Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
brev
fodevare
vidste_du_at
friske rødspætter
Foto: Shutterstock

Gode råd til indkøb – fisk

Fisk indeholder blandt andet D-vitamin og gavnlige omega-3-fedtsyrer, men fisk indeholder desværre også miljøgifte som kviksølv og dioxin. Hvilke fisk du skal være særligt opmærksom på, og hvordan du nedsætter dit indtag af uønsket kemi, kan du læse mere om her. Du kan også læse om, hvad ASC-, MSC- og Ø-mærket betyder, når de sidder på en fisk.

Og så kan du se vores video, hvor vi fortæller om, hvordan du spotter en god sild;-)

 

Køb disse fisk for at få mindst indhold af kviksølv

Kviksølv findes som en miljøforurening, der ophobes gennem fødekæden. Gamle vilde fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv.Af de kendte vilde spisefisk i Danmark er de store: Tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart, som kan have et højt indhold af kviksølv.

Problematikken ved kviksølv er at det påvirker udviklingen af hjernen – specielt hos fostre og små børn.

Fisk som ligger lavt i fødekæden i havet, indeholder et mindre indhold af tungmetaller. Det er fisk som: Læs mere

  • Sej
  • Rødspætte
  • Sild
  • Skrubbe
  • Torsk
  • Ising
  • Kuller
  • Rejer
  • Muslinger
  • Østers

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

 

Sådan undgår du dåsetun med stort indhold af kviksølv

  • Kvinder der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, samt børn under 14 år, bør kun spise 1 dåse tun om ugen.
  • Kvinder der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, samt børn under 14 år, bør undgå dåser med Hvid tun eller Albacoretun,
  • Den Blåfinnede tun har også vist et højt indhold af kviksølv, og derfor kan den også være god at styre udenom.(Kilde:Tænk.dk).
  • Vælg tun som indeholder den mindre tunart Skipjack

Læs også Guide: Dåsetun- hvad er det bedste valg?

 

Hvordan begrænser jeg indtaget af giftigt dioxin?

Dioxin er ligesom kviksølv også en miljøforurening, som især stammer fra afbrænding af affald og fra industriproduktion gennem tiderne. Forureningen er blevet spredt via luften, så det i dag kan måles i stort set al overfladejord i Danmark og i havet. Forureningen stammer primært fra industri og forbrændingsanlæg fra lande syd og øst for Danmark. Læs mere

Dioxin ophobes gennem fødekæden i alt animalsk fedt, og findes især i fede fisk fra Østersøen, såsom laks, men også i kød og æg hos udegående dyr.

Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt, og er ikke i sig selv farlig for os at spise. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Det kalder vi for dioxinforurenede fødevarer.

Hvis du over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxinindhold, kan det på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.  

Du skal dog være opmærksom på at dioxin ligesom kviksølv forårsage hjerneskader hos børn og fostre(kilde: Videnskab.dk)

 

Laks fra Østersøen indeholder mest dioxin

Risikoen for at spise en stor mængde giftig Dioxin er størst, hvis man spiser fede fisk, primært laks, fra Østersøen. For at undgå disse fisk, kan du læse på pakken, hvor fisken er fanget. Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle, foruden gravide og ammende, kan spise østersølaks højst to gange om måneden uden sundhedsrisiko.

Mange fiskeprodukter skal mærkes med hvor fisken er fanget. Fx. skal fersk, frosset, tørret og røget laks fanget i Østersøen mærkes. Du skal dog være opmærksom på, at mærkningskravet ikke gælder tilberedte fiskeprodukter, såsom fiskefrikadeller og laksepate.

 

Er der dioxin i opdrættet laks?

Ja, men mindre end i vildtfanget fisk. Indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i opdrættet fisk stammer fra fiskefoderet. Der er fastsat EU-grænseværdier for indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i fiskefoder.

 

Hvordan kan jeg se på indpakningen, om laksen er fanget i havet eller opdrættet?

Produktionsmetoden skal oplyses for fisk – herunder om de er fanget på havet, i ferskvand eller opdrættet. Det gælder dog ikke for forarbejdet fisk, fx. tun på dåse.

 

Læs også “Guide: Hvilken laks er bedst at vælge? Konventionel opdrættet laks, vild laks eller økologisk opdrættet laks?”

 

Er der dioxin i andre fisk fra Østersøen?

Sild:Undersøgelser har vist, at sild fra den østlige del af Østersøen jævnligt overskrider grænseværdien. Derfor indførte Fødevarestyrelsen i 2004 et forbud mod at fiske og forhandle disse sild.

Sild fra den vestlige del af Østersøen har dioxinindhold under grænseværdien, og det er derfor stadig tilladt at fiske og forhandle disse sild.

Ørreder:Svenske undersøgelser viser, at det kun er ørreder i den nordlige del af den Botniske Bugt, der har et dioxinindhold over grænseværdien. Ørrederne ved Bornholm overskrider ikke denne grænseværdi.

