Foto: Shutterstock

Konserves

Dåser med hakkede tomater, makrel og majs er nok at finde i de fleste hjem. Men vidste du, at dåserne kan indeholder problematisk kemi i lakken, som kan blive overført til dit barns mad? 

Bliv klogere på, hvilke fødevarer det er, du skal være særlig opmærksom på og få også gode til, hvordan du minimerer dit barns indtag af uønsket kemi

 

Dåser kan indeholde uønsket kemi i lakken

Dåser til for eksempel flåede tomater, fiskekonserves, kokosmælk eller sodavand kan være tilsat et tyndt lag lak eller plastik på indersiden. Det er for at forhindre, at metallet smitter af i maden.

Lakken på indersiden af konservesdåsen kan være af typen epoxy. Denne lak kan indeholde det problematiske stof bisphenol A eller andre lignende bisphenoler. 

Bisphenol A er også kendt under forkortelsen BPA.

 

Bisphenol A er hormonforstyrrende for mennesker

Bisphenol A’s problematiske effekter er så veldokumenterede, at EU vurderer, at stoffet er hormonforstyrrende i mennesker. 

BPA er et af de første, som kom på EU’s liste over særligt problematiske stoffer med den begrundelse, at det er hormonforstyrrende i mennesker.

At stoffet er hormonforstyrrende betyder blandt andet, at det er mistænkt for at medvirke til, at drenges sædkvalitet er faldende, og piger går tidligere i pubertet.

Derfor har Danmark forbudt bisphenol A i alle fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige børn, fx sutteflasker, tudekopper og emballage til mad, der er specielt beregnet til spæd- og småbørn, fx babymad på glas og i dåser. 

Læs også Miljøstyrelsens artikel “Enigt EU: Bisphenol A er hormonforstyrrende for mennesker”

 

Forsker: Selv lave doser kan have negativ effekt 

Sofie Christiansen, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet udtaler til Forbrugerrådet Tænk, at “Bisphenol A er problematisk, fordi det er hormonforstyrrende, og fordi der er mange videnskabelige studier, der viser, at det kan give effekt ved temmelig lave doser. Forbrugerne skal ikke bekymre sig over, at der er bisphenol A i den enkelte dåse set alene. Det er de mange små bidrag, som forbrugerne udsættes for fra mange forskellige kilder, som samlet set kan være problematiske.” (Kilde: Forbrugerrådet Tænk )