Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Grøntsager

Alle grøntsager tæller med – også de frosne, de på dåse, fx hakkede tomater, og løgene vi river i frikadellerne. Den eneste undtagelse er kartofler.

 

Hvor mange grøntsager har mit barn brug for?

Der findes ikke nogle officielle kostråd omkring frugt og grønt til børn under fire år. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at mængden af frugt og grønt øges gradvist i løbet af de første leveår, så børnene får 600 g (halvt grønt og halvt frugt) om dagen, når de er fire år. En gradvis øgning kunne se sådan her ud:

  • Børn 2-4 år:               100 g frugt og 100 g grøntsager
  • Børn 4-10 år:             150-200 g frugt og 150-200 g grøntsager
  • Børn over 10 år:        300 g frugt og 300 g grøntsager

 

Eksempler på den daglige mængde af frugt og grønt

Har du brug for at se, hvor meget ovenstående mængde kunne se ud på en tallerken, så se eksemplerne nedenfor. Husk det ikke er ét måltid, men mængden af frugt og grønt på en dag

 

Eksempel på 200 g frugt og grønt til børn mellem 2-4 år

Eksempel på 400 g frugt og grønt til børn mellem 4-10 år

Eksempel på 600 g frugt og grønt til børn over 10 år

 

Kartofler og grøntsager er god basismad

Kartofler og grøntsager er god basismad. Variér mellem typen af grøntsager samt konsistens.

Går du efter sæsonens grøntsager, så er det billigere for dig, og ofte er smagen mere intens.

Rå grøntsager kan fx være:

  • Agurkeskiver (tag evt. skrællen af, hvis dit barn ikke er så gammelt og ikke har så mange tænder)
  • Peberfrugt (variér gerne mellem grøn, gul og rød, idet de indeholder forskellige næringsstoffer og vitaminer)
  • Fintrevet gulerod (aldrig rå og i store stykker, idet de let kan fejlsynkes. Læs mere her)
  • Fintskåret kål, fx hvidkål, rødkål el. spidskål (riv evt. på rivejern)
  • Fintskårne jordskokker
  • Majs (enten fra dåse eller frost)
  • Squash i tynde skiver
  • Tomat
  • Asparges

Kogte grøntsager kan være:

  • Kartofler
  • Gulerødder (fx fra frost, blandede grøntsager eller små gulerødder)
  • Broccoli (fx fra frost, blandede grøntsager)
  • Blomkål (fx fra frost, blandede grøntsager)
  • Grønne bønner (fx fra frost)
  • Ærter (fx fra frost)
  • Jordskokker (fx fra frost)
  • Pastinakker

 

Giv grøntsager til de fleste måltider, også mellemmåltiderne

For små børn med en lille mavesæk udgør mellemmåltiderne en stor del af den samlede mængde mad og dermed næringsstoffer. Mellemmåltidernes funktion er derfor ikke bare at stille sulten mellem to hovedmåltider, men skal også ses som et supplement til hovedmåltiderne, da de kan bidrage med den mad, som mangler eller skal til, for at dagens samlede måltider bliver variererede.

Derfor er det en rigtig god idé at tænke grøntsager ind i mellemmåltiderne, også gerne de grove. Det kan fx være:

  • Kogte kartofler
  • Kogte grønne bønner
  • Ærter
  • Kogte eller fintrevne gulerødder
  • Kogt blomkål eller broccoli

 

Grøntsager belaster klimaet mindre end kød

Er hensynet til klimaet en vigtig faktor for dig, så fyld endelig vognen godt op i grøntafdelingen. Grøntsager er nemlig den type mad, som belaster klimaet mindst. Hvis grøntsagerne så ovenikøbet også erstatter noget af oksekødet, så får du virkelig valuta for pengene. Oksekød belaster nemlig klimaet 25-50 gange så meget som fx kartofler, gulerødder og majs (Kilde: Tænk.dk).

Læs mere om klimabelastning og grøntsager her