Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Gode tips til indkøb

Forarbejdede fødevarer bidrager med mest salt

80 % af vores daglige saltindtag får vi fra forarbejdede fødevarer. Derfor kan du begrænse dit barns saltindtag ved at kigge efter saltindholdet i jeres madvarer. Her kan du se, hvilke madvarer du skal være særlig opmærksom på, da de ofte bidrager med meget salt til det daglige saltindtag:

  • Kødpålæg og pølser
  • Røgvarer som bacon, røget laks, røget makrel m.m.
  • Ost
  • Leverpostej
  • Brød
  • Færdigretter fx supper, tærtedej, lasagnemix, pizza m.m.
  • Morgenmadsprodukter

Læs også artiklen “Spiser dit barn også for meget salt?” Her får du mere at vide om, hvor du konkret finder salt i dit barns mad og fif til, hvilke madvarer du kan give dit barn i stedet for

 

Ferske fødevarer indeholder mindst salt

Fødevarestyrelsen anbefaler, som sagt, at vi skærer ned på mængden af de forarbejdede fødevarer til fordel for de ferske fødevarer, da de ikke er tilsat salt. Det er fødevarer som fersk kød, fersk fjerkræ, fersk fisk og skaldyr, æg, olie, frisk og/eller frossen frugt og grøntsager, kartofler og bælgfrugter. Husk at der med fersk ikke menes kød tilsat lage fx kylling tilsat lage eller rejer, kød eller fisk i marinade – dette er også forarbejdede fødevarer.

Find saltet på næringsdeklarationen

Saltindholdet finder du i næringsdeklarationen på bagsiden af emballagen. Se eksempel her på en pakke hamburgerryg.

Fødevarestyrelsen har ikke lavet nogle retningslinjer for, hvor meget salt der maks. må være i de forskellige madvarer til børn. Men i og med at børn tåler meget lidt salt i forhold til voksne og derfor hurtigt får for meget, så kan det være hensigtsmæssigt at gå efter så lidt salt som muligt. 

Du kan bruge retningslinjerne for salt til voksne og så tænke at børn helst skal have halvt så meget salt som voksne. Voksne anbefales nemlig max at spise 5-6 g salt pr dag, hvorimod børn mellem 3-10 år anbefales at spise maksimalt 3-4 g salt pr. dag, altså halvt så meget. Se her i indkøbsguiden, hvor meget salt der anbefales i de forskellige fødevarer til voksne.

 

Nøglehulsmærket kan være en hjælp for dig 

Kigger du ikke på næringsdeklarationen, kan du altid kigge efter Nøglehulsmærket. Salt indgår sammen med fedt, sukker, kostfibre og fuldkorn som et eller flere af de krav, produkter med Nøglehullet skal leve op til.

Det er primært fødevaregrupper såsom brød, ost, færdigretter, kød- og fiskeprodukter og morgenmadsprodukter, hvor der er opsat en maksgrænse for saltindhold. Maksgrænsen for salt er ikke den samme i de forskellige fødevaregrupper.

Det er ikke relevant at have krav til salt i kategorierne mælk, syrnede mælkeprodukter, frugt, grønt, korn og mel samt fersk kød og fisk, da disse fødevaregrupper ikke tilsættes salt (Kilde:Altomkost.dk).

 

Nøglehulsmærket varer kan stadig indeholde for meget salt

Du skal dog være opmærksom på, at mange nøglehulsmærkede varer stadig kan have et højt indhold af salt på trods af Nøglehulsmærket, især i forhold til børn. Det skyldes for det første, at Nøglehulsmærket er udviklet til voksne og ikke til børn. Og så skal du huske, at Nøglehulsmærket ikke decideret viser dig vejen til fødevarer med lidt salt, men viser dig vej til varer med mindre salt end de traditionelle varer. Sagt på en anden måde, så indeholder varer som fx kødpålæg generelt meget salt. Kriteriet for at kødpålæg kan få Nøglehulsmærket er, at saltindholdet maks. er 2,5 g pr. 100 g. (Kilde: Altomkost.dk)

Se eksemplet på hamburgerryg, som er nøglehulsmærket.

 

2,5 g salt pr. 100g er ud fra et sundhedsmæssigt syn, både for børn og voksne, stadig et meget højt indhold, men det er langt mindre end i mange traditionelle kødpålæg fx spegepølse, som nemt kan have et saltindhold på over 4 g pr. 100 g.

Så husk at Nøglehullet viser dig den “sundeste” vare inden for en bestemt kategori fx kødpålæg eller morgenmad og ikke de sundeste fødevarer.

Derfor finder du, de varer, som er bedst for dit barn ved at kigge på næringsdeklarationen og gå efter så lidt salt som muligt. Brug indkøbsguiden til hjælp. 

Læs også “Guide: 8 fødevarermærker, som er gode for dig at kende”

 

Vær også opmærksom på saltindholdet i vegetariske produkter

Udvalget af vegetariske produkter, som kan bruges som alternativ til kød og kødprodukter, bliver større og større. Man kan let få tanken, at vegetariske produkter udelukkende er sunde. Men man skal huske på, at mange vegetariske produkter såsom “Hakket vegge” eller vegetarpålæg også er forarbejdede fødevarer, og forarbejdede fødevarer er ofte lig med tilsætning af store mængder salt. Se eksempel her på vegetarisk pålæg

Som du kan se, så er saltindholdet her 2,5 g salt pr. 100g, hvilket er fuldstændig den samme mængde salt, som i en pakke hamburgerryg. Anbefalingen for salt i vegetarisk pålæg, pølser og postejer er 1,0 g salt pr 100 g (Kilde: Fødevarestyrelsen, “Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på Fødevarer m.v“)

Læs også ugens fokusvare Naturli´hakket 

 

 

Er noget salt bedre end andet salt?

Foto: Shutterstock

Salt er salt, og salt er ikke sundere, fordi det er groft eller stammer fra havet. Selvom havsalt indeholder lidt mindre natrium, altså det skadelige grundstof i salt, end almindeligt køkkensalt, er det så lidt, at det ikke har nogen betydning for din sundhed. Det samme gælder for sydesalt. Nogle vil dog hævde, at havsalt og sydesalt smager af mere, og derfor spiser mindre af det. På den måde begrænses mængden.

 

Og hvad med urtesalt?

“Økologisk urtesalt med en liflig duft og smag af Provence”. Det må da være sundt. Måske for ganen, men kigger man nærmere på produkterne, indeholder de fleste af dem mellem 80-95 % salt – ofte havsalt. Det betyder rent sundhedsmæssigt, at urtesalt er lige så dårligt for helbredet som alm. bordsalt og havsalt. Du kan altid se på ingredienslisten, om produktet primært indeholder alm. salt eller havsalt. Ofte står det i procent eller først på ingredienslisten.

Køb derfor ikke urtesalt for sundhedens skyld, men fordi du synes, det smager godt.

 

Er det en fordel at bruge salterstatning?

Teoretisk set vil man indtage lidt mindre natriumklorid, hvis man erstatter alt husholdningssalt med “salterstattere”. Det er produkter, hvor op til halvdelen af natriumindholdet er erstattet primært med kaliumklorid. Et eksempel er produktet Seltin.

Det er usikkert, om man bruger mere salterstatter end almindelig salt, idet salterstattere smager af mindre. (Kilde:Altomkost.dk)