Foto: Shutterstock

Mælk og mælkeprodukter

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Grunden til denne anbefaling er, at der er fundet videnskabelig evidens for, at et højt proteinindtag hos spædbørn kan føre til overvægt senere i livet. En væsentlig del af proteinindtaget kommer fra den mælk barnet drikker, og der er betydeligt mindre protein i modermælk og modermælkserstatning end i komælk.

 

Børn under 1 år anbefales ikke komælk

Spædbørn under 1 år anbefales ikke få komælk som drikkemælk, men fra 9-måneders alderen kan de få lidt komælk gennem maden. Det kan bl.a. være i sovs eller på frugtgrød. Dog må de højst få 1 dl om dagen. Derudover må de fra 9-måneders alderen få små portioner surmælksprodukt i form af yoghurt og A38  (maks. ½ dl, stigende til 1 dl ved 1-års alderen).

 

Hvor meget mælk og surmælksprodukt må barnet få?

Ved 9 måneders alderen anbefales det, at den samlede mængde af mælk ikke overstiger 3/4 liter om dagen. Dette indbefatter modermælk, modermælkserstatning, komælk i maden og surmælksprodukter som fx. yoghurt el. lign.

Fra 1-års alderen bør mælk og mælkeprodukter været reduceret til at udgøre ca. 3½ dl og maks. ½ liter i døgnet (Kilde: Altomkost.dk).

 

Protein er vigtigt, men i passende mængder

I dine barns første leveår er væksten særlig høj, og derfor er protein et vigtigt næringsstof for dit barns vækst, især i det første år. Får dit barn for lidt protein kan det nemlig nedsætte væksten.

Men nyere forskning har vist, at for mange proteiner i de første to leveår heller ikke er optimalt, da det kan øge risikoen for overvægt og fedme senere i barndommen og ungdommen (kilde:Sundhedsstyrelsen).

Proteinindholdet i sødmælk er ca. tre gange højere end i modermælk og modermælkserstatning, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du ikke giver dit barn komælk, men modermælk og modermælkserstatning i barnets første leveår.

Af samme grund anbefaler de også, at du undgår at give dit barn under to år surmælksprodukter med et højt proteinindhold såsom skyr, hytteost og græsk yoghurt.

Alle produkter med et proteinindhold over 3,5 g protein pr 100g defineres som højprotein-produkter. Se eksempler på surmælksprodukter med højt proteinindhold og lavt proteinindhold, under “Gode råd til indkøb”.

 

Skal man holde igen med al mad med protein?

Nej, du skal som udgangspunkt ikke tænke over at begrænse mad med meget protein såsom kød, fisk, æg m.m. Det skyldes, at barnet ikke er i stand til at tygge sig igennem den mængde mad, der skulle til for at give det for meget protein. Men barnet kan let drikke sig til for meget protein, og det er derfor, der er restriktioner på komælk og surmælksprodukter.