Foto: Shutterstock

Anbefalinger for sukker til børn mellem 7-15 år

Er dit barn mellem 7-15 år, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at dit barn maksimalt spiser og drikker, hvad der svarer til 45-55 g sukker om dagen.

Sammenholder man de 45-55 g sukker med sukkerindholdet i slik, kage og sukkersøde drikke, så opdager man, at børn i teorien kan indtage relativt store mængder slik, kage og sukkerholdige drikke (fx et stort stykke kage om dagen) og stadig holde sig inden for Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Hvordan søren hænger det sammen?

Det er fordi, at det skjulte sukker også tæller!

Skjult sukker findes i føde- og drikkevarer såsom:

  • Morgenmadsprodukter
  • Frugtyoghurt
  • Kiks
  • Myslibarer
  • Brød og boller
  • Drikkeyoghurt og drikkeskyr
  • Smoothie og juice
  • Kakao
  • Plantebaserede drikke (fx ris-, havre- og sojamælk)

Sådanne produkter bør derfor mere regnes som en slags dessert, der kun spises/drikkes en gang imellem og ikke til hverdag.

Læs mere om skjult sukker i vores fødevarer under “Gode råd til indkøb”

Husk også, at den sukker børnene eksempelvis får på deres havregryn om morgenen (der er ca. 15 g i en spiseskefuld) også tæller med.

 

Hvor får børnene primært deres sukker fra?

Hovedkilderne til børns sukkerindtag er sodavand og saftevand, som står for 35 % af indtaget, samt slik, chokolade og kage, som står for 46% af indtaget(Kilde: Altomkost.dk).

I en flaske sodavand (1 ⁄2 liter) er der 50 g sukker, og så er dagsrationen jo let overskredet. Omkring halvdelen af børns sukkerindtag kommer fra slik, chokolade og kage, mens omkring en tredjedel kommer fra sodavand og saftevand.  (Kilde: Altomkost.dk)

 

Her kan du se et eksempel på 45-55 g sukker

Mange forældre er nok allerede opmærksomme på, at deres børn ikke får slik, kage og søde drikke i hverdagen, så her kan du se et eksempel på, hvad 45-55 g sukker svarer til i almindelig mad. Vær også obs på, at sukkerindholdet er lige så højt i økologiske produkter som i konventionelle produkter. Dermed sagt, så er økologi ikke et bedre valg, når det kommer til at begrænse dit barns sukkerindtag

Her kan du se et eksempel på, hvordan helt almindelig fødevarer hurtigt kan give børn et højt indtag af sukker: Læs mere

1 spsk sukker fx på havregryn 15 g

1 fuldkorns krydderbolle (med nøglehulsmærke og fuldkornsmærke) 3,4g

3 økologiske havre kiks 6g

1 glas (175 ml) økologisk drikkeklar hyldeblomstdrik 19 g

2,5 dl økologisk soyadrik 8,5g

Ialt 52 g sukker

 

Spar på de sukkersødede drikke

Som sagt, så stammer 35 % af børn sukkerindtag fra sodavand og saftevand.

Fødevarestyrelsen anbefaler følgende:

  • 7-15 år: maks. 1/2 l sodavand eller saft om ugen.

Søde drikke øger også risikoen for syreskader. Det er syren i søde drikke, der giver syreskader på tænderne og ikke sukkeret. Det gælder alle læskedrikke, som har et lavt pH, fx sodavand og frugtsaft, og som indeholder syre. Derfor kan både almindelig og lightsodavand samt saft give syreskader på tænderne (Kilde: Altomkost.dk).

Læs mere om syreskader hos Tandlægeforeningen.

 

Børns ugentlige råderum for tomme kalorier

Fødevarestyrelsen har lavet nedenstående illustrationer over børns ugentlige råderum til tomme kalorier afhængig af alder. Råderummet er forudsat at barnets øvrige mad ellers følger kostrådene og herunder anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen.

 

Foto: Fødevarestyrelsen

Du skal være opmærksom på, at råderummet kun omfatter nydelsesmidler, som hovedsageligt indeholder tomme kalorier i form af fedt og sukker og stort set ingen vitaminer og mineraler. Basisfødevarer som fx yoghurt med frugt, brød, morgenmadsprodukter, ketchup mv., der indeholder tilsat sukker, er ikke medtaget i råderummet, fordi de også bidrager med næringsstoffer.

 

Klik til venstre på “gode råd til indkøb” og læs blandt andet om, hvilke madvarer du særligt skal være opmærksom på, indeholder meget skjult sukker