Foto: Shutterstock

Gode råd til indkøb

Tørrede bønner er det billigste

Som du kan se længere nede, findes der et stort udvalg i dag af kogte bønner og kikærter, som er klar til brug. De er dog et langt dyrere valg, end hvis man køber de tørrede bønner.

Fx koster en pose kikærter 400 g ca. 11 kr., hvorimod en dåse kogte kikærter koster det samme nemlig 11 kr. for kun 240 g i drænet vægt. Her skal man så også lægge oveni, at vægten af de 400 g tørrede kikærter stiger, når de koges.

Ønsker du både den billigste, men også nemme løsning, så skal du købe en pose tørrede bønner eller kikærter, udbløde dem for herefter at koge dem alle sammen. Når de er let afkølet, kan du fryse dem ned i mindre portioner i poser, og så er de klar til at blive kommet direkte i en gryderet frosne eller blive overhældt med kogende vand og klar efter et par minutter. Nogle vil også mene, at man får en bedre smagsoplevelse end med bønner fra en dåse.

 

Bælgfrugter på dåse

Ønsker man helt at springe udblødning og kogning over, så kan løsningen være, at købe dem på dåse. Her er bønnerne allerede kogt, så de kræver kun at blive skyllet,r de kommes i gryderetten, i salaten eller i blenderen til hummus.

Dåser er dog en meget dyrere løsning, end hvis man køber bønnerne tørrede. Se ovenfor.

Udvalget af bælgfrugter på dåse er i dag blevet meget bredt, så du kan både finde linser, kikærter og diverse bønner såsom disse

Du finder dem som standardvare i de fleste supermarkeder, også i discountkæder som fx Netto og Fakta. De koster ca. 12-14 kr.

Billederne er fra Bonduelle.dk og Urtekram.dk

 

Dåser kan indeholde problematiske kemikalier

Køber du bælgfrugter på dåse, så skal du blot være opmærksom på risikoen for problematiske kemikalier i varen. Årsagen er, at lakken på indersiden af konservesdåsen kan være af typen epoxy. Denne lak indeholder det problematiske stof bisphenol A. Hvis dåserne indeholder stoffet bisphenol A i lakken, kan det blive overført til din mad eller drikkevare. Bisphenol A er et af de stoffer, som EU vurderer, er hormonforstyrrende i mennesker.

Derfor anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at vi vælger glas og papkartoner frem for dåser, hvor det er muligt (Kilde: Forbruget Tænk).

 

Bælgfrugter i pap og plastik er generelt et bedre kemivalg end dåser

Man kommer ikke udenom, at der findes en del problematiske kemikalier i den emballage, som vores fødevare kommer i. Det er næsten umuligt helt at undgå dem, men det er muligt at begrænse dem. Som nævnt ovenfor så er et af rådene fra Forbrugerrådet Tænk, at vi vælger glas, pap og plastik frem for dåser. Dåser kan nemlig indeholde bisphenol A, som er hormonforstyrrende.

I dag er der kommet et mindre udvalg af kogte bønner, linser og kikærter i pap og plastik. De findes dog primært i de større supermarkeder. Änglamark har blandt andet lavet deres egen serie, som forhandles i bl.a. Brugsen, Kvickly og coop.dk .

Irma har også lavet deres egen serie af bælgfrugter i pap, som dog kun forhandles hos Irma selv og på coop.dk 

 

Linser skal ikke sættes i blød

Ligesom med bønner og kikærter så fås linser også på dåse, hvor de er kogte. Linser på dåse er selvfølgelig den hurtigste måde, men husk, at linser IKKE skal sættes i blød ligesom kikærter og tørrede bønner, hvilket betyder at de blot skal koge ca. 20-25 minutter.

Tørrede linser i pose er den billigste løsning for dig. Det er også den løsning, som giver dig mindst risiko for problematiske kemikalier, som kan findes på indersiden af konservesdåser. Læs mere om problematisk kemi i dåser nedenfor.

 

Skal jeg vælge de økologiske varianter?

Ernæringsmæssigt er der umiddelbart ikke forskel på, om du vælger de konventionelle eller de økologiske bælgfrugter. Forskellene ligger måske mere i pris og tilgængelighed, men den kan også ligge i risikoen for sprøjtemiddelrester. DTU’s fødevarekontrol har nemlig fundet rester af sprøjtemidler i konventionelle bælgfrugter. Det er dog ikke alle typer bælgfrugter, som er testet, og der er ikke lavet nogle test på økologiske bælgfrugter. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere, om man er helt fri for sprøjtemiddelrester, hvis man vælger økologiske frem for konventionelle bælgfrugter. Det eneste man som forbruger har at læne sig op af, er det faktum, at der må bruges minimalt af sprøjtemidler i økologisk landbrug og derfor viser DTU’s årlige fødevarekontroller generelt også en minimal risiko for rester af sprøjtemidler, når man vælger økologiske frem for konventionelt fremstillede fødevarer. Samtidig ses et generelt billede af, at der er mindre risiko for at få sprøjtemiddelrester, hvis man vælger konventionelle danske varer frem for konventionelle udenlandske varer (Kilde: DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen i 2018, rapport “Pesticider i fødevarer 2017).

Du kan læse om, hvilke konsekvenser sprøjtemidler kan have på børns hjerner

Online kursus om mad til børn

Har du et barn på mellem seks måneder og tre år, og kender du til en eller flere af disse bekymringer?

• Får mit barn mad nok?
• Hvad må børn egentlig spise og ikke spise?
• Får mit barn grøntsager nok?Så er dette online kursus måske lige noget for dig! 

Og lige nu sparer du 60 %!