Foto: Shutterstock

Grøntsager

Alle grøntsager tæller med – også de frosne, de på dåse, fx hakkede tomater, og løgene vi river i frikadellerne. Den eneste undtagelse er kartofler.

 

Hvor mange grøntsager har mit barn brug for?

Der findes ikke nogle officielle kostråd omkring frugt og grønt til børn under fire år. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at mængden af frugt og grønt øges gradvist i løbet af de første leveår, så børnene får 600 g (halvt grønt og halvt frugt) om dagen, når de er fire år. En gradvis øgning kunne se sådan her ud:

  • Børn 2-4 år:               100 g frugt og 100 g grøntsager
  • Børn 4-10 år:             150-200 g frugt og 150-200 g grøntsager
  • Børn over 10 år:        300 g frugt og 300 g grøntsager

 

Eksempler på den daglige mængde af frugt og grønt

Har du brug for at se, hvor meget ovenstående mængde kunne se ud på en tallerken, så se eksemplerne nedenfor. Husk det ikke er ét måltid, men mængden af frugt og grønt på en dag

 

Eksempel på 200 g frugt og grønt til børn mellem 2-4 år

Eksempel på 400 g frugt og grønt til børn mellem 4-10 år

Eksempel på 600 g frugt og grønt til børn over 10 år

 

Kartofler og grøntsager er god basismad

Kartofler og grøntsager er god basismad. Variér mellem typen af grøntsager samt konsistens.

Går du efter sæsonens grøntsager, så er det billigere for dig, og ofte er smagen mere intens.

Rå grøntsager kan fx være:

  • Agurkeskiver (tag evt. skrællen af, hvis dit barn ikke er så gammelt og ikke har så mange tænder)
  • Peberfrugt (variér gerne mellem grøn, gul og rød, idet de indeholder forskellige næringsstoffer og vitaminer)
  • Fintrevet gulerod (aldrig rå og i store stykker, idet de let kan fejlsynkes. Læs mere her)
  • Fintskåret kål, fx hvidkål, rødkål el. spidskål (riv evt. på rivejern)
  • Fintskårne jordskokker
  • Majs (enten fra dåse eller frost)
  • Squash i tynde skiver
  • Tomat
  • Asparges

Kogte grøntsager kan være:

  • Kartofler
  • Gulerødder (fx fra frost, blandede grøntsager eller små gulerødder)
  • Broccoli (fx fra frost, blandede grøntsager)
  • Blomkål (fx fra frost, blandede grøntsager)
  • Grønne bønner (fx fra frost)
  • Ærter (fx fra frost)
  • Jordskokker (fx fra frost)
  • Pastinakker

 

Giv grøntsager til de fleste måltider, også mellemmåltiderne

For små børn med en lille mavesæk udgør mellemmåltiderne en stor del af den samlede mængde mad og dermed næringsstoffer. Mellemmåltidernes funktion er derfor ikke bare at stille sulten mellem to hovedmåltider, men skal også ses som et supplement til hovedmåltiderne, da de kan bidrage med den mad, som mangler eller skal til, for at dagens samlede måltider bliver variererede.

Derfor er det en rigtig god idé at tænke grøntsager ind i mellemmåltiderne, også gerne de grove. Det kan fx være:

  • Kogte kartofler
  • Kogte grønne bønner
  • Ærter
  • Kogte eller fintrevne gulerødder
  • Kogt blomkål eller broccoli

 

Grøntsager belaster klimaet mindre end kød

Er hensynet til klimaet en vigtig faktor for dig, så fyld endelig vognen godt op i grøntafdelingen. Grøntsager er nemlig den type mad, som belaster klimaet mindst. Hvis grøntsagerne så ovenikøbet også erstatter noget af oksekødet, så får du virkelig valuta for pengene. Oksekød belaster nemlig klimaet 25-50 gange så meget som fx kartofler, gulerødder og majs (Kilde: Tænk.dk).

Læs mere om klimabelastning og grøntsager her

 

Skyl altid frugt, grønt og krydderurter

Hvert år giver frugt og grønt fra især udlandet opkast og diarré hos flere forbrugere på grund af bakterier og virus. Det gælder også frugter som fx meloner, banan eller mango, som har skal på. Det skyldes, at du nemlig let kan overføre bakterier eller virus fra skallen til selve frugtkødet med kniven, når du skærer. 

Skyl derfor alle slags frugter, grøntsager og krydderurter inden brug. 

 

Hvor kommer bakterier og virus fra?

Når flere og flere mennesker bliver syge af frugt og grønt, skyldes det blandt andet, at man især i eksotiske lande kan finde på at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra mennesker og dyr. Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos dem, der høster på marker og i plantager, men det kan også skyldes uhygiejniske forhold under transporten. 

Så selv om frugten eller grøntsagerne ser rene og pæne ud i butikken, kan du godt blive syg af at spise dem. (Kilde: Fødevarestyrelsen )

 

Man kan skylle 80 % af bakterier og virus væk

Fødevarestyrelsen og DTU undersøgte i 2013, hvorvidt det er muligt at fjerne bakterier og virus fra frugt og grønt, hvis man skyller det grundigt. Her viste resultaterne, at forekomsten af bakterier på salat og krydderurter kan reduceres med 70-80 %, hvis man skyller det grundigt. Der sker altså en betragtelig reduktion i indholdet af bakterier, men man fjerner dem ikke fuldstændigt (kilde Fødevarestyrelsen ).

Men hvad vil det sige at skylle salat og krydderurter grundigt?

Ifølge Fødevarestyerelsen gør du det på denne måde:

  • Fjern beskidte og beskadigede blade
  • Skil salat fra stokken
  • Klip krydderurterne fra stilken
  • Skyl bladene grundigt i rindende koldt vand
  • Lad bladene dryppe af i et rent viskestykke – eller brug en salatslynge

Kilde: Fødevarestyrelsen 

 

Rester af sprøjtemidler og bly kan også til dels skylles væk

Udover bakterier og virus så kan der også sidde rester af sprøjtemidler på konventionelle frugter, grøntsager og krydderurter. Rester af sprøjtemidler forsvinder dog ikke fuldstændigt, hvis du skyller det Kilde: Forbrugerrådet Tænk .

Også skadeligt bly kan sidde på blandt andet frugt, grønt og krydderurter. Bly kommer fra luftforurening og findes også i jorden pga. forurening fra luften. Dette betyder, at du kan mindske dit indtag af bly ved at vaske frugt, grønt og krydderurter grundigt. 

Jo større overflade i forhold til volumen – desto højere vil indholdet i grøntsager og frugt typisk være.

Grønkål har et højt indhold pga. den store krøllede overflade, og små bær har et højere indhold pr. kilo end store æbler.

Bly er en forureningstype, som ikke bliver optaget i afgrøderne og derfor kan vaskes væk.

(kilde: Fødevarestyrelsen )

 

 

 

8 ugers online kursusforløb

 

Har du et barn på mellem seks måneder og tre år, og kender du til en eller flere af disse bekymringer?

• Får mit barn mad nok?
• Giver jeg nu mit barn den rette mad?
• Hvorfor må børn ikke få riskiks, dåsetun og rosiner?
• Bliver mit barn kræsent?
• Får mit barn grøntsager nok?