Foto: Shutterstock
Gode råd til indkøb – Frugt og grønt
Du kan her læse om risikoen for rester af sprøjtemidler i konventionelt dyrket frugt og grønt, hvordan du kan nedsætte eller undgå indtaget af sprøjtemidler fra frugt og grønt, hvilke grøntsager som er “fine”, og hvilke der er “grove”, og hvad fordelene og ulemperne ved frostgrøntsager er.
Er det en fordel, at vælge økologisk frugt og grønt?
Det er desværre ikke kun vitaminer og mineraler, som vi får fra frugt og grøntsager. Risikoen for at få sprøjtegiftrester er stor, især når vi spiser konventionelt dyrket udenlandsk frugt og grønt.
Den sidste årsopgørelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at risikoen for at få rester af sprøjtemidler er næsten dobbelt så stor i frugt som i grøntsager. Prøverne viste nemlig, at der var rester af sprøjtemidler i 71 % af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og rester af sprøjtemidler i 38 % af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager.
Ønsker du at begrænse indtaget af sprøjtegiftrester, ja så kommer du langt ved at skifte følgende 15 fødevarer ud med de økologiske af slagsen. De økologiske varianter er nemlig fri for sprøjtegift.
- Tomater
- Salat og krydderurter
- Kartofler
- Agurk
- Gulerødder
- Æbler
- Pærer
- Jordbær
- Vindruer
- Melon
- Appelsiner
- Bananer
- Nektariner
- Ferskner
(Kilde: Pesticidrester i fødevarer 2015, Fødevarestyrelsen , DTU´s sidste årsrapport fra 2019, “Pesticidrester i fødevarer 2018- Resultater fra den danske pesticidkontrol”)
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan købe økologisk?
Den sikreste måde for dig helt at undgå rester af sprøjtemidler, det er ved at købe økologisk frugt og grønt. DTU Fødevareinstituttets årlige kontroller af økologisk frugt og grønt viser nemlig, at der meget sjældent findes rester af sprøjtemidler i økologisk frugt og grønt.
Har du ikke mulighed for at købe økologisk frugt og grønt, kommer du også vældig langt med at vælge dansk frugt og grønt, hvis der er et dansk alternativ.
Undersøgelser har vist, at danskerne kan halvere deres sprøjtegiftindtag blot ved at spise dansk frugt og grønt i stedet for udenlandsk, hvor der er et dansk alternativ. (Kilde: Madmedmindrekemi.dk- Fødevarestyrelsen)
Du skal dog være opmærksom på, at danske jordbær og agurker er en undtagelse.
Fødevarestyrelsen fandt nemlig i 2018 sprøjtemidler i 50 % af alle ikkeøkologiske danske agurker og i 73 % af alle ikkeøkologiske danske jordbær.
(kilde: DTU´s sidste årsrapport fra 2019, “Pesticidrester i fødevarer 2018- Resultater fra den danske pesticidkontrol”)
Læs også artiklen “Er der sprøjtemidler i dine sommerfavoritter? Se listen her”
Kend forskel på de fine og grove grøntsager
Vi danskere er rigtig gode til at spise de fine grøntsager, men hvordan defineres egentlig fine og grove grøntsager?
Forskellen på fine og grove grøntsager findes i indholdet af kostfibre. Se her:
- Fine grøntsager indeholder maks. 2 gram kostfibre per 100 gram
- Grove grøntsager har et kostfiberindhold på over 2 gram per 100 gram.
Eksempler på fine grøntsager:
Billederne er fra Ernæringsfokus.dk
- Frugter: Tomat, agurk, peberfrugt og squash.
- Bladgrøntsager: Salat, bladselleri og spinat.
Eksempler på grove grøntsager:
Foto: Ernæringsfokus.dk
- Rodfrugter: Gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak.
- Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål.
- Bælgfrugter: Ærter og bønner.
