Foto: Fødevarestyrelsen

Spis flere grøntsager og frugter

De fleste danskere spiser frugt og grøntsager hver dag, men ikke nok.

92% af de danske mænd og 87% af de danske kvinder får ikke nok frugt og grønt (kilde: Sundhedsstyrelsen,“Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017”).

Derfor lyder anbefalingen på, at vi med fordel kan spise endnu flere grøntsager.

 

Hvad er baggrunden for kostrådet?

Baggrunden for den anbefalede mængde frugt og grønt er:

• Risikoen for at få både kræft og hjerte-kar-sygdomme nedsættes betydeligt
• Du sikrer, at din krop får den mængde vitaminer og mineraler, som den har brug for
• Det er lettere at holde eller opnå en normal vægt

Derudover er grøntsager og frugter blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Se længere nede

 

Hvor meget frugt og grønt anbefales vi at spise?

Anbefalingerne, for hvor meget frugt og grønt vi bør spise om dagen, afhænger af vores alder. Der er dog ikke lavet nogle officielle anbefalinger for indtaget af frugt og grønt til børn under fire år. Jeg har derfor forsøgt at lave nogle anbefalinger til børn under fire år, som du kan læne dig op af. Tanken er, at mængden stiger i takt med barnets alder. Se her Læs mere

Ønsker du at tabe dig eller holde vægten, så lad de 400 g være grøntsager og de 200 g være frugt. Fordelingen skyldes, at frugt indeholder langt flere kalorier end grøntsager.

Du kan se her, hvordan 600 g frugt og grønt kan se ud

Foto: Fødevareguiden

Kartofler anses som en basisvare i vores kost, som det forventes, at vi spiser ud over den anbefalede mængde frugt og grønt. Derfor tæller kartofler ikke med i grøntsagsregnskabet. Nødder og tørret frugt tæller heller ikke med.

 

Vælg gerne de grove grøntsager

Grøntsager indeholder relativt få kalorier, og særligt de grove grøntsager indeholder mange kostfibre, hvilket er årsagen til, at vi anbefales at vælge mange af de grove grøntsager. Det er grøntsager som fx løg, ærter, kål (rødkål, blomkål, hvidkål m.m.), rodfrugter (rødbede, gulerod, knoldselleri m.m.) og bønner.

Disse grøntsager dyrkes oftest herhjemme på friland og derfor så giver det et ekstra plus på klimakontoen, hvis du primært køber danske, grove grøntsager i sæson.

Læs mere om forskellen på de fine og grove grøntsager i “gode råd til indkøb, hvor du også finder et link til en sæsonoversigt.

 

Spis gerne flere af de mørkegrønne og orange grøntsager

Foto: Shutterstock

Grøntsager i forskellige farver indeholder forskellige vitaminer og mineraler. Det er derfor en god ide, at du spiser forskellige slags. Anbefalingen lyder på:

• Mørkegrønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål (ca. 100 g om dagen er tilpas).
• Røde og orange grøntsager som gulerødder, tomat og rød peberfrugt (ca. 100 g om dagen er tilpas).

Årsagen er, at de mørkegrønne grøntsager, har gode egenskaber i forhold til at tilføre nogle af de mineraler, som kan være sværere at få dækket, hvis man begrænser sit indtag af kød, mælk og mejeriprodukter.

Dette gælder blandt andet calcium, jern, folat samt A-vitamin. 

Herudover så dyrkes de fleste af dem også herhjemme eller i Europa, hvilket er et plus på klimakontoen. De er i sæson:

• Spinat (i sæson fra april-oktober)
• Grønkål (i sæson fra oktober til marts)
• Broccoli (i sæson fra juni til november)

De røde og orange grøntsager indeholder bl.a. betacaroten (vitamin A). Spis dem når de er i sæson herhjemme i:

• Gulerod (i sæson hele året)
• Tomat (i sæson fra juli til oktober)
• Rød peberfrugt (i sæson fra april til oktober)

 

Grøntsager belaster klimaet mindre end kød

Er hensynet til klimaet en vigtig faktor for dig, så fyld endelig vognen godt op i grøntafdelingen. Grøntsager er nemlig den type mad, som belaster klimaet mindst. Hvis grøntsagerne så ovenikøbet også erstatter noget af oksekødet, så får du virkelig valuta for pengene. Oksekød belaster nemlig klimaet 25-50 gange så meget som fx kartofler, gulerødder og majs (Kilde: Forbrugerrådet Tænk).

