Foto: Shutterstock
Gode råd til indkøb
Kan jeg købe færdiglavet grød?
I de fleste større butikker i dag findes mange forskellige typer af færdiglavede grødprodukter. Vær dog opmærksom på, at mange af produkterne er beregnet til barnets første år. På produktet står der, hvilken alder produktet er beregnet til. Er det beregnet til fx fra 6 mdr., så er det ikke velegnet til børn over to år. Det skyldes at disse produkter ofte er findelte og bløde i konsistensen samtidig med, at de ofte indeholder meget tilsat sukker for at sikre en stor energitæthed samt matche den samme søde smag, som modermælk har. Disse produkter er derfor mest egnet til små børn i overgangsperioden fra mælk til almindelig mad, men ikke til større børn.
Du kan se et eksempel her, hvor sukkermængden er meget høj og derfor kun er egnet til børn omkring 6 mdr.
Kig efter sukker, fedt, kostfibre og salt
Men man kan godt finde grødblandinger, som sagtens kan være velegnede til både større børn og voksne. Du skal dog stadig være opmærksom på, at mange af produkterne godt kan indeholde meget sukker. Det anbefales, at du går efter produkter, der pr. 100 g maks. indeholder
- 5 g sukker
- 4 g fedt
- minimum 1 g kostfibre
- så lidt som muligt (max for grød til voksne er 0,3 g salt så ikke over det)
Nedenfor kan du se et eksempel på en tilfældig grødblanding med optimalt næringsindhold.
Korn- og meltyper, som er gode til grød
Vælger du selv, at lave din grød så kan du se her, hvilke korn- og meltyper, som er gode til grød.
- Hvede (herunder spelt og mannagryn)
- Byg
- Havre
- Rug
- Hirse
- Ris (korn eller mel)
- Boghvede (mel)
- Majs (flager)
Kornene kan bruges som både hele kerner, knækkede og i flager.
Rugbrød er også vældigt velegnet til øllebrød
Variation i væsken giver variation i smag
Væsken kan ligeledes varieres således at vand eller mælk udskiftes med fx soya-, havre- eller mandeldrik. Du skal dog være opmærksom på, at fedtindholdet, sødmen og sukkerindholdet i grøden stiger. Disse typer af drikke indeholder nemlig ofte:
- mellem 3,9-7,2 g tilsat sukker pr. 100 g
- mellem 1,3-3,0 g fedt pr. 100 g.
Til sammenligning indeholder minimælk 0,4 g fedt pr. 100 g og letmælk 1,5 g fedt pr. 100 g og 0 g tilsat sukker.