Konsekvenser af for meget salt til voksne
Salt er ganske vist et livsvigtigt næringsstof, men vi mennesker har ikke brug for mere end 1 g om dagen for at fungere optimalt. Får vi mere end det over en længere periode, så kan saltet gå hen og få alvorlige konsekvenser for os. For meget salt kan nemlig være medvirkende årsag til helbredsproblemer i form af:
- Forhøjet blodtryk
- Hjerte/kar-sygdomme og blodpropper
- Mavekræft
- Knogleskørhed og nyresten.
(Kilde: Altomkost.dk)
Men spiser vi danskere for meget salt?
Ja, det gør vi i den grad!. Ni ud af ti danskere spiser mere end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum 5-6 g salt dagligt.
Mænd spiser i gennemsnit 9-11 g salt dagligt svarende til ca. 2 teskefulde, mens kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 g salt dagligt svarende til ca. 1½ teskefuld. (Kilde:Altomkost.dk)
Et for højt indhold af salt er ikke noget, som man decideret mærker, og det kan være en af årsagerne til, at vi danskere generelt ikke bekymrer os så meget om salt. Men rent sundhedsmæssigt så er der god grund til at skære ned på saltforbruget.
Og et godt sted at starte er at have fokus på dine færdigpakkede fødevarer. De er er ansvarlige for ca 80 % af alt det salt, du får hver dag, så ønsker du at begrænse dit saltindtag, så hold øje med saltindholdet i dine varer. Har du lyst til at vide mere om, hvilke fødevarer som indeholder meget salt, så læs her