Havørreder kan på mange måder sammenlignes med laks, men de spiser anderledes, og bliver ikke helt så fede. De to ting mindsker risikoen for forhøjet dioxinindhold. (Kilde: Fødevarestyrelsen)

Torsk:De magre fisk fra Østersøen, fx. torsk, har ikke samme koncentration af dioxin. Dem kan du derfor spise uden sundhedsmæssig risiko.

Vil du gerne være på den “sikre side”, er det bedste du kan gøre at spise forskellige slags fisk fanget i forskellige farvande.

(Kilde:Fødevarestyrelsen)

Ønsker du at vide mere om dioxin, så læs her på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Kig efter salt, sukker og fedt i fiskeprodukter

Fødevarestyrelsen har lavet retningslinjerne for et maksimalt indhold af salt, sukker og fedt i fisk og fiskeprodukter. Det er primært fiskeprodukter såsom fiskefrikadeller, fiskepater m.m., som du skal være opmærksom på. Du kan se anbefalingerne for næringsstofferne i de forskellige typer fisk og fiskeprodukter i indkøbsguiden.

 

Nøglehulsmærket

Vælger du ikke at kigge på næringsdeklarationen, så kan du gå efter nøglehulsmærket. Mærket er på de varer indenfor kategorien fiskepålæg og fiskeprodukter, som indeholder bl.a. mindre salt. Læs mere om nøglehulsmærket her.

 

Fiskepålæg – nem fisk

Foto: Fødevarestyrelsen

Fiskepålæg såsom makrel i tomat, røget makrel, røget laks, torskerogn, fiskefrikadelle og dåsetun er gode til madpakken, uanset om den består af rugbrød, boller eller salat.

 

Vær opmærksom på saltindholdet i fiskepålæg

Som alt andet pålæg så kan fiskepålæg indeholde meget salt. For meget salt kan være skadeligt for både børn og voksne.

Men fisk er stadig sundt, og fiskepålæg kan være en nem måde at få fisk på, men tænk på at variere mellem de forskellige typer af fiskepålæg.

Nedenfor kan du se saltindholdet i det mest udbredte fiskepålæg: Læs mere

  • Koldrøget laks: 3,7 g salt/100 g
  • Varmrøget laks: 1,2 g salt/100 g
  • Laks, rå: 0,16 g salt/100 g
  • Torskerogn, dåse: 1,2 g salt/100 g
  • Torskerogn, rå: 0,25 g salt/100 g
  • Makrel i tomat: 0,9 g salt/100 g
  • Røget makrel: 1,4 g salt/100 g
  • Makrel, rå: 0,26 g salt/100 g
  • Marineret sild: 2,95 g salt/100 g
  • Sildepostej: 1,75 g salt/100 g
  • Karrysild: 2,25 g salt/100 g
  • Sild, rå: 0,2 g salt/100 g
  • Fiskefrikadelle: 1,36 g salt/100 g
  • Rejer i lage: 2,58 g salt/100 g
  • Rejer, rå, frost: 1,0 g salt/100 g

(Kilde: DTU, Fødevareinstituttet)

Fødevarestyrelsen har, som sagt fastsat nogle anbefalinger for, hvor meget salt der maksimalt må være i fiskeprodukter. Du skal dog være opmærksom på, at anbefalingerne for mængden af salt er forskellig alt afhængig af, hvilken type fiskepålæg det er. Se anbefalingerne i guiden her

 

 

Er dansk fisk bedre end udenlandsk fisk?

Selvom vi er omringet af vand, spiser vi danskere ikke så meget fisk – og det fisk vi spiser, er ikke nødvendigvis fra de danske have. Men er der egentlig en fordel ved at vælge dansk fisk, som rødspætte, torsk, kulmule, kuller eller makrel? Ernæringsmæssigt kan udenlandske fisk være lige så gode som de danske, men går du efter danske fisk, som også er i sæson, vil du ofte få en billigere fisk med mere smag. Samtidig tager du hensyn til klimaet, da der spares på transport.

Hjemmesiden www.spisdanskfisk.dk hjælper dig med at finde de danske fisk i supermarkedet til en god pris. På siden finder du hver uge gode tilbud på fisk i de forskellige supermarkeder. 

 

Bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri

Ønsker du at sætte tænderne i fisk, som er opdrættet eller fanget med fokus på bæredygtigt og miljøvenligt fiskeri og kvaliteten af fisken, så kig efter de to fiskemærker og ø-mærket

MSC-mærket 

MSC- Mærket er udviklet med henblik på fisk og skaldyr fanget i havene. Formålet med mærket er: Læs mere

  • At bevare det naturlige havmiljø og sikre de vilde fiskebestande.

Kravene til producenterne er:

  • At de kun får lov til at bruge mærket, når fangsten lever op til strenge regler for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.

