Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Essentielle fedtsyrer er vigtige for dit barn

Flere af de flerumættede fedtsyrer er essentielle for kroppen, dvs. livsnødvendige stoffer, vi ikke selv kan danne og derfor skal have tilført via maden. Det drejer sig om omega-6- og omega-3-fedtsyrer.

Omega-6 findes primært i  planteolier som majs-, solsikke-, og vindruekerneolie.

Der findes forskellige typer af omega-3-fedtsyrer nemlig EPA, DHA og ALA.

EPA og DHA findes primært i fede fisk, og ALA findes i rapsolie, valnødder (og valnøddeolie) og hørfrø (og hørfrøolie) (Kilde: Altomkost.dk).

Det er utroligt vigtigt at være opmærksom på, at dit barn får omega-3-fedtsyrer nok, da mangel på dem kan skade udviklingen af dit barns hjerne, nervesystem, syn m.m. (Kilde: Sundhed.dk). Så giv endelig dit barn fed fisk såsom makrel (gerne makrel i tomat), sild, laks, regnbueørred, sardiner og hellefisk. Er dit barn ikke vild med fisk, så kan det få de vigtige omega-3-fedtsyrer fra fiskeolie.

Alternativt så kan du tænke på at bruge rapsolie, valnøddeolie, hørfrøolie eller valnødder i maden.