Foto: Shutterstock
Frugt
Ligesom grøntsager indeholder frugt også mange forskellige vitaminer, men også fibre, antioxidanter og mineraler.
Husk at nødder og tørrede frugter ikke tæller med, men at de kan ofte være et godt alternativ til slik og andre godter.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at frugtmos kun bruges i en overgangsfase. Så snart børnene kan tygge almindelig mad, så bør de begynde at få serveret frugt utilberedt, så de så tidligt som muligt vænner sig til at spise det på den måde.
Frugt og bær giver fibre og vitaminer
Som med alt andet mad er det en rigtig god idé at variere mellem forskellige frugter og bær, så dit barn får de forskellige vitaminer og mineraler og samtidig bliver vant til forskellig smag og konsistens.
Forslag til frugt:
- Pærer
- Æbler
- Blommer
- Bananer
- Kiwier
- Vindruer (skæres over til børn under 3 år, da de let kan komme i den gale hals)
- Meloner
- Bær, såsom jordbær, blåbær, hindbær, brombær
- Appelsiner og klementiner
- Mangoer
Hvor meget frugt har mit barn brug for?
Der findes ikke nogle officielle kostråd omkring frugt og grønt til børn under fire år. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at mængden af frugt og grønt øges gradvist i løbet af de første leveår, så børnene får 600 g (halvt grønt og halvt frugt) om dagen, når de er fire år.
Har du alligevel brug for noget konkret at holde fast i, så kunne det give god mening at øge mængden gradvis. Det kunne se sådan ud:
- Børn 2-4 år: 100 g frugt og 100 g grøntsager
- Børn 4-10 år: 150-200 g frugt og 150-200 g grøntsager
- Børn over 10 år: 300 g frugt og 300 g grøntsager
Eksempler på den daglige mængde af frugt og grønt
Har du brug for at se, hvor meget ovenstående mængde kunne se ud på en tallerken, så se eksemplerne nedenfor. Husk det ikke er ét måltid, men mængden af frugt og grønt på en dag
Eksempel på 100 g frugt og 100 g grønt
Eksempel på 200 g frugt og 200 g grønt
Eksempel på 300 g frugt og 300 g grønt
Giv gerne frugt til hvert måltid
En af de vitaminer, som oftest er i frugt, er C-vitamin. Derfor er det en rigtig god idé, at give et lille stykke frugt til måltiderne eller som ‘dessert’. Det skyldes, at C-vitamin gør det lettere at optage jern fra den øvrige mad, barnet spiser, fx kød, fisk og grønt.
Skyl altid frugt, grønt og krydderurter
Hvert år giver frugt og grønt fra især udlandet opkast og diarré hos flere forbrugere på grund af bakterier og virus. Det gælder også frugter som fx meloner, banan eller mango, som har skal på. Det skyldes, at du nemlig let kan overføre bakterier eller virus fra skallen til selve frugtkødet med kniven, når du skærer.
Læs mere under “Grøntsager”