Foto: Shutterstock

Fødevarer til børn mellem 6 mdr og 2 år

I perioden fra dit barn bliver født, og til det er to år, vokser og udvikler det sig allermest. Denne udvikling kræver en masse makronæringsstoffer, altså fedt, protein og kulhydrater samt en masse mikronæringsstoffer, altså vitaminer og mineraler. Indtil dit barn er ca. seks måneder, får det dækket sit behov for både mikro- og makronæringsstoffer gennem  modermælken eller modermælkserstatning.

I løbet af alderen seks måneder til to år skal barnets mad udvikle sig fra hovedsageligt at bestå af modermælk eller modermælkserstatning til at være mad, der afspejler de officielle kostråd (Kilde: Sundhedsstyrelsen)

I det næste afsnit vil du kunne se, eksempler på fødevarer som er gode at give dit barn, og hvilke fødevarer du skal være særlig opmærksom på. Du bliver også guidet til, hvordan du i praksis kan bruge rådene til at vælge varer fra hylderne i supermarkedet.

Læs mere om dit barns mad og find inspiration og opskrifter til alle dagens måltider i bogen ”Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad”, der er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.