Foto: Shutterstock

Protein – kroppens byggesten

Vores krop består af proteiner – muskler, knogler, væv, organer, immunforsvar, ja alt er bygget op af proteiner.

Vores krop nedbryder og opbygger sig selv i en konstant balance gennem hele livet. Fx når vi sover, hvor kroppen faster, der mister vi protein. Proteintabet her skal vi derfor have dækket ved at spise mad med protein dagen efter. Derfor er daglig tilførsel af proteiner vigtigt for, at kroppen fungerer optimalt (Kilde: Menneskets ernæring).

 

Protein er især vigtigt for børn

Netop fordi hele vores krop består af proteiner, så er det særligt vigtigt for børn at få tilstrækkeligt med protein, fordi deres krop vokser og er i udvikling.

 

Hvor meget protein har børn brug for?

Børn over to år har ligesom voksne brug for ca. 0,8 g protein x ens kropsvægt. Det betyder, at har man et barn på 4-6 år, som vejer ca. 20 kg, så har barnet brug for 0,8 g protein x 20 = 16 g protein. Det svarer ca. til ¾ kyllingbryst eller laksesteak. (Kilde: Fødevarestyrelsen)

 

Skal jeg være bange for, at mit barn ikke får protein nok?

Når man læser ovenstående og også tænker over de sidste mange års fokus på proteiner og proteinholdige fødevarer, så kan man hurtig få opfattelsen, at det er vanskeligt at få protein nok. Men sådan hænger det umiddelbart ikke sammen herhjemme. Generelt får raske danske børn og voksne i gennemsnit mere protein, end deres kroppe har brug for. I den seneste undersøgelse af “Danskernes kostvaner 2011-2013″ sås det, at både piger og drenge i aldersgrupperne 4-9 år og 10-17 år spiser den mængde protein dagligt som anbefalet, nemlig inden for intervallet 10-20 E%. Pigerne ligger i den lave ende i begge aldersgrupper, hvorimod drengene i begge aldersgrupper ligger i den høje ende (Kilde:“Danskernes kostvaner 2011-2013”, DTU Fødevareinstituttet, ) 

Så spiser dit barn fisk, fjerkræ, kød, æg, mælk eller mælkeprodukter dagligt, ja så får det generelt protein nok, og du behøver derfor ikke tænke mere over det.

 

Kan mit barn få for meget protein?

Ja, for meget protein er heller ikke optimalt, og netop derfor anbefales det ikke at gå efter specielle proteinholdige fødevarer såsom skyr, proteinpasta, proteinbarer, proteinmælk m.m. Et for højt indtag over længere tid kan belaste nyrerne.

 

Veganske børn

Spiser dit barn derimod udelukkende vegansk mad, ja så kan det være en god idé, at sætte sig lidt mere ind i, hvilke fødevarer, som indeholder protein. Som beskrevet nedenfor, så er det godt at være opmærksom på, at vores krop ikke optager proteiner fra vegetabilske fødevarer lige så godt som proteiner fra animalske fødevarer. Rent lavpraktisk så betyder det, at dit barn skal have tilbudt mad med proteiner hver dag, i en større mængde og jævnt fordelt over hele dagen fx i form af nødder, mandler, frø, bælgfrugter, gryn, korn og grøntsager.

Udover at være opmærksom på om dit barn får nok protein, så skal du også være opmærksom på, at der er visse vigtige mikronæringsstoffer, som kun findes i animalske produkter, som dit barn kan komme til at mangle. Det er fx vitamin B12 og D-vitamin, hvor Fødevarestyrelsen anbefaler, at man tager et tilskud. Det kan også være nødvendigt at tage et tilskud af jod, selen, jern, calcium, vitamin A, riboflavin og zink. Det afhænger af, hvordan du spiser.  Læs mere her på Fødevarestyrelsens hjemmeside 

 

Hvilke fødevarer indeholder protein?

Protein findes i de fleste fødevarer, men proteinindholdet varierer fødevaregrupperne imellem. Man kan her skelne mellem animalske og vegetabilske proteinkilder.

De bedste animalske proteinkilder er:

• Fisk
• Skaldyr
• Magert kød
• Indmad

Disse fødevarer har typisk et proteinindhold pr. 100 g fødevare på 17-25 g protein.

De bedste vegetabilske proteinkilder er:

• Nødder
• Mandler
• Sesamfrø
• Tørrede bønner

Disse fødevarer har typisk et proteinindhold pr. 100 g fødevare på 15-26 g protein.

(Kilde: Menneskets ernæring)

 

Er animalske fødevarer derfor bedre end vegetabilske?

Vores krop er bedre til at fordøje og dermed optage de animalske proteiner fremfor de vegetabilske proteiner. Når man hører det, kan man let få det indtryk, at det er bedre at give ens barn animalske fødevarer frem for vegetabilske. Men laver man sådan en konklusion, glemmer man en masse vigtige aspekter, som kan have betydning for ens barns sundhed.

Ser man på animalske produkter som helhed og ikke kun som en proteinkilde, så har animalske produkter heller ikke kun udelukkende gode egenskaber for vores krop. Fx så ses der en tydelig sammenhæng mellem forskellige typer af kræft og indtaget af okse-, kalve-, svine- og lammekød. Også ved forarbejdede produkter såsom pålæg, pølser og bacon ses en direkte sammenhæng mellem indtag og udviklingen af forskellige kræfttyper.

Så det bedste for dit barn er, at det tilbydes både vegetabilske proteinkilder såsom:

• Gryn, fx havregryn
• Korn
• Bælgfrugter (tørrede bønner, linser og kikærter)
• Nødder, mandler og frø

Og animalske proteinkilder primært i form af:

• Fisk
• Skaldyr (rejer, muslinger, krabbe)
• Fjerkræ
• Æg

Er hensynet til klimaet også vigtigt for dig, så er indtaget at vegetabilske fødevarer generelt set også mindre belastende for klimaet end animalske.