Disse danskfangede fisk og skaldyr kan købes med det blå MSC-mærke: 

  • Torsk 
  • Mørksej
  • Kuller 
  • Kulmule
  • Rødspætte
  • Tunge (søtunge + gråtunge) 
  • Sild
  • Blåmuslinger
  • Østers
  • Jomfruhummere
  • Makrel
  • Koldtvandsrejer

(Kilde:2gangeomugen.dk)

 

Læs også artiklen “MSC–mærket – hvad står det for, og hvad står det ikke for?”

 

ASC-mærket

ASC mærket betyder, at fiskeriet for opdrættede fisk bliver mere bæredygtigt over hele verden. Formålet med mærket er: Læs mere

  • At begrænse forbruget af kemikalier.
  • At undgå stressede og syge fisk, der kan smitte vilde bestande.
  • At benytte fiskefoder i dambrugene, der ikke er produceret af overfiskede arter.
  • At undgå ændringer af hav- eller landmiljø omkring dambrugene.
  • At produktionen foregår på en fornuftig måde, som tager hensyn til arbejdsmiljø og lokalsamfund.

Som det er i dag, kan du købe disse fisk og skaldyr med ASC-mærket: 

  • Pangasius
  • Laks
  • Varmtvandsrejer
  • Ørred
  • Abalone

 

Økologisk fisk

Fisk der svømmer frit i havet, kan ikke få økologimærket, da et af kravene er, at det skal kunne dokumenteres, hvad fisken har spist. Det er umuligt at dokumentere, hvis ikke fisken er spærret inde. Når du som forbruger køber økologisk fisk, er det en garanti for at: Læs mere

  • Du kan finde frem til producenten af fisken.
  • Vandet fisken er opdrættet i, har været uden forurenende stoffer såsom farvestoffer (den røde farve til laksen) og andre hjælpestoffer.
  • Fisken er fodret med økomad.
  • Fisken har fået mindst mulig medicin.
  • Ingen sprøjtegifte mod f.eks. lakselus.
  • Ingen brug af kunstige tilsætningsstoffer.
  • Ingen genmodificeret (GMO) foder.
  • Ingen brug af ethoxyquin (for at hindre at foderet harskner).
  • Bedre pladsforhold for laksene.
  • Mindre fedt og fastere kødstruktur.

kilde: okofisk.dk

Hvad findes af økologisk fisk i butikkerne?

  • COOP (IRMA, Kvickly, Superbrugsen m.fl.) og Dansk Supermarked (især Salling) fører mere eller mindre kontinuerligt produkterne:
  • Økologisk røget laks.
  • Økologisk fersk laks.
  • Økologiske rejer – frost.
  • Økologiske blåmuslinger fra lineproduktion – fersk og/eller frost.
  • Økologiske store ørreder (fersk, frost, røget) og produkter af disse.
  • Økologiske små portionsørreder (fersk, frost, røget) og produkter af disse.

Oversigten stammer fra okofisk.dk, som du kan besøge, hvis du ønsker at vide mere om økologisk fisk.

Læs mere om mærkerne i guiden her “Guide 8 fødevaremærker, som er gode for dig at kende”

 

Fisk i sæson er billig og frisk

Laks og rejer, der er opdrættet, kan du få til rimelig pris hele året. Men ellers så kan frisk dansk fisk godt være en dyr affære, bortset fra hvis du køber det, når det er i sæson. Så er de både billigst og bedst. Hvis du ikke lige har styr på, hvornår de forskellige fisk og skaldyr er i sæson, så er der hjælp at hente her i artiklen “Køb fisk i sæson, hvis den skal være billig, frisk og klimavenlig”

 

Frost fisk og skaldyr – billigt og sundt

Er du en af dem, som egentlig gerne vil spise mere fisk, men synes det er for dyrt, for svært at få, eller andet, så kig i køledisken. Fisk på frost er langt bedre end ingen fisk. Fordelen ved frosne fisk er:

  • Det er langt billigere end frisk fisk.
  • Alle vitaminer bevares under frysningen, så det er lige så sundt som frisk fisk.
  • Mange af produkterne findes med både MSC og ACS-mærket.
  • Der findes også øko fisk på frost.

Læs mere

Smagen i frost fisk kan dog være lidt mindre intens, og strukturen kan være lidt anderledes. Derfor egner frost fisk sig specielt godt, når det skal bruges til en ret, hvor smagen ikke kun bæres af salt og peber. Det kunne fx. være retter som fisk i karrysovs, fiskelasagne m.m.

De frosne fisk der er panerede, bidrager med et højt fedtindhold, og derfor kan det ernæringsmæssigt være en fordel, at de ikke ryger i kurven hver gang. Men igen – hvis det er fisk som trods alt bliver spist, ja så er det langt bedre end ingen fisk.

 

Men frostfisk er Ikke klimavenligt 

Selvom frost fisk har mange fordele så har det også den ulempe, at det belaster klimaet mere grundet nedfrysning. Det betyder blot at det kan være en god ide, at veksle mellem frost og frisk fisk.