Foto: Shutterstock

Gode råd til indkøb – Kød

Anbefalingerne for fedtindhold i kød

Det anbefales, at både børn og voksne primært spiser magert kød og fjerkræ. Med magert menes maks. 10 g fedt pr. 100 g. Når kødet er magert, så er der automatisk også mindre af det mættede fedt i, som bl.a. er med til at øge kolesteroltallet.

 

Fedtindholdet i forskellige typer kød

Som det fremgår af skemaet nedenfor, varierer fedtindholdet fra 3 til 27 g pr. 100 g stegt kød.

 

Tilberedt kød gram fedt pr. 100 g
Skinkeschnitzel 3
Roastbeef 4
Hamburgerryg 6
Grydesteg af oksebov 10
Frikadeller (10 % fedt i råt kød) 10
Hakkebøffer (10 % fedt i råt kød) 12
Svinekoteletter med 3 mm fedtkant 14
Oksetyndstegsfilet med fedtkant 18
Flæskesteg af kam 22
Stegestykket (uden svær) 27

(Kilde: Altomkost)

Ens udskæringer, fx flæskestege eller culottestege, kan også variere meget i fedtindhold.

 

Er det en fordel at købe økologisk kød?

Forskningen kan ikke bevise, at økologisk mad er sundere at spise end de konventionelle fødevarer. Til gengæld er det en kendsgerning, at de økologiske produkter har et lavere indhold af pesticider og tilsætningsstoffer, ofte flere mineraler og antioxidanter, og at de økologiske svin har et lavere indhold af antibiotika (Kilde: Videnskab.dk).

Men er dyrevelfærd vigtigt for dig, så følgende fødevaremærker:

  •   
  •  
  •  (Indtil videre indbefatter mærket kun grise og fjerkræ).

Mærkerne er din garanti for, at dyrene er opdrættet med fokus på god dyrevelfærd. 

 

Læs også artiklen “Sådan spare du penge på dyrevelfærd”