Foto: Shutterstock
Gode råd til indkøb – Nitratholdige fødevarer
Grøntsager er ernæringsmæssigt vigtige for børn, og derfor skal du være opmærksom på ikke at komme til at give dit barn færre grøntsager af frygt for at give barnet nitratholdige grøntsager. Husk at variation altid er godt og tilbyd så primært grøntsager til dit barn med lavt nitratindhold, indtil dit barn er et år gammelt. Du kan her se, hvilke grøntsager som har et lavt indhold af nitrat.
Grøntsager med lavt indhold af nitrat
Du kan her se en liste over grøntsager med lavt nitratindhold. De kan være gode at bruge til bl.a. mos:
- Kartofler (alm. og søde)
- Gulerod
- Broccoli
- Blomkål
- Squash
- Aubergine
- Pastinak
- Persillerod
- Ærter
- Grønne bønner
- Grøn peber
- Porre
(Kilde: Altomkost.dk)
Økologiske grøntsager indeholder mindre nitrat
Økologiske grøntsager indeholder normalt mindre nitrat, da de dyrkes uden anvendelse af kunstgødning, der indeholder nitrat som plantenæring
(Kilde:Kirsten Holst, Økologichef i SEGES Økologi)