Foto: Shutterstock
Gode råd til indkøb – Fedtstoffer
Raps- og olivenolie er, som sagt, gode valg, når du skal vælge fedtstoffer, men hvad betyder det egentlig, når der står koldpresset eller raffineret olie, og er de dyreste olier altid de bedste valg? Det er noget af det, som du kan læse om her.
Hvad betyder det, at olien er koldpresset eller raffineret?
Når du skal købe olie, kan du vælge mellem koldpressede og raffinerede. Betegnelsen indikerer to forskellige måder at lave olie på.
Koldpressede olier
- Olierne udvindes ved presning uden brug af opvarmning
- Tappes derefter på flaske eller dåse umiddelbart efter udvinding.
- Bevarer det naturlige indhold af vitaminer og antioxidanter
- Bevarer den intense farve og aromatiske smag
- Lille udbytte og dermed dyreste produkt
- Metoden anvendes primært til raps, oliven, valnød, tidsel m.m.
Raffinerede olier
- Olierne udvindes enten ved varmpresning eller ekstrahering. Ved ekstrahering tilsættes et opfølgningsmiddel, som kan opløse fedt. Opløsningsmidlet fjernes fra olien igen
- Olierne raffineres, dvs. renses, så smag, lugt og eventuel farve fjernes
- Raffinerede olier har derfor ingen karakteristisk smag
- Stort udbytte og dermed billigste produkt
Har man en olie, hvor der står vegetabilsk olie eller planteolie i ingredienslisten, så er olien også raffineret.
Er det bedst at vælge den dyreste olie?
Nej ikke nødvendigvis. Det kommer meget an på, hvad du skal bruge olien til.
Både brandet og fremstillingsmetoden kan være afgørende for prisen. Med fremstillingsmetoder mener jeg, om olien er koldpresset eller raffineret. De koldpressede olier og kimolierne er generelt de dyreste. Med kimolierne menes de olier, som kun er fremstillet af kimen i frøet fx rapskim- eller hvedekimolie.
Vælger man de dyrere koldpressede olier, så får man olie, som er fremstillet på den mest skånsomme måde, hvilket blandt andet betyder, at det naturlige indhold af vitaminer og antioxidanter bevares. Farve, smag og lugt er mere aromatisk og egner sig særligt godt til dressinger fx koldpresset avokadoolie, græskarkerneolie eller tidselolie eller på grød såsom valnøddeolie og hørfrøolie. Men også i varme retter, hvor de kan være med til at understrege madens “køkken” fx koldpresset ekstra jomfru olivenolie i pasta, på pizza eller risotto eller jordnødde- og sesamolie i asiatisk mad.
Du kan derfor vælge at købe en billig smagsneutral olie såsom rapsolie, vindruekerneolie, solsikkeolie til stegning og bagning og en eller to lidt dyrere olier til retter og bagning, hvor den intense smag højner den gastronomiske oplevelse
Læs også artiklen “Sådan vælger du olie, som er bedst for det og det, du skal bruge den til”
Dansk rapsolie er det bedste klimavalg
Udover at rapsolie har den bedste fedtsyresammensætning, så er det også det bedste klimavalg. Vælger du dansk rapsolie, bliver det ikke meget bedre for klimaet. Bytter du ovenikøbet noget af smørret ud med rapsolie, så får du endnu mere klima for pengene. Smør har nemlig en klimabelastning som er næsten ti gange så høj som dansk rapsolie. (Tabel over fødevarenes klimaaftryk ) Men når det er sagt, så bør fedtstoffer dog spises i så små mængder, at fedtet i sig selv ikke har nogen stor betydning for madens samlede klimaaftryk
Er det godt at vælge flydende margarine?
Flydende margarine kaldes også oliemargarine, da det er en mellemting mellem olie og margarine. Det indeholder flere umættede fedtsyrer end margarine, som ofte indeholder meget dårligt umættet fedt. Oliemargarine består ofte af ca. 68-79 % vegetabilsk olie, primært rapsolie, solsikkeolie og/eller hørfrøolie.
Fordi flydende margarine ofte også indeholder lidt margarine, kan du lettere se, når den er varm nok og dermed velegnet til pandestegning.
Den flydende konsistens gør den også meget egnet til bagning fx i stedet for smeltet smør.
Summa summarum er at fedtsyresammensætningen i flydende margarine minder mest om den, som rapsolie også har, hvilket sundhedsmæssigt gør den til et bedre valg end smør og hård margarine.
Glas eller plastik er det bedste kemivalg
Ifølge forbrugerrådet Tænk så er det bedste kemivalg at vælge fødevarer, som er i glas– eller plastikbeholder frem for dåser. Det skyldes, at der ofte er fundet problematiske stoffer i dåser, som kan gå over i fødevaren. Af glas og plastik er glas bedst, da glas ikke kan afgive problematiske stoffer (Kilde: Tænk.dk)