ugers online kursusforløb

 

Har du et barn på mellem seks måneder og tre år, og kender du til en eller flere af disse bekymringer?

• Får mit barn mad nok?
• Giver jeg nu mit barn den rette mad?
• Hvorfor må børn ikke få riskiks, dåsetun og rosiner?
• Bliver mit barn kræsent?
• Får mit barn grøntsager nok?