Billederne er fra Fødevarestyrelsen
De ti kostråd – fra råd til handling
De ti kostråd er de danske officielle kostråd. For de fleste danske voksne, så giver rådene god mening at læne sig op af. De ti kostråd handler nemlig om, at bevare normalvægten, og give kroppen de næringsstoffer som den har brug for, uden at maden afviger for meget fra dansk madkultur, eller er for dyr og besværlig med specialvarer.
I det følgende kan du blive klogere på, hvad de ti kostråd egentlig betyder, og hvad baggrunden for dem er. Derudover vil jeg tydeliggøre, hvordan du nemmest får taget de ti råd med i betragtning, når du er på indkøb. Jeg kommer også med forslag til, hvordan du kan medtænke værdier som økologi, dyrevelfærd, miljø, klima, økonomi m.m., når du står og skal vælge en fødevare.
Er du over 65 år, så kan du her se Fødevarestyrelsens supplement til de ti kostråd . De har blandt andet fokus på, at man har et øget proteinbehov, når man er over 65 år.