Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Mælk og mælkeprodukter

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Grunden til denne anbefaling er, at der er fundet videnskabelig evidens for, at et højt proteinindtag hos spædbørn kan føre til overvægt senere i livet. En væsentlig del af proteinindtaget kommer fra den mælk barnet drikker, og der er betydeligt mindre protein i modermælk og modermælkserstatning end i komælk.

 

Børn under 1 år anbefales ikke komælk

Spædbørn under 1 år anbefales ikke få komælk som drikkemælk, men fra 9-måneders alderen kan de få lidt komælk gennem maden. Det kan bl.a. være i sovs eller på frugtgrød. Dog må de højst få 1 dl om dagen. Derudover må de fra 9-måneders alderen få små portioner surmælksprodukt i form af yoghurt og A38  (maks. ½ dl, stigende til 1 dl ved 1-års alderen).

 

Hvorfor bør børn under to år, ikke få proteinholdige surmælksprodukter?

Som sagt, så er der er fundet videnskabelig evidens for, at et højt proteinindtag hos spædbørn kan føre til overvægt senere i livet. Derfor anbefales surmælksprodukter med et højt proteinindhold  først fra 2-års alderen. Alle produkter med et proteinindhold over 3,5 g protein pr 100g defineres som højprotein-produkter. Se eksempler på surmælksprodukter med højt proteinindhold og lavt proteinindhold, under “Gode råd til indkøb”.

 

Hvor meget mælk og surmælksprodukt må barnet få?

Ved 9 måneders alderen anbefales det, at den samlede mængde af mælk ikke overstiger 3/4 liter om dagen. Dette indbefatter modermælk, modermælkserstatning, komælk i maden og surmælksprodukter som fx. yoghurt el. lign.

Fra 1-års alderen bør mælk og mælkeprodukter været reduceret til at udgøre ca. 3½ dl og maks. ½ liter i døgnet (Kilde: Altomkost.dk).