De grove grøntsager indeholder som udgangspunkt mindre vand, flere fibre, flere vitaminer og mineraler end de fine grøntsager. Så jagter du mæthed og en masse næringsstoffer, så hav fokus på, at det ikke kun er de fine grøntsager som ender i din kurv, men også meget gerne nogle af de grove.
Sæsonens frugt og grønt er klimavenlig mad
Foto: Shutterstock
Supermarkederne bugner af det meste frugt og grønt året rundt. Men hvis du gerne vil mindske klimabelastningen, er det en god idé at sætte sig ind i, hvornår dine grønne favoritter er i sæson herhjemme. Sæsonens frugt og grøntsager har nemlig et lavt klimaaftryk, da der bruges mindre energi til opvarmning af drivhuse, opbevaring på køl, frys og transport.
Gevinsten for dig er, at det er billigere, og smagen er ofte mere intens. Du sikrer dig også variation i, hvad du spiser af frugt og grønt.
Kan du huske, hvornår det er sæson for de forskellige typer frugt og grønt i Danmark? Hvis ikke, så er der hjælp at hent sæsonoversigten.
Frostgrønt indeholder mange vitaminer og mineraler
Forskning viser, at frostgrøntsager ofte indeholder flere vitaminer og mineraler end friske grøntsager. Det skyldes, at de friske grøntsager kan have været oplagret i en måned og derefter i køleskab nogle dage, før de bliver spist. I løbet af de dage bliver de gradvist forringet og mister nogle af næringsstofferne.
Frostgrønt, derimod, er blevet kølet ned hurtigt, efter de er blevet plukket. Frosne ærter er f.eks. nedfrosne allerede tre timer efter høsten. Den hurtige nedfrysning er årsagen til, at frostgrønt bevarer et højere niveau af vitaminer og antioxidanter, før de spises (Kilde:Forskning.no).
Ønsker du spise økologisk grønt, så findes der også mange forskellige varianter af økologisk frostgrønt, men det er dog langt fra alle supermarkeder, som har et godt udvalg. Butikker som Fakta, Irma, Brugsen, Føtex og Rema1000 har som regel 4 eller flere varianter at vælge imellem.
Frostgrønt: nemt og kan begrænse madspild
Frostgrønt er en nem måde altid at have grøntsager lige ved hånden, hvad enten du er ene i husstanden, eller lige står og skal bruge lidt grøntsager til familiens mindste. En anden gevinst er mindre madspild og færre slatne broccoli i grøntsagsskuffen.
Melder overskuddet sig, så del fx. broccolien i små buketter og kog det i kort tid – ca. 30 sek. Frys det herefter ned. På denne måde undgår du både madspild, og du får også noget broccoli, som højst sandsynligt indeholder flere vitaminer og mineraler end broccolien, som du måske først ville spise efter en uges tid.
Men frostgrønt er ikke klimavenligt
Ønsker du imdidlertid at have fokus på klimavenligt indkøb, så lad ikke størsteparten af din frugt og grøntindtag komme fra frostgrønt, idet nedfrysning sluger meget strøm.
Færdigsnittet grønt
Udover frostgrøntsager er færdigsnittet grønt også en nem og hurtig løsning til en salat, fyld i varme retter, wraps, burger eller sandwich.
Det findes i et utal af varianter, såsom revet gulerod, revet rødbede, snittet blomkål, hakket grønkål m.m.
Er madbudgettet lidt stramt, er dette dog en dyr løsning. Men så kan det jo indgå som supplement. Ofte kan man også få det på tilbud, hvis guleroden er blevet lidt “tør”, men det betyder jo intet, hvis den alligevel skal moses rundt i en kødsovs.
Små husstande kan dog godt blive lidt udfordret på at nå at spise færdigsnittet grønt, da det ofte sælges i store poser. Dog er der butikker, såsom Rema1000, som er begyndt at sælge færdigsnittet grønt i mindre poser.
Er det vigtigt for dig at spise økologisk, kan færdigsnittet grønt være en udfordring for dig, da det kun findes i meget begrænset omfang i en økologisk variant.