 

Fine grøntsager belaster klimaet mest

Du skal dog være opmærksom på, at de fine og de grove grøntsager efterlader et forskelligt klimatryk. De fine grøntsager belaster nemlig klimaet mere end de grove grøntsager. 

De fine grøntsager, såsom tomat, agurk og peberfrugt, er nemlig ofte dyrket i drivhus, og har derfor et højere klimaaftryk end de grove grøntsager, som ofte er dyrket på friland (Kilde: Forbrugerrådet Tænk). Er de fine grøntsager derimod dyrket på friland, så bliver de straks mindre klimabelastende. Det er dog sjældent de færdigpakkede grøntsager, som du møder i supermarkedet.

Foto: Shutterstock

 

Frugt og bælgfrugter har også et lavt klimaaftryk

Ligesom grove grøntsager, så har frugt generelt også et lavt klimaaftryk. Især danske æbler, pærer, blommer m.v. Bær har et højere klimaaftryk end danske æbler og pærer, da de oftest ikke er dyrket herhjemme.

Også bælgfrugter så som tørrede bønner, ærter (kikærter, flækærter m.m.), linser og andre bælgfrugter er også gode klimavalg, især hvis de erstatter noget af oksekødet. Bælgfrugter har nemlig en klimabelastning, som er næsten 50 gange lavere end oksekød (Kilde: Forbrugerrådet Tænk). Få mere viden om bælgfrugter og gode råd til indkøb her.

 

Læs mere om kostrådet på Fødevarestyrelsens hjemmeside Altomkost.dk

 

Skyl altid frugt, grønt og krydderurter

Hvert år giver frugt og grønt fra især udlandet opkast og diarré hos flere forbrugere på grund af bakterier og virus. Det gælder også frugter som fx meloner, banan eller mango, som har skal på. Det skyldes, at du nemlig let kan overføre bakterier eller virus fra skallen til selve frugtkødet med kniven, når du skærer. 

Skyl derfor alle slags frugter, grøntsager og krydderurter inden brug. 

 

Hvor kommer bakterier og virus fra?

Når flere og flere mennesker bliver syge af frugt og grønt, skyldes det blandt andet, at man især i eksotiske lande kan finde på at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra mennesker og dyr. Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos dem, der høster på marker og i plantager, men det kan også skyldes uhygiejniske forhold under transporten. 

Så selv om frugten eller grøntsagerne ser rene og pæne ud i butikken, kan du godt blive syg af at spise dem. (Kilde: Fødevarestyrelsen )

 

Man kan skylle 80 % af bakterier og virus væk

Fødevarestyrelsen og DTU undersøgte i 2013, hvorvidt det er muligt at fjerne bakterier og virus fra frugt og grønt, hvis man skyller det grundigt. Her viste resultaterne, at forekomsten af bakterier på salat og krydderurter kan reduceres med 70-80 %, hvis man skyller det grundigt. Der sker altså en betragtelig reduktion i indholdet af bakterier, men man fjerner dem ikke fuldstændigt (kilde Fødevarestyrelsen ).

Men hvad vil det sige at skylle salat og krydderurter grundigt?

Ifølge Fødevarestyerelsen gør du det på denne måde:

• Fjern beskidte og beskadigede blade
• Skil salat fra stokken
• Klip krydderurterne fra stilken
• Skyl bladene grundigt i rindende koldt vand
• Lad bladene dryppe af i et rent viskestykke – eller brug en salatslynge

Kilde: Fødevarestyrelsen 

 

Rester af sprøjtemidler og bly kan også til dels skylles væk

Udover bakterier og virus så kan der også sidde rester af sprøjtemidler på konventionelle frugter, grøntsager og krydderurter. Rester af sprøjtemidler forsvinder dog ikke fuldstændigt, hvis du skyller det Kilde: Forbrugerrådet Tænk .

Også skadeligt bly kan sidde på blandt andet frugt, grønt og krydderurter. Bly kommer fra luftforurening og findes også i jorden pga. forurening fra luften. Dette betyder, at du kan mindske dit indtag af bly ved at vaske frugt, grønt og krydderurter grundigt. 

Jo større overflade i forhold til volumen – desto højere vil indholdet i grøntsager og frugt typisk være.

Grønkål har et højt indhold pga. den store krøllede overflade, og små bær har et højere indhold pr. kilo end store æbler.

Bly er en forureningstype, som ikke bliver optaget i afgrøderne og derfor kan vaskes væk.

(kilde: Fødevarestyrelsen )