Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

 

Hvad betyder kostrådet?

De fleste danskere spiser frugt og grøntsager hver dag, men ikke nok.

92% af de danske mænd og 87% af de danske kvinder får ikke nok frugt og grønt (kilde: Sundhedsstyrelsen,“Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017”).

Derfor lyder anbefalingen på, at vi med fordel kan spise endnu flere grøntsager.

 

Hvad er baggrunden for kostrådet?

Baggrunden for den anbefalede mængde frugt og grønt er:

  • Risikoen for at få både kræft og hjerte-kar-sygdomme nedsættes betydeligt
  • Du sikrer, at din krop får den mængde vitaminer og mineraler, som den har brug for
  • Det er lettere at holde eller opnå en normal vægt

(Kilde:Altomkost.dk).

 

Hvor meget frugt og grønt anbefales vi at spise?

Anbefalingerne, for hvor meget frugt og grønt vi bør spise om dagen, afhænger af vores alder. Der er dog ikke lavet nogle officielle anbefalinger for indtaget af frugt og grønt til børn under fire år. Jeg har derfor forsøgt at lave nogle anbefalinger til børn under fire år, som du kan læne dig op af. Tanken er, at mængden stiger i takt med barnets alder. Se her

Aldersgruppe  

Mængden af frugt og grønt dagligt

Børn 1-2 år

50 g frugt og 50 g grøntsager

Børn 2-4 år

100 g frugt og 100 g grøntsager

Børn 4-10 år

150-200 g frugt og 150-200 g grøntsager

Børn over 10 år

300 g frugt og 300 g grøntsager

Voksne

300 g frugt og 300 g grøntsager

Ønsker du at tabe dig eller holde vægten, så lad de 400 g være grøntsager og de 200 g være frugt. Fordelingen skyldes, at frugt indeholder langt flere kalorier end grøntsager.

Du kan se her, hvordan 600 g frugt og grønt kan se ud

Foto: Fødevareguiden

Kartofler anses som en basisvare i vores kost, som det forventes, at vi spiser ud over den anbefalede mængde frugt og grønt. Derfor tæller kartofler ikke med i grøntsagsregnskabet. Nødder og tørret frugt tæller heller ikke med.

 

Vælg gerne de grove grøntsager

Grøntsager indeholder relativt få kalorier, og særligt de grove grøntsager indeholder mange kostfibre, hvilket er årsagen til, at vi anbefales at vælge mange af de grove grøntsager. Det er grøntsager som fx løg, ærter, kål (rødkål, blomkål, hvidkål m.m.), rodfrugter (rødbede, gulerod, knoldselleri m.m.) og bønner.

Disse grøntsager dyrkes oftest herhjemme på friland og derfor så giver det et ekstra plus på klimakontoen, hvis du primært køber danske, grove grøntsager i sæson.

Læs mere om forskellen på de fine og grove grøntsager i “gode råd til indkøb, hvor du også finder et link til en sæsonoversigt.

 

Spis gerne flere af de mørkegrønne grøntsager

Vi danskere kan se frem til nye danske kostråd i start af 2021, hvor omdrejningspunktet bliver en sund og bæredygtig kost. Her bliver fokus fortsat, at vi helst skal spise flest af de grove grøntsager. 

Men i DTU Fødevareinstituts rapport, som danner grundlag for de nye kostråd, vil man også kunne læse, at de mørkegrønne grøntsager vil blive fremhævet i de nye kostråd.

Årsagen er, at de mørkegrønne grøntsager, har gode egenskaber i forhold til at tilføre nogle af de mineraler, som kan være sværere at få dækket, hvis man begrænser sit indtag af kød, mælk og mejeriprodukter.

Foto: Shutterstock

Dette gælder blandt andet calcium, jern, folat samt A-vitamin. 

Herudover så dyrkes de fleste af dem også herhjemme eller i Europa, hvilket er et plus på klimakontoen.

Rådet vil formentlig blive, at vi gerne skal spise cirka 100 g om dagen, hvilket er mere end vi danskere gør i dag. 

Så du kan allerede tyvstarte de gode vaner nu ved at gå i gang med at skrue op for de mørkegrønne grøntsager, som dækker over:

  • Spinat (i sæson fra april-oktober)
  • Grønkål (i sæson fra oktober til marts)
  • Broccoli (i sæson fra juni til november)

 

Grøntsager belaster klimaet mindre end kød

Er hensynet til klimaet en vigtig faktor for dig, så fyld endelig vognen godt op i grøntafdelingen. Grøntsager er nemlig den type mad, som belaster klimaet mindst. Hvis grøntsagerne så ovenikøbet også erstatter noget af oksekødet, så får du virkelig valuta for pengene. Oksekød belaster nemlig klimaet 25-50 gange så meget som fx kartofler, gulerødder og majs (Kilde: Forbrugerråde Tænk).

 

Fine grøntsager belaster klimaet mest

Du skal dog være opmærksom på, at de fine og de grove grøntsager efterlader et forskelligt klimatryk. De fine grøntsager belaster nemlig klimaet mere end de grove grøntsager. 

De fine grøntsager, såsom tomat, agurk og peberfrugt, er nemlig ofte dyrket i drivhus, og har derfor et højere klimaaftryk end de grove grøntsager, som ofte er dyrket på friland (Kilde: Forbrugerrådet Tænk). Er de fine grøntsager derimod dyrket på friland, så bliver de straks mindre klimabelastende. Det er dog sjældent de færdigpakkede grøntsager, som du møder i supermarkedet.

Foto: Shutterstock

 

Frugt og bælgfrugter har også et lavt klimaaftryk

Lige som grove grøntsager, så har frugt generelt også et lavt klimaaftryk. Især danske æbler, pærer, blommer m.v. Bær har et højere klimaaftryk end danske æbler og pærer, da de oftest ikke er dyrket herhjemme.

Også bælgfrugter så som tørrede bønner, ærter (kikærter, flækærter m.m.), linser og andre bælgfrugter er også gode klimavalg, især hvis de erstatter noget af oksekødet. Bælgfrugter har nemlig en klimabelastning, som er næsten 50 gange lavere end oksekød (Kilde: Forbrugerrådet Tænk). Få mere viden om bælgfrugter og gode råd til indkøb her.