Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at
Foto: Shutterstock

Hvilken mad er sundest for mig at spise?

Som udgangspunkt kan man sige, at ingen fødevarer sunde eller usunde i sig selv. Det kommer an på, hvor meget man spiser af dem, og hvordan man i øvrigt lever. Så det handler ikke om, at den enkelte fødevare eller det enkelte måltid skal leve op til ernæringsanbefalingerne, men at man over tid spiser så varieret, at der er balance.

 

Hvem skal man lytte til?

Tidligere fik vi danskere vores primære information om sundhed og ernæring fra de danske myndigheder og sundhedsfaglige institutioner. Den tendens har ændret sig markant, hvilket betyder, at vi i dag i lige så høj grad søger information om sundhed og ernæring på nettet, på de sociale medier eller hos familie og venner.

Sammenlignet med tidligere så kan man sige, at sundhed og ernæring i dag er blevet allemandseje. Alle må udtale sig om ernæring og sundhed. Det kræver ikke nogen særlig ernæringsfaglig baggrund, og det kræves heller ikke, at ens udtalelser bunder i nogen form for videnskabeligt bevis.

 

De officielle kostråd og alle de andre

Helt firkantet så kan man sige, at der findes to lejre: Den offentlige lejr og den private lejr.

I den offentlige lejr har vi de overordnede officielle kostråd: De ti kostråd.
De ti kostråd er udarbejdet af Fødevarestyrelsen, og de bygger på solid forskning. Tanken med rådene er, at de skal danne rammen for, hvordan vi skal sammensætte vores mad.

I den private lejr har vi en skov af forskellige kostråd, som både kan være kure eller alternative måder at spise på. Med “alternativ” mener jeg blot mad, som afviger fra den danske madkultur – eksempelvis i valg af fødevarer, sammensætningen af maden m.m.

Bag kostrådene står oftest helt almindelige privatpersoner. Nogle har en ernæringsfaglig baggrund, men mange har ikke, da det, som sagt, heller ikke er et krav. Det kan være personer, som ønsker at gøre ernæring og sundhed til en levevej ved at sælge bøger, produkter eller andet, som knytter sig til et bestemt kostråd eller diæt, som de står bag.

I modsætning til de officielle ti kostråd så stilles der ikke krav til de uofficielle kostråd om, at de skal bygge på et solidt videnskabeligt grundlag, som fx kostrådene gør.

 

Er de officielle kostråd de bedste råd at følge?

De officielle kostråd beror som sagt på et videnskabeligt solidt fundament, hvilket er et godt udgangspunkt. Men de beror også på nogle bestemte værdier, som er afgørende for, hvad der overhovedet formidles, og hvordan formuleringen af kostrådene lyder.

Jeg vil i det følgende gøre klart for dig, hvilke værdier, der ligger til grund for de officielle kostråd. Ud fra det kan du så afgøre, om kostrådenes værdier matcher dine værdier eller ej.

 

De ti kostråd tager afsæt i dansk madkultur

En central værdi, som kostrådene tager afsæt i, er den danske madkultur. Trine Enevold Grønlund, projektleder for kostrådene i Fødevarestyrelsen, udtrykker i et interview, at “formålet med kostrådene er, at rådgive danskerne om hvordan de inden for en dansk kost, kan leve sundest muligt.”

Sagt på en anden måde, så formuleres kostrådene ud fra, hvad danskerne kan lide at spise, og hvad man derfor mener er realistisk inden for “normal” dansk mad.

Hensynet til madkulturen vægter derfor højere, end hvad der objektivt set kunne være optimalt at spise.

Synsvinklen kommer blandt andet til udtryk i kostrådene omkring rødt kød og forarbejdet kød. Du kan læse mere om rødt kød her og om forarbejdet kød her.

 

Rådene skal ramme den brede befolkning

Udover at kostrådene tager afsæt i den danske madkultur, skal du også være bevidst om, at rådene forsøger at ramme den brede befolkning. Sagt på en anden måde, så rådgives der ud fra, at alle skal have råd til at købe de anbefalede fødevarer og kunne få fat på dem, altså tilgængelighed.

 

Kostrådene er ikke objektiv viden

Som beskrevet ovenfor, så er kostrådene altså ikke objektiv viden om, hvad der er sundest for dig at spise, men hvad der inden for dansk madkultur er sundest for dig at spise.

Denne vinkel kan være rigtig relevant for nogle danskere, mens den for andre danskere fratager dem muligheden for at tilegne sig viden, som ville kunne have stor betydning for deres eller deres børns sundhed.

 

Hvor efterlader det dig?

Er det vigtigste for dig, at bevare normalvægten og give kroppen de næringsstoffer, som den har brug for, uden at maden afviger for meget fra dansk madkultur eller er for dyr og besværlig med specialvarer, ja så skal du blot tage afsæt i de ti kostråd.

Men er det vigtigste for dig at få objektiv viden om den mad, som bedst forebygger sygdomme sikrer et godt helbred, så kan du godt tage afsæt i de ti kostråd, men også søge viden udenom fra andre store pålidelige instanser såsom fx Kræftens Bekæmpelse, forskingsinstitutioner m.m.  Er klima, dyrevelfærd eller få skadelige tilsætningsstoffer vigtige for dig, så skal du også finde viden andetsteds for det forholder de ti kostråd sig heller ikke til. 

Du kan også søge din viden her på Fødevareguiden, som netop forsøger at koble de officielle kostråd med viden fra andre pålidelige kilder, som har fokus på sygdomsforebyggelse, dyrevelfærd, miljø og klima.

Har du lyst til at læse mere om baggrunden for formulering af de ti kostråd, så læs interviewet med projektlederen for Fødevarestyrelsens kostråd her

Du kan også se Fødevarestyrelsens video her om hvordan kostrådene er blevet til

Hvordan bliver Kostrådene egentlig lavet??

Hvem står egentlig bag Kostrådene, og hvor ofte bliver de ændret? Se videoen og bliv klogere – eller læs mere på altomkost.dk

Slået op af Kostråd i Fredag den 29. november 2019