Hvad betyder kostrådet?
At man opnår en sundhedsmæssig effekt, hvis man spiser cirka 3 gram salt mindre om dagen. Det svarer til 1/2 tsk. (Kilde:Altomkost.dk)
Hvad er baggrunden for kostrådet?
Baggrunden for kostrådet er, at vi danskere spiser alt for meget salt og mange bliver alvorlig syge af det. 9 ud af 10 danskere spiser mere end de officielle anbefalinger som lyder på maksimum 5-6 gram salt dagligt.
I gennemsnit får danske:
- Mænd: 9-11 g salt dagligt. Det svarer til cirka 2 teskefulde.
- Kvinder: 7-8 g salt dagligt. Det svarer til cirka 1½ teskefuld.
(Kilde:Altomkost.dk)
Konsekvenserne af for meget salt
Salt findes naturligt i vores kropsvæsker bl.a. fra sved, tårer og blod og netop ved at svede, græde eller bløde mister vi salt. Vi har brug for ca. 1,5 gram salt for at dække disse tab (Kilde:Hjerteforeningen.dk). Læs mere om salt i fødevarer.
Får vi mere end det over en længere periode, så kan saltet gå hen og få alvorlige konsekvenser for os. For meget salt kan nemlig være medvirkende årsag til helbredsproblemer i form af:
- Forhøjet blodtryk
- Hjerte/kar-sygdomme og blodpropper
- Mavekræft
- Knogleskørhed og nyresten.
Ved blot at spise 3 gram mindre salt om dagen begrænser du risikoen for ovenstående sygdomme betragteligt.
Man taler om at forhøjet blodtryk er et skjult folkesygdom fordi man kan gå rundt med et forhøjet blodtryk uden af mærke til det. Undersøgelser viser, at 38 % af den voksne befolkning har forhøjet blodtryk (Kilde: Altomkost.dk)
Hvor meget salt anbefales max at spise?
Anbefalingerne lyder på, at voksne max skal spise 5-6 g salt om dagen.
Det lyder måske af meget, men sætter man vores madvarer under luppen, er situationen helt anderledes. Se her:
- En lille bolle (60g) 0,6g salt
- Smør (10g) 0,1g salt
- 2 skiver ost (20g) 0,8g salt
- 2 skiver rugbrød (100g) 1,2g salt
- Smør (20g) 0,2g salt
- 2 skiver skinke (20g) 0,6g salt
- Leverpostej (10g) 0,2g salt
- 2 skiver rullepølse (20g) 0,7g salt
- 1 skive ost (20g) 0,4g salt
- 1 dl sovs fx bernaisesovs (pulver) 1,1g salt
Det giver samlet et saltindtag på 5,9g salt
En tommelfingerregel er, at der kan tilsættes 1-2 tsk. groft salt i en madret til 4 personer. (Kilde:Altomkost.dk)