Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Frugt

Ligesom grøntsager indeholder frugt også mange forskellige vitaminer, men også fibre, antioxidanter og mineraler.

Husk at nødder og tørrede frugter ikke tæller med, men at de kan ofte være et godt alternativ til slik og andre godter.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at frugtmos kun bruges i en overgangsfase. Så snart børnene kan tygge almindelig mad, så bør de begynde at få serveret frugt utilberedt, så de så tidligt som muligt vænner sig til at spise det på den måde.

 

Hvor meget frugt har mit barn brug for?

Der findes ikke nogle officielle kostråd omkring frugt og grønt til børn under fire år. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at mængden af frugt og grønt øges gradvist i løbet af de første leveår, så børnene får 600 g (halvt grønt og halvt frugt) om dagen, når de er fire år.

Har du alligevel brug for noget konkret at holde fast i, så kunne det give god mening at sige 50 g frugt og 50 g grøntsager om dagen til dit barn mellem 1-2 år.

50 g frugt svarer til ca.

  • ½ banan eller
  • ½ pære eller
  • ½ æble eller
  • ½ appelsin eller
  • 1 kiwi eller
  • 3 jordbær eller

Her kan du se, hvordan 50 g frugt og 50 g grøntsager kunne se ud

 

Frugt og bær giver fibre og vitaminer

Som med alt andet mad er det en rigtig god idé at variere mellem forskellige frugter og bær, så dit barn får de forskellige vitaminer og mineraler og samtidig bliver vant til forskellig smag og konsistens.

Forslag til frugt:

  • Pærer (gerne bløde og i tynde skiver)
  • Æbler (i tynde skiver og evt. uden skræl)
  • Bananer
  • Kiwier
  • Vindruer (skåret over, da de nemt kan komme i den gale hals)
  • Meloner (i små tern eller tynde skiver)
  • Bær, såsom jordbær, blåbær, hindbær, brombær (frostbær skal have et opkog, før de bruges)
  • Appelsiner og klementiner (fjern eventuelle hinder)
  • Mangoer

 

Tænk også frugt og grønt som pålæg

Sundhedsstyrelsen anbefaler at både børn og voksne begrænser indtaget af forarbejdede fødevarer så som kødpålæg, leverpostej m.m. da det øger risikoen for kræft. Men den anbefaling vil nok presse de fleste af os på både tid og kreativitet. Derfor kan det være godt at have nogle tommelfingerregler, og en af dem kan være, at min. én af dit barns madder skal være med frugt eller grønt. Det kunne fx være

  • Kogt kartoffel
  • Avocado
  • Tomat (evt. med smør, mayo, smøreost naturel eller pesto under)
  • Agurk (evt. med smør, mayo, smøreost naturel eller pesto under)
  • Æble (evt. med smør eller smøreost naturel under)
  • Pære (evt. med smør eller smøreost naturel under)
  • Jordbær (evt. med smør eller smøreost naturel under)
  • Kiwi (evt. med smør eller smøreost naturel under)
  • Banan

Udover grønt som pålæg, så er det også en god idé at give det ved siden af som “gnavegrønt”. Husk at barnet ikke tygger så godt endnu og derfor let får det i den gale hals. Derfor er det godt at give “bløde” grøntsager fx agurk, tomat, ærter, majs eller kogte grøntsager såsom kartoffel, gulerod, grønne bønner, blomkål m.m.

 

Giv gerne frugt til hvert hovedmåltid

En af de vitaminer, som oftest er i frugt, er C-vitamin. Derfor er det en rigtig god idé, at give et lille stykke frugt til måltiderne eller som ‘dessert’. Det skyldes, at C-vitamin gør det lettere at optage jern fra den øvrige mad, barnet spiser, fx kød, fisk og grønt.

 

Læs også artiklen Pas på rester af sprøjtemidler i klementiner og appelsiner”