Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
brev
fodevare
vidste_du_at

 

Hvad betyder kostrådet?

Vi skal blive bedre til at skære ned på forbruget af mad med meget mættet fedt. Mættet fedt findes især i animalske produkter, dvs. kød og mælkeprodukter. Det mættede fedt er hårdt i køleskabet, og det umættede fedt er blødt eller flydende. Rådet er, at vi i stedet for mad med meget mættet fedt, skal vælge mad, som indeholder de umættede fedtstoffer.

 

Hvad er baggrunden for kostrådet?

Vi danskere spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt. Ved et indtag af mættet fedt som er højere end det anbefalede (mindre end 10 E%), stiger risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme.Læs mere om fedt her.

 

Hvor meget mættet fedt anbefales vi max at indtage?

Anbefalingen lyder på, at vi max spiser 10 E% mættet fedt. Det er for de fleste af os, et noget uhåndgribeligt tal. Som tommelfingerregel svarer det ca. til 20 g mættet fedt til kvinder, og 25 g mættet fedt til mænd om dagen.

 

Hvor meget olie, smør og margarine bør vi max spise?

For en voksen er 25-30 gram olie, smør og margarine om dagen er passende. Det svarer til cirka to spiseskefulde.

De to spiseskefulde fedt, du bør spise dagligt, tæller det fedt, som du smører på brød. Fedtet tæller også det fedt, som du bruger, når du laver mad – for eksempel til at stege i eller lave dressing af.