Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

Hvad betyder kostrådet?

Vi danskere er blevet bedre, til at spise fisk de seneste år, men anbefalingen opfordrer os til at spise meget mere fisk end vi gør (Kilde:Altomkost.dk).

 

Hvad er baggrunden for kostrådet?

Fisk – især fed fisk – indeholder fiskeolier (omega-3 fedtsyrer) og protein. Herudover indeholder fisk også andre vigtige næringsstoffer som selen, jod og D-vitaminer.  De er nødvendige for kroppen, og er svære at få nok af fra andre fødevarer.

Omega-3 fedtsyrer har en lang række gavnlige effekter på hjertet og kredsløbet, og det betyder, at du mindsker risikoen for åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

D-vitamin er blandt andet styrkende for knoglerne, da det bevirker, at tarmene bedre kan optage kalken fra kosten.

Spiser du den anbefalede mængde fisk, mindsker du bl.a. risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme (Kilde:Hjerteforeningen.dk).

 

Hvor meget fisk anbefales vi at spise?

Det anbefales, at vi spiser 350 gram fisk om ugen. Heraf skal de 200 gram helst komme fra de fede fisk såsom laks, ørred, sild og makrel, idet de indeholder flere fiskeolier end de magre fisk.

Men selv de magre fisk som sej, torsk, rødspætte, rødfisk, kuller, kulmule og skrubbe der ikke indeholder så mange fiskeolier, har stadig meget jod, selen og en god proteinkvalitet.

Du når det anbefalede indtag af fisk ved at spise fisk som hovedmåltid mindst 2 gange om ugen og flere gange om ugen som pålæg.

Hvis du spiser tre halve skiver brød med fiskepålæg, får du ca. 100 gram fisk.

Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel, samt skaldyr som rejer og muslinger.

 

Hvis 350 g fisk er sundt, er 700 g så dobbelt så sundt?

Nej. Fisk indeholder stoffer, som både er gavnlige og skadelige for vores sundhed. I fed fisk som laks, sild og ørred er de gavnlige stoffer bl.a. fedtsyrer og D-vitamin, mens de skadelige stoffer er tungmetaller som kviksølv. 

Ved sådanne komplekse fødevarer laver DTU Fødevareinstituttet en helhedsvurdering. Her sammenholder de sundhedsgevinsterne, som er ved fødevaren, med de sundhedsskadelige effekter, den har. DTU Fødevareinstituttet har således beregnet, at det giver en sundhedsgevinst at spise 350 g fisk om ugen, hvoraf de 200 g skal være fed fisk. Men hvis vi spiser betydeligt mere end det, risikerer vi at få for mange af de sundhedsskadelige stoffer (Kilde: DTU Fødevareinstituttet)

Under “Gode råd til indkøb” kan du få tip til, hvordan du begrænser indtaget af sundhedsskadelige stoffer.

 

Anbefalinger til gravide, ammende og kvinder der ønsker graviditet

Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide, ammende og kvinder der forsøger at blive gravide:

  • Spiser primært magre fisk så som rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks.
  • Ikke spiser rovfisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj.
  • Højst spiser 1 dåse tun om ugen
  • Ikke spiser dåser med hvid tun eller albacore tun.
  • Begrænser deres indtag af østersølaks. Spis højst én portion østersølaks på ca. 125 gram én gang om måneden.

Anbefalingerne for de 4 øverste punkter skyldes, at selv ved et relativt lille indtag af store rovfisk kan man få kviksølv i skadelige mængder, hvilket kan skade udviklingen af fostres og børns hjerner (Kilde:Altomkost.dk). Læs mere om det her. Og læs mere om kviksølv i fisk længere nede på siden.

Det nederste punkt ang. begrænsningen af Østersølaks skyldes deres høje indhold af Dioxin. Grunden til, at Fødevarestyrelsen generelt fraråder alle kvinder i den fødedygtige alder at spise fisk med for høje koncentrationer af dioxin, er fordi dyreforsøg tyder på, at det kan skade fostrets udvikling (Kilde:Fødevarestyrelsen). Læs mere om dioxin længere nede på siden.

Læs flere råd til en sund kost under graviditeten fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Kilder: Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk Kemi.

 

Fisk og skaldyr har et lavere klimaaftryk end kød

Fisk og skaldyr har som sagt en masse sundhedsmæssige fordele i sig, og gevinsten bliver endnu større for dig, hvis fisk og skaldyr erstatter noget af det røde kød, som er kræftfremkaldende. Se mere her.

Fisk og skaldyr gavner ikke kun dig, men også klimaet. Fisk og skaldyr har nemlig generelt et lavere klimaaftryk end kød. Det kan dog give mening at have fokus på, at forskellige typer af fisk har forskellig klimapåvirkning. Se her:

    • Højt klimaaftryk: Rejer (frost), hummer, pangasius og fladfisk (skrubbe og rødspætter).
    • Mellem klimaaftryk: Torsk, laks, kulmule og ferske rejer.
    • Lavt klimaaftryk: Sild, makrel, brisling og muslinger.

(Kilde: DTU Fødevareinstitutets klimaorienterede kostråd)