Foto: Shutterstock

Gode råd til indkøb – Kanel

Vil du være på den helt sikre side, så køb ægte kanel, da det kun indeholder en lille mængde kumarin. Læs mere om det her og se også eksempler på produkter med ægte kanel og få svar på, hvordan du skal forholde dig til færdigfremstillede kanelprodukter.

 

Ægte kanel indeholder stort set ikke kumarin

Ønsker du at kunne give dit barn kanel uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt det nu også får for meget af det skadelige stof kumarin, kan du købe ægte kanel.

Ægte kanel, også kaldet Ceylon kanel, indeholder kun en lille mængde kumarin, og derfor er der ingen begrænsning på det. Det fremgår altid af emballagen, om der er tale om ægte kanel.

 

Ægte kanel, stødt

Ægte kanel kan købes som stødt kanel, der kan bruges i bagværk, på grød m.m. Ægte stødt kanel findes b.la. i mærkerne: Änglemark, urtekram, krydderibazar, naturdrogeriget, Biogan, Simply Organic m.fl.

Forhandles bl.a. i: Coop butikkerne, på Coop.dk, krydderibazar.dk, i helsekostbutikker (fysisk og online).

Det er kun lykkedes mig at finde ægte kanel i en økologisk variant, og det er derfor at begge produkter på billedet er økologiske

Ægte kanel, stænger

Man kan også købe ægte kanelstænger, som kan bruges i madlavningen. Man kan kende en ægte kanelstang på dens ru og ujævne overflade. En ægte kanelstang er så blød, at du kan tygge den, hvorimod kassiakanel er så hård, at du knap kan skære den over med en vinkelsliber. Ægte kanel er lysere i farven og mindre rød.

Hel kanel fås også fra ovenstående producenter og butikker.

 

Industrifremstillede kanelprodukter

Kager, morgenmadsprodukter og desserter, der sælges i butikkerne, kan også bidrage til indtaget af det giftige kumarin. Industrien vælger ofte at bruge den mest udbredte og billige kassiakanel i stedet for ægte kanel.

Derfor er der for sådanne fødevarer fastsat grænseværdier for indhold af kumarin, så man som forbruger kan spise dem som en del af en varieret kost uden sundhedsmæssige risici (Kilde: Altomkost.dk).

8 ugers online kursusforløb

 

Har du et barn på mellem seks måneder og tre år, og kender du til en eller flere af disse bekymringer?

• Får mit barn mad nok?
• Giver jeg nu mit barn den rette mad?
• Hvorfor må børn ikke få riskiks, dåsetun og rosiner?
• Bliver mit barn kræsent?
• Får mit barn grøntsager nok?